Åge Skovrind

Denne uges kommentar er en fælles udtalelse fra Revolutionary Left Current (Syrien), Revolutionary Socialists (Egypten), Union of Communists (Irak), Al-Mounadil-a (Marokko), Socialist Forum (Libanon) og League of the Workers' Left (Tunesien).

Over 150.000 dræbt, hundredtusinder såret og invalideret, millioner drevet på flugt indenfor og udenfor Syrien. Byer, landområder og kvarterer helt eller delvist ødelagt, med alle mulige former for våben, inklusiv krigsfly, missiler, bomber og tanks. Alt sammen betalt af det syriske folks eget blod og sved. Det skete under dække af at forsvare hjemlandet og sikre militær balance med Israel (selvom det syriske regime beskytter den israelske besættelse af syrisk land og har undladt at reagere på Israels kontinuerlige angreb).
Trods de enorme tab som det syriske folk har lidt, har ingen international organisation og intet større land (eller mindre land) følt sig forpligtet til at give praktisk solidaritet eller støtte til det syriske folks kamp for basale rettigheder, menneskelig værdighed og social retfærdighed.

Regeringens forslag til finanslov er sørgeligt renset for overraskelser. Nogle af medierne kalder det en neutral finanslov. Med det mener de, at forslaget opsummerer de asociale og usolidariske forlig, regeringen har lavet med højrefløjen i de forløbne to år – og ikke meget mere.
I den knap 50 sider lange præsentationspjece, ”Vækst og balance”, står der da også mere
- om vækstplanen, hvis formål var ”…at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder”,
- om kontanthjælpsreformen, som vil ”styrke de offentlige finanser med 1,2 mia. kr.”,
- og om SU-reformen, som vil styrke samme offentlige finanser med 2,2 mia. kr.
… end der står om nye initiativer.
Oven i købet har den regering, som gennemførte dagpengereformen og bagefter begrænsede skaden en lille smule, den frækhed at skrive, at de ”… har arbejdet for bedre forhold for de mange ledige”.

Interne politiske uenigheder er uundgåelige og nødvendige, når et parti skal have en levende og demokratisk debat, der hele tiden udvikler partiets positioner i takt med den politiske udvikling og de erfaringer, der gøres. Det er kun godt, når politiske strømninger bliver formuleret åbent, og det kan være en fordel, at medlemmer, der føler sig nogenlunde enige, sætter sig sammen for at præcisere og udvikle deres synspunkter. Det er heller ikke spor farligt eller forfærdeligt, at medlemmer organiserer sig i tendenser for at fremme bestemte synspunkter. Tværtimod kan det udvikle de politiske diskussioner, gøre uenighederne overskuelige og sikre medlemsdemokratiet.

Den længe ventede regeringsrokade blev annonceret i den forgangne uge. Det er tid til forandring, lyder det. Ifølge flere interviews og analyser skal regeringsrokaden ikke blot bruges til at skaffe regeringen af med upopulære ansigter. Den skal angiveligt også bruges til at indvarsle en ny kurs for regeringen. Det må man da håbe! For et hurtigt blik på Thornings ”track record” viser, at hvis regeringsrokaden virkelig skal blive til et kursskifte – og ikke blot et hamskifte – så kræver det en helt anden politik.