Åge Skovrind

Til december afholdes i Paris det 21. af de efterhånden berygtede COP-topmøder. Her skal verdens ledere endnu engang samles for at finde en løsning på den klima-krise, der truer verden for så vidt det ikke lykkes at undgå at gennemsnitstemperaturen på jorden overskrider en 2°C-stigning inden udgangen af dette århundrede. Håbet om en løsning kan imidlertid på ingen måde knyttes til topmødet som sådan, men derimod til den globale klimabevægelse, der bl.a. udfolder sig op til COP21.

I morgen, mandag, fremlægger den berygtede dagpengekommission endelig sin rapport med forslag til, hvordan et nyt dagpengesystem skal se ud. Et forslag, som ser ud til at skulle mødes med massiv modstand.

Den kapitalistiske økonomi skal nok skabe grøn vækst. Når kapitalisterne jager højere profit, fører det automatisk til teknologisk innovation, og ved hjælp af snilde teknologier vil profitstyring og bæredygtighed gå op i en højere enhed.Dét budskab har vi i forskellige varianter måttet høre igen og igen fra politikere fra Liberal Alliance til SF. Kun Enhedslisten fremturer med, at bæredygtighed og demokratisk organisering af produktionen i praksis er to sider af samme sag. End ikke Alternativet ønsker at gøre op med profitstyringen for at stoppe rovdriften på kloden: Vi skal bare lægge særlig vægt på at stimulere de små, bæredygtige iværksættere lidt ekstra…

Flygtningesolidaritets-bevægelsen har rejst sig som en stærk, ulydig og mangfoldig bevægelse. Den udfordrer både den nuværende og en række tidligere regeringers politik. Den udfordrer EU’s asylsystemer, og bevægelsen går allerede på tværs af de fleste europæiske lande.

På Folketingets åbningsdag har der været tradition for at protestere imod forringelser i finansloven. Det nye finanslovsudspil er da mildest talt også værd at protestere imod. Det er en kulsort finanslov, der rammer både rigtig mange områder og rigtig mange mennesker.