Læsetid: 11 minutter

Harris er den første kvinde og den første farvede (hun er af sort og asiatisk afstamning), som er blevet valgt til den næsthøjeste post.

 

Valget gik ikke som forudset af meningsmålingerne. Som for fire år siden vandt Trump adskillige millioner flere stemmer, end hvad målingerne og Demokraterne havde forventet. I henhold til forfatningen bliver præsidenten ikke valgt af folket. I stedet er det et kollegium af valgmænd, sammensat af valgmænd fra hver stat, som vælger præsidenten. Hver stat er tildelt et antal valgmænd, som svarer til det antal pladser, som staten har i Kongressens to kamre, i alt 538. Et flertal på mindst 270 er nødvendigt for at vinde.

 

Biden/Harris nåede dette den 7. november.

 

Det er blevet normen i 48 stater, at alle valgmænd går til den kandidat, som vinder i den pågældende stat. I to stater (Maine og Nebraska) bliver valgmændene fordelt anderledes. Valgkollegiet mødes den 14. december og giver et gummistempel til resultatet.

 

Valgets taber, Trump, har rejst en række retssager for at omstøde valgresultaterne før den 14. december. Trump sagde før og efter valget, at det blev “stjålet ” fra ham, og at han er præsident.

 

Demokraterne mistede mandater i Repræsentanternes Hus, og Republikanerne kan ende med at få et flertal i Senatet. Mens disse linjer skrives, har begge partier 48 senatorer, og yderligere to pladser i Senatet bliver stadig optalt. Der skal vælges to senatorer i Georgia i starten af januar. Udfaldet vil afgøre, hvilket parti der kontrollerer Senatet.

 

Den vigtigste stemmeblok bag Biden og Harris var afro-amerikanere i byerne i centrale svingstater – Detroit (Michigan), Philadelphia (Pennsylvania) og Atlanta (Georgia).

 

Trumpismen forsvinder ikke

Der er en dyb splittelse i landet. En stadig mere radikaliseret, hvid, racistisk højrefløj ønsker en stærk mand til at sikre “lov og orden”, som kan holde sorte og latinoer “på plads”. De ser demonstrationerne fra Black lives Matter som anti-amerikanske optøjer. På den anden side er sorte, brune og mange hvide skræmt af Trump og hans politik.

 

Polariseriingen kommer til udtryk i en historisk stor valgdeltagelse for begge kandidater.

 

Trump, den hvide racist, som ønsker at adskille børn fra deres forældre, og som har set mere end 240.000 amerikanere dø af COVID-19, fik omkring 71 millioner stemmer. I 2016 fik Trump omkring 62 millioner stemmer, mens Hilary Clinton fik næsten 65 millioner, og hvor 55 procent af de stemmeberettigede deltog. I år fik Biden 75 millioner stemmer med en valgdeltagelse på omkring 66 procent.

 

Når Trump siger, at valget blev stjålet fra ham, og at han stadig er præsident, så tror et tocifret antal millioner på ham og er rasende over resultatet.

 

Trumpismen – hvidt racisme kombineret med stærke autoritære træk, og med en massiv opbakning, vil ikke forsvinde, uanset hvad der sker med Trump som person.

 

Hvor fik Trump alle sine stemmer fra? Han fokuserede på sin vælgerbasis af hvide vælgere og hvide, som ikke normalt stemmer. Det lykkedes. Det er forklaringen på, at meningsmålingerne var så forkerte.

 

Samlet set voksede antallet af hvide vælgere, men som procent af den samlede antal afgivne stemmer var det det samme som ved valget i 2016.

 

Trump henvendte sig også til sorte og latinoer. Målet var at øge opbakningen ved en større valgdeltagelse blandt sorte og latinoer. Mange sorte er trætte af at blive taget for givet af Demokraterne. Trump ser ud til at have vundet flere stemmer blandt landets mindetal end nogen anden republikaner siden 19160.

 

Han vandt flere stemmer blandt sorte mænd og kvinder end i 2016. Groft sagt (i skrivende stund) stemte 18 procent af sorte mænd på Trump. I 2016 var det omkring 11 procent. Sorte kvinder, den stærkeste vælgerbase for det Demokratiske Parti, gav ham også flere sstemmer. I 2016 stemte kun 4 procent af sorte kvinder på Trump. I 2020 var det omkring 8 procent.

 

Hans opbakning fra forskellige latino-samfund var ikke ensartet. Cubanske amerikanere (3 procent af latinoerne i USA) gav Trump bred støtte i South Florida. Dette område er også hjemsted for venezuelanere og nicaraguanere, som har forladt deres lande på grund af modstand mod regeringer, som de betrager som “kommunistiske” og “socialistiske”.

 

Som svar til de kritikere, der siger, at farvede “underpræsterede” til Demokraterne, sagde medvært på radiostationen Democracy Now!, Juan González: “Den store fortælling er, at farvede – især latinoer, mødte frem på valgstederne i et antal, der langt oversteg det, som eksperterne havde forventet, mens det totale antal stemmer, som hvide amerikanere afgav, næsten ikke voksede i forhold til sidste præsidentvalg. Hvordan kan det være, at ingen af eksperterne spørger, hvorfor hvide vælgere underpræsterede for det Demokratiske Parti?”

 

“Der lader til at være områder i landet, hvor andelen af latinostemmer på Donald Trump voksede,” sagde Gonzales. “Særligt i Rio Grande Valley i Texas og i Miami-Dade County (i South Florida), begge steder … har altid har været relativt konservative områder i forhold til latinoernes stemmeafgivning.”

 

“Selv om South Texas stort set er Demokratisk, så har det altid været en moderat eller konservativ stemmebastion. Men min analyse af tallene viser et helt andet billede, når man ser på landet som helhed.”

 

Charles Blow, en afro-amerikansk klummeskriverpå The New York Times, observerede dagen efter valget: “Efter alt det, Donald Trump har gjort, al den armod han har forårsaget, al den racisme han har fremmet, alle de indvandrerfamilier han har ødelagt, alle de mennesker, der er gået bort på grund af hans håndtering af pandemien, så stemte stadig næsten halvdelen af landet for at forlænge hans gysershow.”

 

“Lad mig sige det helt klart: Hvide – både mænd og kvinder – var den eneste gruppe, hvor flertallet stemte på Trump, ifølge exit polls. For at være præcis, var det næsten tre ud af hver femte hvide vælger, som stemmer Trump.”

 

“Det var ikke bare et flertal af hvide mænd, som stemte på Trump, men også et flertal af kvinderne. En exit poll analyse i 2016 viste også et flertal af kvinder bag Trump, men senere analyser af de faktiske stemmer viste, at der trods alt ikke var tale om et flertal. Under alle omstændigheder stemte hvide kvinder i langt højere grad på Trump end alle andre kvinder, til trods for den kendsgerning, at Trump har brugt sin første periode, faktisk hele sit liv, på at nedgøre kvinder.”

 

Med andre ord stemte hvide mænd og kvinder bevidst på Trump (en hvid nationalist og racist). Han repræsenterede det hvide flertal og dets bekymringer bedre end nogen anden. Frygten for “de andre” er stor i denne gruppe.

 

Racepolariseringen viste sig også blandt bøsser. I september offentliggjorde det globale sociale netværk for bøsser, Hornet, et resultat af en undersøgelse blandt 10.000 af sine brugere, som viste, at 45 procent af deres 1200 selverklærede amerikanske bøsser planlagde at stemme på Trump. Ti procent sagde også, at “de ‘ikke støtter [Donald Trump] overhovedet’, men alligevel vil stemme på ham.”

 

To medlemmer af Qanon – en kult på den yderste højrefløj, blev valgt til Kongressen.Qanon udbreder den konspirationsteori, at Demokraterne og alle, som er imod Trump, er med i en omfattende pædofil undergrundsorganisation. Nogle går videre og hævder, at dette netværk dræber og spiser børn. Seks af deres medlemmer planlagde at skyde tilforordnede, som talte stemmer i Philadeplphia, inden de blev stoppet og arresteret af politiet. Deres valg vil presse det republikanske mainstream endnu læmgere tilhøjre.

 

 

Valget blev afholdt, mens pandemien breder sig. De fleste Trump-tilhængere nægter at gå med muundbind. De troede på Trump, da han sagde, at virusen ikke var så alvorlig. Når Trump satte jobs og økonomien op over for sundhed og initiativer mod COVID-19, fik han deres støtte.

 

Hvilken politik vil Biden føre?

Bidens kampagne lagde ikke vægt på andre emner end Trumps bevidste fiasko med hensyn til pandemien og nødvendigheden af at komme af med ham.

 

Han distancerede sig fra den progressive fløj i det Demokratiske Parti, herunder the ”The Squad”: Alexandra Ocasio-Cortez, Ilhan Omar og Rahida Tlaib og derudover Bernie Sanders og kandidater fra Democratic Socialists of America (DSA), der stillede op for Det Demokratiske Parti og vandt. Disse repræsentanter blev alle genvalgt efter at have slået kandidater fra Demokratiske Partis establishment i kampen for opstilling.

 

Biden var modstander af Medicare for All (national sundhedsforsikring) og Green New Deal. ”Jeg slog de fyre”, som støttede begge disse forslag i det Demokratiske Parti, pralede Biden. Biden lovede at komme Republikanerne i møde, hvilket betyder, at han vil bevæge sig længere til højre og retfærdiggøre det med behovet for kompromis.

 

Nogle af Demokraternes kandidater til Senatet, som man havde forventet ville vinde og dermed få kontrol med Senatet, tabte. Hvis Republikanerne bevarer kontrollen med Senatet, vil Biden sandsynligvis bevæge sig endnu længere mod højre for at tækkes de konservative, som støttede ham, fra bevægelsen ”Aldrig mere Trump”.

 

Politireformer, som Black Lives Matter bevægelsen har krævet, er endnu mindre sandsynlige. Forvent større bevillinger til politiet, ikke færre.

 

Et område, hvor der kun er lille forskel mellem Trump og Biden, er udenrigspolitikken. Trumps pro-imperialistiske politik er en fortsættelse af de forudgående demokratiske og republikanske regeringers. Demokraterne støtter Israel og støtter Trumps flytning af ambassaden til Jerusalem, de støtter Saudi-Arabiens krig mod befolkningen i Yemen og deres drone angreb i regionen.

 

Sågar når det gælder Kina, er Biden lige så fjendtlig som Trump. Stilen ændrer sig måske, men det bliver ved det. Båndet til europæiske allierede vil måske blive forstærket, men den grundlæggende imperialistiske udenrigspolitik vil være den samme. Bortset fra en barskere tone over for Rusland.

 

Et udemokratisk system

Det er vigtigt at forstå de unikke træk ved USA’s valgsystem. Grundlovens fædre udformede den således, at almindelige arbejdere og landmænd blev forhindret i at få nogen som helst reel politisk kontrol over landet.

 

Kun hvide ejendomsbesiddende mænd havde ret til at stemme. Slaveejere blev tildelt flere stemmer og magt ved at få deres menneskelige ejendom (slaver) talt med som 3/5 person for at give dem ekstra repræsentation i Kongressen, domstolene og Det Hvide Hus.

 

Folkelige protester og senere en ny revolution – borgerkrigen i 1860’erne – betød, at tidligere slaver og alle født i landet fik tildelt borgerrettigheder (bortset fra den oprindelige befolkning)

 

Repræsentanternes Hus blev skabt for at give almindelige mennesker repræsentation, men kun til mandlige ejendomsbesiddere. Imidlertid skulle Senatet holde denne indflydelse i skak. Oprindelig blev medlemmerne udpeget af hver enkelt (del)stats lovgivende forsamling og frem for alt blev hver stat tildelt to senatorer. I dag har den stat med flest indbyggere, Californien, og den stat med færrest, Wyoming, med under 580.000, det samme antal senatorer.

 

Valgmandskollegiet har smuthuller. Sagsanlæg kan sende valget til Kongressen eller Højesteret, som det skete ved valget i 2000. Dengang tildelte retten med stemmetallet 5 mod 4 den republikanske kandidat George W. Bush jr. præsidentposten. Al Gore accepterede beslutningen for at undgå civile uroligheder.

 

Trump forsøger det samme. Han har gjort det klart, at han ikke vil give op, og hans støtter vil gøre alt for at retshåndhæve hans stilling. Hvad, der herefter kommer til at ske, er er uvist. Er den herskende klasse parat til at udfordre befolkningen? Der vil komme massemobiliseringer fra begge sider.

 

Og endelig har de fleste sorte få illusioner om det racistiske system. De har altid været et mindretal, som var domineret af det hvide flertal. Glenn Ford, redaktør af Black Agenda Report  bemærkede allerede før valgresultatet var kendt: ”Uanset hvem der får flertal i valgmandskollegiet, vil en racebaseret politik fortsætte med at tillade de store virksomhedsledere at tilsidesætte befolkningens behov for at slippe fri for ræset mod bunden og krige i en uendelighed.”

 

”2020 valget bekræfter derfor den foreløbige dom fra 2016: Flertallet af hvide vil stemme ud fra race – bakke op bag den hvide mands parti – når valgkampen bliver ført først og fremmest udgangspunkt i race.”

 

“Systemet med valgmandskollegium, som var bagt ind i grundloven for at beskytte slavestaternes interesser, fortsætter med at give vælgere fra den hvide ”race” en overdimensioneret vægt i nationale valg.”

 

“Trump satser på at kunne gentage sin sejr i 2016 over Hillary Clinton i valgmandskollegiet, også selvom han fik baghjul i antallet af afgivne stemmer med 3 millioner, ligesom han gjorde første gang. Tab eller vind, Trumps racebaserede satsning var velbegrundet og rationel – som det tætte løb i 2020-valgkampen viste”.

Så sandt, så sandt.

 

9. november 2020

 

Oversat fra Green Left  af Leif Mikkelsen og Åge Skovrind