Tommy Robinson er den mest kendte blandt de britiske fascister. Her taler han på en demo i 2018. Foto: Shayan Barjesteh van Waalwijk van Doorn - CC BY-SA 4.0, Wikimedia

 

Fascister og partierne Reform UK og Restore Britain (se note) konstruerer fortællinger om enhver større voldsepisode, hvor gerningsmanden enten er en migrant, flygtning eller en racialiseret person. Da nyheden om det brutale angreb i Belfast kom frem, krævede Nigel Farage, leder af Reform, øjeblikkeligt, at politiet skulle offentliggøre gerningsmandens etniske identitet og opholdsstatus.

 

Det viste sig, at han var sudaneser og var kommet ind i Storbritannien via den "åbne" grænse mellem den irske stat, og Nordirland (Ulster). Derefter koblede Farage den såkaldte lempelige indvandring sammen med volden, og han beskyldte Labour og de konservative for at "de ikke kunne kontrollere vores grænser".

 

Der findes ingen beviser for, at voldskriminalitet begås i uforholdsmæssigt høj grad af migranter eller flygtninge, men det betyder ikke noget – rationel analyse ignoreres. Mainstream-medierne forsøger end ikke at fremskaffe fakta og tal, der kunne afsløre de demagogiske agitatorer.

 

Naturligvis interesserer den yderste højrefløj sig kun for vold, der begås mod "hvide mennesker". Den vold, der rammer unge sorte, der mister livet i byområder, hvor narko- eller banderelateret vold er udbredt, har ingen interesse. Vold mod kvinder har kun interessere, hvis gerningsmanden er en migrant.

 

Hvordan Reform, Restore og Tommy Robinson er forbundet

Rupert Lowes Restore, der opererer på Reforms højrefløj, skruede op for retorikken ved at kalde sudaneseren for en "vildmand," og gentog opfordringen til masseudvisninger. Til højre for Lowe organiserer Tommy Robinson gadefascister – i tæt samarbejde med deres højreorienterede protestantiske loyalistvenner i Belfast – omhyggeligt den voldelige reaktion. På sociale medier kan man læse en flyer, der angiver, hvor demonstranterne skal mødes. "Protester" er sandsynligvis det forkerte ord for det, der skete, selvom mainstream-medierne fortsat bruger dette udtryk. Pogromer og konfrontationer med politiet er tættere på, hvad der egentlig skete.

 

Dette er ansigtet på den krybende fascisme i dagens Storbritannien – en artikuleret bevægelse, der omfatter disse tre politiske strømninger, der hver især fodrer hinanden og bliver stadig mere effektive, når det gælder om at mobilisere betydelige grupper af arbejderklassen. Sociale medier er det hav, de svømmer i, og da stedse flere mennesker ikke læser aviser eller ser mainstream-mediernes nyheder, er dette hav en frugtbar grobund for højrepopulismen. De højreorienterede og fascistiske kræfter har investeret mange penge i de sociale medier.

 

Kemi Badenoch (leder af det konservative parti) følger også trop. Hvad Farage og Lowe skriver med store bogstaver, gentager hun med små. Hun gentager løgnene om sammenhængen mellem migranter og voldelige angreb, og har ingen bekymring for de romaer, der blev brændt ud af deres hjem.

 

En velindøvet, global fortælling

Det er en fortælling, der gentager sig – vi så den i Southport efter de forfærdelige drab på tre små piger på en danseskole, og siden den 18- årige Henry Nowak, der blev dræbt en asylansøger. Sagen vakte stor opmærksomhed, bl.a. fordi politiet undlod at reagere, selvom Nowak gentagne gange fortalte politiet, at han var blevet stukket med en kniv og ikke kunne trække vejret, mens han lå i håndjern.

 

For den yderste højrefløj og fascisterne er dette en af de bedste måder at vinde støtte på. Folk føler naturligvis med ofrene, og hvis angrebet er tilfældigt, forstærkes følelsen af, at vi alle er sårbare. Følelser er sværere at modstå end rationelle argumenter.

 

Hvis medierne og politikerne ikke tager afstand fra disse fortællinger, har de lettere ved at sætte sig fast i folks hjerter og sind. Labour har gentagne gange tilpasset sig dem, og har endog endda spejlet sig i Farages linje. Den store hvide håb, Andy Burnham [borgmester i Manchester indtil juni 2026 o.a.], der af nogen ses som Starmers afløser, roste for nylig indenrigsminister Shaban Mahmoods angreb på flygtninges og migranters ret til at slå sig ned i England.

 

Vi har set lignende fortællinger udvikle sig overalt i Europa. Salvini, lederen af det racistiske Lega i Italien, forbinder altid voldsepisoder med migration. Le Pen gør det samme i Frankrig. Den yderste højrefløj har velorganiserede internationale forbindelser. Folk som Elon Musk yder økonomisk støtte (Lowe modtager en del), og bruger deres egne sociale platforme til at fremme sådanne handlinger. Forudsigeligt nok har Musk da også blandet sig i mordet på Nowak og i begivenhederne i Belfast. De internationale forbindelser mellem disse strømninger, både formelle og uformelle, hjælper tydeligvis med at udvikle strategier for, hvordan de kan skabe den fortælling, de ønsker at fremme for at vinde yderligere støtte.

 

Politikerne taler ikke om det

Sinn Féins Michelle O’Neill, Nordirlands førsteminister, fordømte volden og advarede mod "farlige forsøg på at udnytte" angrebet. På sociale medier skrev hun: "Grupper af maskerede mænd, der brænder familier ud af deres hjem, er intet mindre end afskyelig fejhed. Dette har intet med fællesskabet at gøre. Det er rent og skært hærværk." (The Guardian, 10. juni)

 

Selv dette udsagn, som er bedre end mange andre, nævner ingen navne. Hvem organiserer grupperne af maskerede mænd? De er ikke bare hærværksmænd, de organiseres af politiske strømninger. Man ser ikke bare nyhederne, tager sort tøj på, trækker en balaclava [elefanthue] ned over hovedet, og møder tilfældigt folk på gaden, inden man beslutter sig for at brænde en lokal migrantfamilie ud. Organisatorerne på de sociale medier bad folk om at klæde sig sort.

 

Vage henvisninger fra politi og politikere, om at volden begås af "folk på sociale medier" giver frit slag for den yderste højrefløj og fascisterne.

 

Keir Starmer kaldte mandag aftens angreb sygeligt: "Jeg har absolut ingen tolerance over for afskyelige scener som disse i vores gader. Mine tanker er først og fremmest hos ofret, og jeg takker de første, der reagerede, herunder borgere, der greb ind." (The Guardian)

 

Ikke et ord fra Starmer om de andre ofre – som er flere – der bliver brændt ud af deres hjem. For ham har voldsscenerne ingen oprindelse, ingen politiske aktører.

 

Politikerne vrider hænderne og klager over, at samfundene bliver splittet, og ser bort fra, at det er flygtninge- og migrantmiljøer, der bliver hårdest ramt. Man skal grave dybt i artikler i de mere seriøse medier for at finde rapporter om, hvem der er de egentlige mål for angrebene.

 

Opbyg modstand mod den snigende fascisme

Meget af opmærksomheden kredser om den sudanesiske flygtnings identitet - som om han repræsenterer alle sudanesere, eller alle migranter og flygtninge. Det svarer til at bebrejde alle dem, der bor i den sydlige del af London, hvis nogen bliver knivdræbt i Southwark.

 

Det andet mediefokus er rettet mod den modige mand fra Belfast, der brugte en kølle til at stoppe angrebet. Tabloidpressen satte gang i en indsamling for at købe fyren en øl. Ingen bestrider hans mod, men midt i alt den organiserede vildskab er dette en afledningsmanøvre.

 

Der er næsten ingen dækning af de traumatiserede familier fra de etniske minoriteter, der blev brændt ud af deres hjem af de fascistiske hærværksmænd. Atter er de usynlige og uden en stemme.

 

Det, vi ser, er fascisternes pogromlignende handlinger. Selvom det er i en anden skala, hvad er da forskellen på en jødiske ejet butik, som de tyske nazister brændte i 1930'erne, og en romafamilies hjem, eller en afrikansk butik, der bliver ødelagt af fascister i Belfast?

 

Den krybende fascisme er ikke bare et smart slogan, venstrefløjen har fundet på – den sker lige nu på gaderne i Belfast, og andre steder i Ulster, og i hele England.

 

Vi skal op bygge den bredest mulige bevægelse mod fascisterne. Et arrangement, vi kan støtte, er karnevallet mod fascisme i Brighton i denne weekend, som ACR er med til at arrangere. Slut dig til os.

 

10. juni 2026

 

Note:

Restore Britain er et højreorienteret britisk politisk parti stiftet i 2026 af Rupert Lowe, , valg for Reform UK, men efter eksklusion uafhængigt medlem af parlamentet.

 

Dave Kellaway sidder i redaktionen for AntiCapitalist Resistance og bidrager til International Viewpoint og Europe Solidaire Sans Frontières.

 

Oversat fra Anticapitalist Resistance af Arne Lund