Netmagasinet Solidaritet

Det er jo ikke mit ansvar, men…

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Det er titlen på en ny bog, skrevet af Benedicte Toftegaard. Det er en personlig beretning om, lidt tilfældigt og spontant, at tage et ansvar for en familie på fem personer fra samfundets absolut fattigste og undertrykte gruppe, romaerne.
Af Poul Hansen
Læsetid: 2 minutter

 

 

Du kender dem godt – de er til stede i det offentlige rum foran de fleste supermarkeder, eller som pantsamlende flokke, der hvor mange af os velfærdsborgere mødes og drikker øl.

 

Men i virkeligheden kender vi ikke meget til romaerne og deres liv som fattige, undertrykte og udstødte i Rumænien eller andre lande i Østeuropa eller som hjemløse på gaden i Danmark.

 

Toftegaards bog, en personlige beretning i dagbogsform, er et vigtigt og vægtigt bidrag til at øge vores kendskab til romaerne og deres liv. Bogen er letlæst og bidrager i høj grad til at oplyse læseren om et underbelyst emne.

 

Her midt i det rige Europa lever en befolkningsgruppe, der er plaget af stor fattigdom, diskrimination og forskelsbehandling, analfabetisme og manglende skolegang, hjemløshed, arrangerede ægteskaber og dårlig kost. Dette gælder i høj grad i det fattige og korrupte postkommunistiske og nykapitalistiske Rumænien, men desværre også i det rige velfærds-Danmark.

 

Historien om at åbne sit hus for en romafamilie på fem voksne er jo fantastisk, og historien bliver ikke mindre fantastisk af, at forfatteren gennem et langsomt og slidsomt forløb også lærer en voksen roma at læse. For hvordan skal man ellers kunne klare sig i et moderne samfund uden basale skolekundskaber?

 

”Dette er en virkelig beretning, og det er min personlige historie. Den er bestemt ikke uden konflikter, dilemmaer eller sten på vejen, men det er også en beretning om, hvordan et utraditionelt venskab kan spire frem og gøre alle klogere”.

 

Hvad kom først – det lukkede romasamfund med dets traditionelle og ikke altid lige progressive værdier, skikke og økonomi, eller den massive diskrimination og mistænkeliggørelse som romaerne udsættes for overalt?

 

Der er ofte en meget tynd linje mellem fattigdom og kriminalitet, når der ikke er en velfærdsstat til at sørge for skolegang og elementære kundskaber, og når sundhedsvæsenet er korrupt og ikke gratis. Og hvilke jobmuligheder er der i øvrigt for en udstødt minoritet uden uddannelse?

 

Tak til Benedicte Toftegård for historien og til Byens Forlag, som har udgivet bogen. Læs den og bliv klogere!

 

Benedicte Toftegård: Det er jo ikke mit ansvar, men ... Byens Forlag (2026). 299 sider. 276 kroner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Er du menneske? - Udregn regne stykket her ved siden af.Captcha