Med NPPs jordskredssejr er det første gang siden indførelsen af et proportionalt valgsystem i Sri Lanka, at et enkelt parti eller alliance har vundet et flertal i parlamentet på to tredjedele.

 

Parlamentsvalget	14.11.2024
Parti/alliance	Mandater	Ændring
National Folkemagt venstrefløj	159	+ 156
Forenet Folkemagt centrum/højre	40	- 14
Ny Demokratisk Front liberalt	5	+ 5
Sri Lanka Folkefront, konservativt	3	- 142
Tamil Føderalt Parti	8	+ 8
Andre	10

NPP (Jathika Jana Balawegaya) vandt i alle på nær ét af landets 22 valgdistrikter. Det særligt bemærkelsesværdige ved sejren er, at NPP er gået frem med flere mandater i alle fem valgdistrikter i de nordlige og østlige provinser [hvor det tamilske, muslimske mindretal især er bosat, o.a.], undtagen Batticaloa. Det samme er tilfældet i distrikter, hvor der bor et stort antal Malaiyaha (bjerglands-) tamiler.

 

For første gang har et politisk parti med singalesisk dominans taget de fleste mandater i distrikterne i de nordlige og østlige provinser, inklusive i Jaffna-distriktet. Det er ellers blevet betragtet som en 'højborg' for tamilsk nationalistisk politik.

 

For første gang i Sri Lankas valghistorie fik NPP overvældende støtte fra vælgere på tværs af etniske og religiøse linjer, fra nord til syd og øst til vest. Ingen politikere eller observatører har hidtil kunnet give en ordentlig objektiv fortolkning af denne historiske sejr.

 

National enhed og perspektiv

Nogle iagttagere har ment, at den overvældende støtte til NPP over hele landet er et væsentligt skridt mod national enhed, et brud med traditioner, og at selv regioner, der er historisk desillusionerede med den centrale regeringsførelse, har sat deres lid til præsident Anura Kumara Dissanayakes ledelse. [se artikel i SI]

 

De har også ment, at præsidenten og hans parti har formået at fremme et nationalt perspektiv, der overskrider traditionelle opdelinger. Det på trods af, at nogle af de mest presserende problemer for befolkningen i nord og øst ikke var en del af partiets valgkampagne og på trods af, at man ikke lagde vægt på de centrale spørgsmål, der presser minoritetssamfund.

 

Kommentatorer har tilføjet, at de ensartede valgresultater i nord, øst og i andre dele af landet afspejler, at folk i disse områder er begyndt at til passe sig den politiske mainstream i landet.

 

Samtidig siger ledere af Janatha Vimukthi Peramuna (JVP - det største parti i NPP), især formanden Tilvin Silva, at mindretallene har afvist en politik baseret på deres særlige miljøer.

 

Mod sædvane var der ved dette valg ikke plads til nationalistiske kampagner i syd. Det skyldes især, at de toneangivende kræfter for singalesisk, buddhistisk, nationalistisk politik under ledelse af [tidligere præsident] Rajapaksa, er blevet alvorligt svækket, og at de største politiske partier har rakt ud til mindretallene for at vinde deres stemmer.

 

Ikke om at besejre nationalismen

De tamilske nationalistpartier, der har repræsenteret det tamilske folk i nord og øst, led et alvorligt tilbageslag ved parlamentsvalget. Partiet Ilankai Tamil Arasu Katchi (ITAK) har intet at være stolt af, selv om de har vunde to pladser flere end i det forrige parlament. Partiet bør tage sin nuværende stilling blandt det tamilske folk op til vurdering ud fra, at NPP vandt i fem distrikter har vundet flere mandater.

 

Midt i dette hidtil usete tilbageslag for de tamilske partier, blev mange hårde singalesiske, buddhistiske nationalist-politikere i syd ikke valgt til parlamentet denne gang. Nogle politiske analytikere hævder på den baggrund, at singalesisk, buddhistisk nationalisme i syd og tamilsk nationalisme i nord er blevet besejret.

 

Men man må forstå, at lige så lidt valgnederlaget for visse singalesiske hårde nationalister kan tolkes som et nederlag for singalesisk, buddhistisk nationalisme, kan tilbageslaget for de tamilske nationalistiske partier i nord og øst tolkes som det tamilske folks afvisning af tamilsk nationalisme.

 

Den tamilske stemme

Man kan ikke hævde, at det tamilske folk accepterede NPP's holdning til det nationale etniske problem og stemte på partiet, uden at tamilerne viste nogen interesse for deres egne legitime politiske forhåbninger og krav, som bygger på langvarige nationalistiske ideer.

 

Det tamilske folk i nord og øst har udtrykt deres had til de tamilske partier og ledere, som i de sidste 15 år siden borgerkrigens afslutning har repræsenteret dem ved valgene.

 

Det tamilske folk tror ikke på, at de samme tamilske politiske ledere, som blot har mindet om tidligere kampe og brugt sentimentale tamil-nationalistiske slogans, men uden en effektiv, politisk tilgang, vil vise dem den rigtige vej i fremtiden. Desuden er det tamilske folk vrede over, at det tamilske samfund er splittet på et tidspunkt, hvor tamilske politiske kræfter mere end nogensinde må forene sig og agere samlet.

 

Det tamilske folk havde ikke andet valg end at gå til NPP, fordi der ikke var nogen anden politisk kraft som alternativ til de traditionelle tamilske partier, som kunne vise dem en praktisk og fornuftig politisk vej fremad. Der opstod en situation, hvor mange vælgere, der ikke havde støttet Dissanayake [fra NPP] ved præsidentvalget for næsten to måneder siden, nu var tilbøjelige til at stemme på NPP, efter at han overtog præsidentposten.

 

På mange områder fortalte tamiler direkte de tamilske ledere, som opsøgte dem for at få deres stemmer ved parlamentsvalget, at de ville stemme på præsidentens parti denne gang. Disse ledere, som ikke formåede at fange deres folks følelser, forblev lunkne og håbede, at det tamilske folk som sædvanlig kun ville stemme på tamilske partier.

 

At stemme på NPP blev af befolkningen i syd betragtet som den bedste mulighed for at afvise de traditionelle mainstream politiske partier, der var ansvarlige for vanstyre og den korrupte politiske kultur. Ved at udnytte den ændrede politiske situation i perioden efter den folkelige, såkaldte Aragalaya- opstand udviklede NPP sig til en overvældende politisk bevægelse.

 

Heller ikke det tamilske folk i nord og øst, som ventede på en mulighed for at afvise de tamilske politiske partier, havde anden mulighed end at gå til NPP. Det er tvivlsomt, om de tamilske partier, som hverken har lært af erfaringerne eller udtænkt passende strategier for at imødekomme aktuelle krav, vil lære noget af den besked, som folket nu har givet dem ved parlamentsvalget.

 

Et spørgsmål om politisk vilje

Da præsident Dissanayake talte på det første møde i det nye parlament den 21. november 2024, sagde han, at han aldrig ville tillade racistisk og religiøs ekstremisme igen. Der er ingen tvivl om, at det helt afhænger af hans regerings politik at kunne sikre dette.

 

Hvis præsidenten mener, at den overvældende støtte, som folket på tværs af etniske og religiøse linjer har givet hans regering, vil bidrage til at muliggøre, at racisme ikke genopstår, må han straks finde løsninger på de problemer, som racismen har skabt i landet.

 

Det første krav til præsidenten for at nå dette mål er at ændre den politiske kultur i det sydlige Sri Lanka. Den respekterer ikke mindretallenes legitime politiske forhåbninger og retfærdige protester.

 

Især JVP har hidtil ikke vist nogen klare tegn på, at de vil bryde med deres bitre fortid, hvor de modsatte sig alle forsøg på en politisk løsning på det nationale, etniske problem. Den holdning, som NPP havde til de seneste kontroverser om den 13. tilføjelse til forfatningen, er det seneste bevis.

 

Folket har givet Dissanayake et rungende mandat, som ingen tidligere præsident har fået. Der er ingen hindringer for, at han og hans regering finder løsninger på det etniske problem, hvad enten det sker ved at ændre loven eller indføre en ny forfatning. Det eneste, der skal til, er politisk vilje.

 

Præsidentens pligt

Præsidenten har en forpligtelse til at sende en klar besked til det tamilske folk, som har afvist de fleste tamilske partier og støttet NPP. Samtidig har han også et ansvar for at fortælle det singalesiske folk, hvilken tilgang de er forpligtet til i håndteringen af ​​problemerne for befolkningen i nord og øst, som for første gang i historien har sendt flere medlemmer af et nationalt parti til parlamentet og afvist deres egne ledere.

 

Præsidenten bør sørge for at skabe et gunstigt klima i syd for at skabe en politisk løsning på det etniske problem. Han skal vinde tilliden hos flertallet, som har stærkt negative holdninger til at decentralisere magten og til de legitime politiske forhåbninger i mindretallenes samfund. Han er nu i en meget stærk position til at trænge igennem over for det singalesiske samfund og folk om det nødvendige i at finde en politisk løsning og bygge bro over splittelsen i landet.

 

Hvis præsident Dissanayake – på linje med tidligere singalesiske ledere - bukker under for ønskerne hos de hårde singalesiske nationalistiske kræfter og fraktioner af Maha Sangha [buddhistiske munke, o.a.] , slutter han sig til listen over ledere, der har misset en af historiens sjældne muligheder.

 

En test af hans politiske evne bliver håndteringen af det 13. tillæg til forfatningen [som garanterer beskyttelsen af mindretal, vedtaget i 1987, o.a.], forud for provinsrådsvalget, som han agter at afholde næste år.

 

I den sammenhæng faldt der en bemærkelsesværdig kommentar fra JVP-formand Tilvin Silva i sidste uge i et interview med Meera Srinivasan, korrespondent for det indflydelsesrige dagblad The Hindu:

 

"Der har rådet en forkert opfattelse, fordi vores historie blev skrevet af dem, der besejrede os. Vi valgte ikke selv vores vej, den blev os påtvunget. Vi stod over for anklager om vold. Det var ikke os, der handlede, vi reagerede bare. Hvis statens undertrykkelse var bevæbnet, blev vores svar det også. Den politiske situation har skabt plads til at omskrive historien- ikke bare om partiet, men også om landet. Uden at karakterisere nogle som terrorister, der greb til våben uden grund."

 

Det er på tide, at JVP-lederne indser, at selv for tamilerne er der en lang historie at fortælle om misopfattelserne om de grundlæggende årsager til deres væbnede kamp ​​og et behov for at omskrive en forvrænget historie - og at vedtage en sund ny tilgang til det etniske problem af hensyn til nationens fremtid.

 

24. november 2024

 

Oversat fra Europe-Solidaire af Anne Haarløv