Illustration: Svend Vestergaard Jensen

Det burmesiske militær handler fortsat i uoverensstemmelse med internationale love og normer. De gennemfører luftangreb og angreb fra jorden på civil infrastruktur - og dræber dermed tusindvis af civile, inklusive kvinder, børn og ældre. Militæret har også foretaget tilfældige anholdelser og tilbageholdelser af mindst 28.000 mennesker inden for de fire år. Af disse er 21.700 - heraf 4.160 kvinder - fortsat fængslet under elendige forhold.

Fra de bliver afhørt til deres fængsling, står disse uskyldige civile overfor militærets tortur og ondsindede eller umenneskelige behandling, ligesom de nægtes adgang til medicinsk behandling og juridisk støtte. Fængslede kvinder og LGBTQ+personer bliver udsat for voldtægt og andre former for seksuel og kønsbaseret vold. Mere end 6.200 civile er blevet dræbt siden kupforsøget, når man medregner dem, som militæret har idømt dødsstraf.

I delstaten Rakhine bliver de omkrig 600.000 tilbageblevne rohingyaer ramt af det burmesiske militærs og den arakanske hærs [se note] uhyrligheder, når de bliver fanget i krydsilden fra deres eskalerende væbnede konflikt. Civile rohingyaer, herunder også internt fordrevne, bliver også nægtet adgang til livsnødvendig humanitær bistand, og hungersnød truer. Så sent som i 2024 forsøgte 7.800 rohingyaer - en stigning på 80 procent i forhold til 2023 - at flygte fra Myanmar i båd.

Sådanne intensiverede uhyrligheder - forstærket af en forværret økonomisk krise, skyhøj fattigdom og militærets tvangsrekrutteringer - efterlader civile uden noget andet valg end at flygte til andre konfliktområder eller til nabolande. FN’s Højkommissariat for Flygtninge rapporterer over 3,5 millioner civile som internt fordrevne og 1,4 millioner som flygtninge fra Myanmar, selvom tallene ifølge det lokale civilsamfund er markant højere. Fra lejre for internt fordrevne i delstaterne Karenni og Karen til tilflugtssteder i Thailand og Bangladesh er ingen af disse civile sikret ordentlig adgang til levebrød eller beskyttelse. Især kvinder og piger risikerer at blive udsat for menneskehandel og seksuel og kønsbaseret vold.

Vi beder det internationale samfund om massiv støtte til Myanmars pro-demokratiske bevægelse, inklusiv den nødvendige finansielle, materielle og politiske støtte, samt at undgå at legitimere militæret, når de forsøger at afholde valg som er det rene humbug, og om at tage alle midler i brug for at afslutte årtiers cyklus af straffrihed i landet.

Det er nu tid for verden at handle lige så modigt som vores forårsrevolution.

1. februar 2025

Note: Arakan-hæren blev grundlagt i 2009 og kæmper for uafhængighed for delstaten Rakhine fra Myanmar

Oversat fra Women´s Peace Network af Bodil Olsen