Dommerne i Højesteret accepterede Wazirs appel og underkendte dermed retten i Sindh, som afslog hans kautionsansøgning den 1. juni. Kautionen blev fastsat til 400.000 rupee (ca. 15.000 kroner).

Wazir er medlem af Pakistans parlament og blev arresteret den 16. december 2020 med anklager om bl.a. en kriminel sammensværgelse og for at fremsætte nedsættende bemærkninger mod forskellige statsinstitutioner. Det skete efter en tale, han holdt på et offentligt møde den 6. december samme år.

Højesteret påpegede, at Wazir ikke kunne holdes fængslet, hvis den med-anklagede havde fået kautionsmulighed. En af dommerne spurgte, hvorfor de emner, som Wazir tog op, ikke skulle have været diskuteret i parlamentet. En anden, hvorfor han var blevet anklaget efter terrorlovgivningen.

Politisk forfulgt

Wazirs appelbegæring påpegede, at han blev forfulgt på grund af politiske uenigheder med det parti, som sad på magten. Wazir blev valgt til parlamentet i 2018. Han er en kendt leder af Pashtun Tahaffuz-bevægelsen (en social bevægelsen til forsvar for rettigheder til pashtunerne, en etnisk gruppe i Pakistan og Afghanistan, o.a.), som har rejst en række sager, befolkningen har stået overfor – såsom henrettelser uden rettergang og forsvindinger. Han er ofte blevet angrebet af Taliban og andre militante grupper.

Sammen med Wazir er hans kammerat Manzur Pashteen, som er blevet ansigtet på pashtunernes kamp i Waziristan-regionen, blevet anklaget i henhold til den pakistanske straffelov og anti-terrorlovgivningen. De er begge anklaget for oprør, indstiftelse af had og for nedsættende bemærkninger imod det pakistanske militær, da bevægelsen demonstrerede i Karachi den 6. december 2020.

Pashtun Tahaffuz voksede frem efter en række protester i de nordlige og sydlige waziristanske distrikter i den tidligere Fata-region, som nu er en del af Khyber Pakhtunkhwa-provinsen.

Hen mod afslutningen af “krigen mod terror” krydsede mange militante grupper den afghanske grænse for at søge tilflugt i Pakistans grænseprovinser, som f.eks. Waziristan. Herfra fortsætter de med at operere. Hverken USA eller Pakistan har anerkendt deres rolle i forhold til disse grupper og de krænkelser af menneskerettighederne, som deres tilstedeværelse i regionen har medført.

Fanget mellem Taliban og militæret

Pashtunernes kamp er blevet bestemt af den skæbnens ironi, som har fanget dem mellem militæret og Taliban i Pakistan. Mere end et årtis diskrimination har siden 2018 ledt til en hurtigt voksende massebevægelse. Bevægelsen kræver en afslutning på krigsforbrydelser, henrettelser uden rettergang og tortur af uskyldige civile Pashtunere, som regelmæssigt er blevet mistænkeliggjort og arresteret under en drakonisk koloni-lovgivning kaldt “regulering af grænsekrimialitet” – en lov, der har styret dette stammeområde siden det 19. århundrede.

På trods af et totalt fravær af mediedækning af deres bevægelse i Pakistan, har Pashtun Tahaffuz’ skridt til at blive en fredelig menneskerettighedsbevægelse tiltrukket betydelig international opmærksomhed via deres brug af sociale medier. Den succes kan lederne tage æren for.

Som en veterinærstuderende sidst i 20-erne har Pashteen været central i bevægelsens italesættelse af kravene om fair behandling og anerkendelse af de overgreb, folk i stammeområderne bliver udsat for af stat og militær. De har, ifølge ham, brugt pashtun-stammerne i Fata-regionen som deres “brikker”, når det passede dem.

18 familiemedlemmer dræbt

Ali Wazir, som blev arresteret efter militæret havde åbnet ild og dræbt mindst 12, har mistet 18 medlemmer af sin familie til attentater begået af Taliban i det sydlige Waziristan. I december 2020 døde hans fætter og medlem af parlamentet, Arif Wazir, af skud fra “uidentificerede voldspersoner” udenfor sit hus. Regeringen og militæret valgte at tie om dette mord på et medlem af parlamentet.

Anklagen mod Pashtun Tahaffuz-aktivister for hadtale og regeringens samtidige samarbejde med stærkt højreorienterede grupper som Tehreek-e-Labaik (TLP) – hvis seneste protester har ført til omfattende gadeuro, vold og ødelæggelser i Punjab og Sindh-provinserne – er et signal om det, mange kalder dobbelte standarder, som afslører en svag regering med endnu svagere ledelses-principper.

3. december 2021

Oversat og bearbejdet fra Europe Solidaire Sans Frontiers af Bodil Olsen

Se også artiklen Hvem er Ali Wazir?