Ifølge en meningsmåling for Berlingske anser 56 procent af borgerne ”forsvar og sikkerhed” for at være den mest presserende politiske opgave i de kommende år, når den stilles over for klimakrisen, som 24 procent anser for mest presserende.

At man sætter klimakampen op i modsætning til ”sikkerhed”, er meningsløst. Af mange grunde, ikke mindst at det er meningsløst at tale om sikkerhed, hvis klimakatastrofen for alvor får lov at folde sig ud. – Men også fordi den globale opvarmning i sig selv er en voksende kilde til uro og militære konflikter.

Fortællingen om, at vi af hensyn til den akutte sikkerhed er nødt til at fremme militær oprustning på bekostning af grøn omstilling, matcher til gengæld perfekt den prioritering, som SVM-regeringen åbenlyst foretager.

Regeringen prøvede at piske en panikagtig stemning op ved et pressemøde den 19. februar, hvor den bekendtgjorde, at der skal bruges 50 milliarder kroner ekstra på forsvaret de næste to år. Dermed skal forsvarsudgifterne bringes op på over 3 procent af BNP i 2025 og 2026. Våben og udstyr skulle indkøbes i en fart og uden at spilde tid på ”akademiske udredninger”. Det er nemlig ”Danmarks sikkerhed, som står på spil”, forklarede statsministeren og gav forsvarschefen klar besked: ”Køb, køb, køb.”

I resten af NATO er parolen den samme. NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, sagde i en tale til EU-Parlamentet den 13. januar, at landene må hæve deres forsvarsudgifter til langt over det hidtidige mål på 2 % af BNP, formentlig omkring 3,7 %. Ellers må europæerne ”tage kurser i russisk eller rejse til New Zealand”. På et topmøde den 6. marts vedtog EU planen ReArm Europe/Readiness 2030, som skal skaffe 800 mia. euro til køb af militært udstyr over de næste fire år.

Et generelt bidrag til et nyt oprustningskapløb mellem Øst og Vest (hvor Vest i forvejen er langt overlegne) – som regeringen og partierne i forsvarsforliget planlægger det – vil ikke skabe mere sikkerhed, tvært imod. Planen om det militære ”shop amok” i Danmark og EU vil derimod i høj grad berige danske og europæiske våbenkoncerner – der da også så væsentlige resultater af deres massive lobbyisme for ’en europæisk baseret oprustning’ allerede længe før både Ruslands invasion og Trumps magtovertagelse.

Men denne oprustning, der angiveligt skal øge vores tryghed, truer i sig selv med at tippe verden over i klimakaos. Det oprustningskapløb, som regeringen nu kaster Danmark ind i, øger direkte udledningerne af CO2 gennem forøget våbenproduktion, militærøvelser, kaserner, forsvarsværker samt nye baser til verdens største institutionelle CO2-udleder: USA’s militær. Derudover tager det penge og opmærksomhed fra de nødvendige tiltag for at begrænse klimakatastrofen.

Store klimakonsekvenser af oprustning

Globalt står militæret for mindst 5,5 % af de globale drivhusgasudledninger ifølge en vurdering i 1922 fra Conflict and Environment Observatory. Dette dækker udledningerne fra daglige militære aktiviteter, træning og indkøb, men ikke udledningerne fra væbnede konflikter, som kan være betydelige. Det anslås, at alene de to første år af Ruslands krig i Ukraine medførte udledninger svarende til 175 millioner ton CO2 (ton CO2e). (Til sammenligning er de samlede årlige danske udledninger i størrelsesordenen 40 mio. ton CO2e). Hvad angår det første år af Israels krig i Gaza, lyder et estimat på mindst 130 millioner ton CO2e.

NATO’s militære forbrug i 2023 forårsagede anslået 233 millioner ton CO2e, og det var en stigning på 15 % fra året inden.

Det danske militær bruger ca. 42 millioner liter drivmiddel årligt, og det bliver ikke bedre af, at man satser på F35-jagerfly: De nye kampfly bruger 60 % mere brændstof og udleder 60 % mere CO2 per flyvetime end de gamle F-16-fly. Dertil kommer forbruget af brændstoffer på forsvarsmæssige missioner, idet elektricitet typisk produceres on-site med dieselgeneratorer.

Med den igangværende oprustning og de igangværende krige er der udsigt til betydelige stigninger i de kommende år.

Når våbenproduktionen bankes i vejret, kræver det store mængder energi og store mængder råstoffer, hvoraf mange i forvejen nærmer sig knaphed. Udvindingen og bearbejdningen af råstoffer er i sig selv en betydelig kilde både til drivhusgasser og til miljø- og naturødelæggelse og undertrykkelse af befolkningen i de berørte områder. Samtidig forstærkes jagten på råstoffer, som i forvejen er en drivkraft for spændingerne mellem stormagterne.

Man har snakket, men er ikke nået langt med at gøre militær udrustning mere miljøvenlig. Det betyder, at det nuværende indkøbsræs vil fastlåse de væbnede styrker i fossil-intensiv udrustning i flere årtier, som påpeget af Conflict and Environment Observatory.

Militært ”shop amok” skal møde modstand

SVM-regeringens oprustningsplan og den internationale oprustning, den indgår i, vil altså forøge de militære udledninger betydeligt – i en situation, hvor det haster mere end nogensinde med at få knækket kurven og reduceret de globale udledninger.

Ovenikøbet præsenterede regeringen sin plan som en kommando til forsvarschefen om at købe så meget ind som muligt så hurtigt som muligt og en besked til pressen om at droppe kritiske spørgsmål. ”Privilegiet til lange processer, det er slut. Det er nu,” sagde statsministeren.

Man prøver at signalere ansvarlighed og handlekraft ved at afvise spørgsmål om finansiering og prioriteringer, dvs. med hovedet under armen, både i forhold til klimakrisen og råstofkrisen.

Den herskende politik har i årtier været, at man ville lave grøn omstilling som en aktivitet oven i den løbende vækst i produktion og forbrug. Denne såkaldte grønne vækst er ikke bæredygtig. Nu vil man så lægge en kraftig udbygning af militæret oven i det hele.

I stedet er det nødvendigt med en demokratisk styring af forbrug og investeringer, for at få drivhusgasudledningerne til at falde hurtigt, samtidig med at velfærden sikres og forbedres.

Oprustningspolitikken fra den danske regering såvel som EU øger presset på både velfærdsordninger og klimaindsats. Det er fuldkommen uholdbart. Selv om regeringen i første omgang tager fra det såkaldte ”økonomiske råderum”, som belejligt er blevet opskrevet, er det penge, som ikke kan bruges på andre områder.

Grøn omstilling i tide kræver enorme investeringer, og det går allerede for langsomt.

Man vil ikke tage pengene fra de høje indtægter og store formuer, så oprustningen vil ske på bekostning af velfærd, og det vil lægge i ovnen til en social utilfredshed, som højrefløjspartier står i kø for at udnytte til at lægge klima- og miljøpolitik for had og fremme en autoritær dagsorden. Derfor er oprustningen også politisk en trussel mod en grøn omstilling.

Helt aktuelt er der brug for produktion af våben og ammunition til Ukraine. Men i stedet for at acceptere en forøgelse af våbenproduktionen over en bred kam må vi her og nu kræve stop for al våbeneksport til Israel og indgreb over for våbeneksport ud af EU for at sikre forsyninger til Ukraines forsvar.

 Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 27. april 2025