Læsetid: 4 minutter
Illustration: Svend Vestergaard Jensen
Støtten til den israelske regerings apartheidpolitik, udryddelseskrig i Gaza og bosættervold i de besatte områder taler sit tydelige sprog. Valget af Trump afspejler og vil inspirere til yderligere fremgang for hel- og halvfascistiske partier og bevægelser, som i en række lande allerede har eller er tæt på regeringsmagten.
Budskabet om at ”gøre Amerika stort igen” skal ske ved at tage kontrol over Panama-kanalen, Canada og Grønland. Internationale aftaler, respekt for menneskerettigheder og anerkendelse af national selvbestemmelse står for fald til fordel for handelskrige, militær oprustning og risikoen for krige, så USA kan udvide sit imperiale herredømme.
Venstrefløjen står dårligt rustet overfor alle disse udfordringer. Men så meget mere gælder det om at udnytte de åbninger, der giver mulighed for at opbygge bevægelser, der trækker i den modsatte retning.
Danske regeringer har længe fungeret som USA´s skødehund og stillet sig til rådighed, når der blev kaldt til imperialistiske eventyr. Men samtidig er der i befolkningen en udbredt skepsis mod Trump, ikke mindst på baggrund af truslerne om at tage kontrol med Grønland. Derfor er der pludselig et langt bedre afsæt for at samle en bred modstand mod regeringens forslag om at give USA råderet til foreløbig tre militærbaser i Danmark.
Forslaget indebærer, at danske myndigheder ikke har adgang til de pågældende områder. De udstationerede soldater kan ikke umiddelbart sættes for en dansk domstol, hvis de begår noget strafbart – heller ikke selv om det foregår uden for baserne og har danske ofre. USA vil frit kunne bruge baserne som afsæt for de krigseventyr, Trump-styret måtte få lyst til at sætte i gang, ligesom der heller ikke vil være nogen garanti mod atomvåben.
Vi ønsker ikke, at fremmede magter skal udstationere soldater på dansk jord og stå uden for dansk lovgivning og kontrol. Det vil tjene som bidrag til yderligere oprustning og desuden udgøre oplagte bombemål i tilfælde af en krig mellem stormagterne.
Der er således alle mulige gode grunde til, at vi lige nu kaster kræfterne ind i opbygningen af en bred bevægelse mod amerikanske baser og oprustning i Danmark.
Det kan på samme tid styrke modstanden mere bredt mod den gigantiske oprustning, som foregår i Danmark, og rejse krav om, at den danske regering tiltræder FN-traktaten om forbud mod atomvåben.
Sådan en bevægelse er også forudsætningen for at samle til modstand mod krigsskatter og militært begrundede nedskæringer i velfærden.
Dansk oprustning i Arktis er en integreret del af massiv NATO-oprustning. Det gælder også den netop indgåede aftale om bl.a. tre krigsskibe, der tydeligvis ikke kun har civilt beredskab som formål.
Det er nødvendigt at fastholde, at Enhedslisten er imod oprustning og derfor også skal afstå fra at støtte en sådan aftale om militær oprustning i Grønland. Oprustning skal stoppes, ikke finansieres – og Enhedslisten har placeret sig et forkert sted ved at bakke op bag aftalen og kun sætte spørgsmålstegn ved, hvordan finansieringen skal være.
Regeringen bruger Ruslands angreb og besættelse af det østlige Ukraine til at fremmane et trusselsbillede, som skal retfærdiggøre, at regeringen sammen med de øvrige partier bag forsvarsforliget har afsat 200 milliarder kroner ekstra til militæret frem mod 2033. Men både statsministeren og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har senere bebudet, at det slet ikke er nok – og taler nu om beløb på over 100 mia. kr. om året i al fremtid!
Dette er et forsøg på at nærme sig Trumps krav om, at NATO-landene skal hæve deres forsvarsudgifter helt op til 5 procent af BNP. Den allerede voldsomt overlegne USA-NATO-blok vil således føre an i et vanvittigt oprustningskapløb med den konkurrerende russisk-kinesiske blok. Og dette vil forstærke, ikke formindske, faren for imperialistiske krige, herunder en altødelæggende verdenskrig.
Vi står fast på vores støtte til Ukraines forsvarskamp mod den russiske besættelse. Derfor afviser vi på det kraftigste også alle forsøg på at binde det ukrainske folk med gæld og betingelser. Men denne solidaritet kan på ingen måde retfærdiggøre de eskalerende bevillinger til militært isenkram andre steder, som i stedet burde bruges på at mindske uligheden, udbygge velfærden og investere i grøn omstilling.
Socialistisk ArbejderPolitiks Landsmøde, den 2. februar 2025