En uddybende version kan du læse her.

Baggrunden er to ting: At transporten i Aarhus ikke kan fortsætte i sin nuværende form uden at ødelægge vores fremtid. Og at politikernes nuværende forslag til en grøn mobilitetsplan er helt utilstrækkelig.

Transporten i Aarhus og Danmark er en af de største ødelæggere af klima, biodiversitet og natur, som i forvejen er i dyb krise og ikke tåler yderligere belastninger. Dens køer og trængsel gør vores hverdag besværlig. Den skader vores sundhed med støj og luftforurening fra mikroplast og NOx.

Den skaber byer med alt for lidt trivsel, fordi byerne indrettes efter biler – ikke mennesker. Men først og fremmest så truer den vores fremtid ved at overskride de planetære grænser. Derfor er vi nødt til at omstille vores måde at transportere varer og mennesker på. Ikke en lille smule, men helt grundlæggende. Ikke engang, men nu. Der er fordele ved at have egen bil, bestemt. Men der er nogle langt større hensyn, vi nødvendigvis skal tage af hensyn til klodens og vores fremtid. For klodens økosystemer kollapser, hvis vi ikke omstiller al transport radikalt og meget hurtigt.

Derfor er vi nødt til at indføre en ny målestok: Al politik skal overholde de planetære grænser.

Al politik skal tage hensyn til, hvad klodens 9 store økosystemer (note 1) kan tåle. Det er dem, der holder planeten i balance. Når de overskrides begynder de at skabe ubalance. Hvert af disse 9 systemer har nemlig Tipping Points, og når vi overskrider disses grænser, begynder de store økosystemer at bryde sammen. Vi har allerede overskredet 6 af disse 9 planetære grænser, og overskrider inden længe de første fem tipping points.

De planetære grænser gælder ikke blot globalt; vi kan udregne vores andel af disse for hvert land, hver kommune, hver person. Fx udleder en gennemsnitlig dansker 13 tons årligt, men skal ned på lidt over 1 tons årligt inden 2030.

Vi har løsningerne, så vi kan godt omstille, det er kun et spørgsmål om vilje. LøsningerneVi har løsningerne, så vi kan godt omstille, det er kun et spørgsmål om vilje. Løsningerne kan oven i købet skabe en smukkere og bedre by med større trivsel. oven i købet skabe en smukkere og bedre by med større trivsel.

Den ”Aftale om Grøn Mobilitetsplan“, som blev lagt frem af byrådsflertallet august 2024 er dybt utilstrækkelig. Mobilitetsplanen er den plan, der skal realisere afsnittet om Transport og Mobilitet i Aarhus Klimaplan 2025-2030. Denne samlede Klimaplan er tilsvarende utilstrækkelig. Utilstrækkeligheden gennemgås grundigt punkt for punkt i ”Manifest for Grøn Mobilitet”, her nævnes blot et par punkter.

Eksempler på mangler i politikernes ”Aftale om Grøn Mobilitetsplan”

>  I 2007 kom den første Cykelhandlingsplan i Aarhus og i 2017 blev den revideret. Desværre blev nærmest intet af planen omsat til virkelighed. Nu kommer så den Grønne Mobilitetsplan og i forvaltningens 35 punkters oplæg fra aug. 2024 foreslår man ambitiøse cykelindsatser for samlet beløb af ½ til 1½ milliard. Det er i det nuværende forslag til mobilitetsplan barberet ned til 56 millioner – til én cykelsti og noget cykelfremkommelighed. Det er så uambitiøst, at det nærmest gør ondt i betragtning af at cykling er den billigste, mest enkle og letteste måde at omstille hele Aarhus til grøn mobilitet i en grøn by. Det er et kæmpesvigt fra vores politiske ledere

>  Mobilitetsplanen skal mindske bilismen fra 56% til 40% i 2030. Men tiltagene er så få og forsigtige, at det er svært at tro på, at det lykkes. 40% er samtidig for lidt reduktion, set ift. klimasituationen – transporten vil stå for 65% af al CO2-udledning i Aarhus i 2030. Men der skal vi jo ifølge kommunens egne planer være ned på nul! Til sammenligning reducerer en storby som London bilismen til max 20% biltransport i 2030. Mobilitetsplanen regner med 40% bilisme og 11% kollektiv trafik i 2030. Det er for alt for beskeden en omstilling. Det burde hedde max 15-20% bilisme og minimum 30% kollektiv trafik. 25-30% cykel og 25% gang. Og så skulle det kombineres med bl.a. skovrejsning og regenerativt landbrug for at modvirke de forsatte udledninger gennem CO2-fangst.

>  Planen mangler konkrete indsatser for at nedbringe den tunge trafiks (lastbilers og varebilers) CO2-udledning.

>  Grøn Mobilitetsplan forholder sig ikke til udledningerne fra containerskibe, krydstogtskibe, færger eller fly selvom store dele af udledningerne kommer herfra. Klimaplanen for Aarhus 2025-2030 medtager ganske vist skibe og fly, hvor man regner med 15-30% reduktion i CO2. Men man har ingen konkrete forslag til, hvordan dette skal ske. Alene Mærsk’ containerskibe stod i 2022 for 78 mio. tons CO2, altså tæt på det dobbelte af Danmarks samlede udledninger samme år (44 mio. tons). Det er med andre ord store CO2-udledninger, vi taler om. Hvordan skal man tage stilling til en klimaplan, som bare rummer mål og ingen midler på så afgørende et område? Planen henviser til grønne brændsler – PtX – engang i fremtiden. Men det er helt løst, uden deadlines eller konkrete indsatser.

Og PtX er klimadestruktivt i sine nuværende tre hovedformer: Metanol, ammoniak og brint. Brint som PtX vil nødvendigvis få sin CO2 fra afbrænding af biomasse fra skov eller halm, eller affald eller fossile brændstoffer, eftersom Aarhus kun har 2% vedvarende energi. Et brintbatteri mister 83% af sin energi undervejs i produktionen. Metanol udleder CO2 ved afbrænding i motorer. Ammoniak kan kun fremstilles vha. fossile brændstoffer.

>  Planen rummer en udbygning af cyklisme og kollektiv trafik, men det sker alt for lidt og alt for sent; større tiltag vil først blive realiseret efter 2030. I virkeligheden er der tale om indfrielse af tidligere reformforslag og løfter helt tilbage fra 0’erne.

>  Samlet vil planen reducere CO2 med 45.000-112.000 tons CO2. Men transporten udleder 680.000 tons CO2e årligt ifølge kommunens egne klimatal. Og her har man ikke medregnet udledningerne fra vores internationale transport fra skibe, fly og tung trafik. Når dét medtages, så reducerer den grønne mobilitetsplan reelt kun CO2 udledningerne med 6%.

>  Planen er helt utilstrækkelig som vision for en grøn by og kommune indrettet efter de mennesker, der bor i den.

>  > Planen forholder sig ikke til klimakrisen, biodiversitetskrisen eller til de overskredne 6 planetære grænser. Dermed forholder politikernes plan for Grøn Mobilitet sig ikke til de grundlæggende og helt afgørende udfordringer, vi står overfor.

Dermed svigter Mobilitetsplanen borgernes ønsker om en fremtid, der er leveværdig for kommende generationer.fremtid, der er leveværdig for kommende generationer.

Alternative løsninger

Gennem efteråret 2024 har Det Fælles Bedste samlet forslag fra borgere i Aarhus, fra ngo’er, eksperter, forskere for at formulere en alternativ Grøn Mobilitetsplan. For transporten afgør den by, vi skal bo i og den fremtid, vi får.

Et indlæg i Information udtrykker meget godt den frustration man som borger eller grøn forening kan opleve, når man går politikernes grønne mobilitetsplan og den nye Klimaplan igennem i detaljer, og kigger ind bag de flotte ord.

Artiklen i Information siger blandt andet: ”Trafikområdet skriger på mere borgerinddragelse” – ”Faktum er, at transportsektoren klimamæssigt er ude af kontrol, og spørgsmålet er, om politikerne har tænkt sig at gøre noget realistisk for at løse problemet.

Men hvis politikerne ikke handler tilstrækkeligt og i tide, så må borgerne handle i stedet, insistere på en seriøs grøn mobilitet i en grøn by, og vælge et grønt byråd.

Her er foreløbig vores 10 punkter til et Manifest for Grøn Mobilitet

#1 – Al transport skal overholde klodens grænser

I dag har verden – herunder Aarhus og Danmark – overskredet 6 af 9 planetære grænser. Transporten har en afgørende andel i dette. Derfor skal transporten i Aarhus og alle danske byer inden for en meget kort tidshorisont, før 2030, omstilles, så alle former for transport – biler, fly, skibe og tung trafik – samlet set overholder de planetære grænser. Princippet om at overholde klodens grænser bør gælde for alle sektorer og alle politiske reformforslag.

#2 – Indret en ”mennesket-først-by” 

Vores byer er indrettet efter biler, ikke mennesker. Et voksende antal biler pendler dagligt til  mange gøremål, og vores veje, p- pladser og infrastruktur dikterer byernes udvikling. Det  giver hverken livskvalitet eller trivsel. Vi skal skabe en ”mennesket-først-by”, dvs. en by med  plads til mennesker, med plads til grønne områder, cykelgader, natur, torve og mødesteder,  med zoner uden biler. Vi skal skabe en by med maksimal trivsel og sammenhængskraft – ”en  by der er blød som en krop” (Inger Christensen).

#3 – Etabler Borgerting

I årtier har magtfulde politikere fastlagt infrastruktur og byudvikling i samspil med magtfulde kapitalinvestorer. Men ”Transporten skriger på mere borgerinddragelse”, for den skriger på helt anderledes hensyn til bykvalitet, klima, miljø og menneskelig trivsel. Vi foreslår, at Byrådet i Aarhus nedsætter et Borgerting med mulighed for at rekvirere bedste viden og involvere sig i bl.a. mobilitets- og byplanlægning med konkrete forslag fra borgerne.

#4 – Aarhus som 15-minutters by 

”15-minuttersbyen” er et koncept for byplanlægning, der spreder sig til verdens storbyer som et redskab for grøn byudvikling. Det betyder en byplanlægning, hvor hvert bykvarters beboere skal kunne nå de fleste af deres daglige gøremål – bolig, job, indkøb, sundhed, uddannelse, underholdning – inden for 15 minutters gang eller cykling. Hermed fjernes meget af behovet for pendling, og man får mulighed for sammenhængende bykvarterer med mere nærhed, mere demokrati og større social sammenhængskraft. 15-minutters byen muliggør en prioritering af cykel- og gågader, grønne byrum, bilfrie zoner, busgader, sammenhængende bykvarterer m.m. og derfor en by med mindre luftforurening, støj, klimaskader og trængsel.

#5 – Bilismen skal mindskes radikalt 

84% af CO2-udledningerne fra vejtransport stammer fra bilerne, hvis antal i disse år vokser mod himlen. Hensynet til fremtidige generationer, til vores natur, klima, sundhed og miljø kræver, at vi reducerer bilernes antal radikalt og omgående omlægger vores brug af dem, så vi deles om bilerne i dele-ordninger og ved samkørsel (se fakta i Manifest). I stedet skal vi overgå til kollektiv trafik, gang og cykling. Indrette cykelgader og undgå gadeparkering.  Indrette bilfrie zoner og Parkér & Rejs anlæg for bilerne i udkanten af byen, hvorfra gang, cykel, kollektiv trafik fører videre. Bilerne skal være det sidste, vi anvender, for de skaber som alle ved trængsel og gør en grøn by umulig. De ødelægger klima og miljø, medfører støj over WHO’s grænse, forurener med NOx partikler og stiller bestandigt nye krav til udvidelse af  nfrastrukturen, fx motorveje, broer, tunneler. Biler er i fremtiden en sjælden luksus, som vi deles om og begrænser mest muligt pga. dens mange skadevirkninger.

#6 – Gør Aarhus – og alle byer – til cykelby 

Vi kan gøre Aarhus til en Cykelby. Alle gader inden for Ringvejen i Aarhus – Midtbyen med dens 90.000 beboere – kan indrettes som cykelgader, hvor bilisten er ”gæst” med krav til særlig hensynsfuld kørsel. Mange af byens øvrige gader designes som cykelgader med træer, beplantninger og natur. Med plads til mennesker, torve, cafeer med udeservering, værksteder, butikker, børn der leger og fælles aktiviteter. En smuk by, uden støj, luftforurening og stress. En moderne by. En grøn by. Det er den mest oplagte måde at udvikle infrastrukturen på. Det er billigt. Det øger borgernes sundhed og trivsel. Det løser problemer med støj, trængsel og byens enorme problem med klima. På mindre end en halv time kan man komme fra den ene ende af byen til den anden og med en elcykel endnu længere. Langt hurtigere end med bil. Med indretning af supercykelstier (særlig gode cykelstier fra bymidte til periferi på 10-30 km) kan beboerne omkring Aarhus komme hurtigt og trygt ind til bymidten uden P-problemer. Vi har mange erfaringer fra storbyer i Europa, som viser, at det er muligt at omlægge en by til cykelgader uden at gøre livet svært for byens beboere, handelsliv, mennesker med handicap. Og ladcykler kan erstatte varebiler. I flere europæiske storbyer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bruges ladcykler til varekørsel, da det er hurtigere og billigere. Aarhus som Cykelby er den mest enkle og samtidig mest realistiske vej  til en klimaneutral, grøn og menneskevenlig by.

#7 – Den kollektive trafik mangedobles og gøres attraktiv 

Den Grønne Mobilitetsplan regner med, at kun 11% af al transport i Aarhus vil være kollektiv trafik i 2030, mens bilerne vil stå for 40%. Det er for ringe en omstilling til kollektiv trafik. Af hensyn til klima m.m. er vi nødt til at indrette byen med en udbygget letbane og et udbredt netværk af højfrekvente elbusser, hvor mange kører i egne busgader og vejbaner. Så vil en langt større andel kunne overgå til kollektiv trafik. Og vi kan gøre kollektiv trafik gratis. Kollektiv trafik har potentiale til at flytte mange flere på en måde, der udleder mindre CO2 og optager mindre plads. Én togbane kan transportere det samme som 32 bilbaner. El-busser i egen vognbane kan erstatte hele vejbaner med biler på de eksisterende motorveje og i byen. I Danmark har 38% ikke bil. I København er det 52% og i Aarhus over 50%. Vi har med andre ord i den grad brug for kollektiv transport. Fremtidens trafik er kollektiv; vi transporterer os mindst muligt og mest muligt kollektivt af hensyn til klima og natur.

#8 – Fly, skibe og tung trafik indenfor klodens grænser 

Vores forbrug kræver fire jordkloder og udleder per person 13 tons CO2 årligt. Vi har 5 år til at nedbringe forbruget markant – til én jordklode og til godt ét ton per person. Antallet af containerskibe, fly og tung lastbiltrafik – der alle tre belaster kloden voldsomt – afspejler især vores forbrugs omfang og kan nedbringes markant ved en forbrugsreduktion. Der er ingen konkrete forslag til nedbringelse af udledningerne fra hverken skibe eller fly i Klimaplan for Aarhus 2025-2030, og i Aftale om Grøn Mobilitetsplan er der ingen forslag til nedbringelse af udledningerne fra den tunge trafik. Men vi kan nedbringe udledningerne ved at lukke lufthavnen, nedbringe krydstogtskibes anløb til nul, reducere containerskibenes og lastbilerne antal gennem omstilling af forbruget til dét, kloden kan bære.

Aarhus er nødt til at minimere klima- og miljøskaderne fra tung trafik, skibe og fly markant.

#9 – Aarhus by som nul-emissionszone 

80% af vores forbrugsvarer produceres med fossil energi fra kul, olie og gas. Tæt på 100% af vores transport er baseret på fossile brændstoffer. Alternativerne – de såkaldt grønne brændsler, PtX – er ikke grønne, de udleder CO2. Men vi skal være emissionsfrie inden for få år. Ingen kul, olie, gas eller biomasse. Det kan kun ske ved at mindske vores forbrug (og produktion) radikalt og ved grundlæggende at omstille vores transport til grønne transportformer som cykel, gang, kollektiv trafik. Den verdenskendte danske klimaforsker, Sebastian Mernild, sagde for nylig (note 2): ”Vi skal omstille alle sektorer, lige fra landbrug til el- og varmesektorer, energiproduktion og mobilitet til lands, til vands og i luften.” – ”Jo langsommere vi er til at omstille samfundet, til at udvikle, implementere og opskalere teknologiske løsninger, jo langsommere vi er til at justere og ændre vores adfærd, vores mindset, vores forbrugsvaner, jo varmere en verden med flere ekstremhændelser ser vi ind i” – ”Opgaven var, at i årene 2019 til 2030 skulle vi reducere de globale udledninger af CO2 med 43%. Nu er vi i 2024 og indtil videre er udledningerne kun steget. Så gabet er blevet endnu større mellem det, vi gør, og det vi burde gøre”.

Alle har et ansvar, siger han. Opgaven er så stor, at alle skal være med til at løfte den – også virksomheder, industri, landbrug, politikere, civilsamfundet, det offentlige. Så når Aarhus Byråd præsenterer et forslag til Grøn Mobilitet, der reelt ikke er en løsning, fordi det ikke fører til et klimaneutralt Aarhus i 2030, så er vi nødt til på anden vis at insistere på, at Aarhus samlet skal være nul-emissionszone senest i 2030 og at alle skal medvirke. Derfor skal alle løsningerne i vores forslag til Grøn Mobilitet i brug. Alle kræfter må medvirke til at skabe et Aarhus med nul-emission; det handler om vores fremtid og overlevelse.

#10 – Indret en grøn, menneskevenlig by med livskvalitet og trivsel

Vores by er stærkt præget af det såkaldt boligindustrielle kompleks, som bygger oplevelsesfattige, tætplacerede højhuse i klimaskadelige materialer, fordi byudviklinger blevet big business, hvor især de store kapitalfonde, pensionsselskaber m.v. finder nye investeringsområder i at bygge og byudvikle. Byen afspejler tilsvarende, at transportsektorens magtfulde organisationer fra bil-, vej-, beton- og brolobbyen til de store transportselskaber – det transportindustrielle kompleks – sætter deres ønsker til stadig mere infrastruktur igennem med meget store anlægsprojekter som tunneler, motorveje, havneudvidelser, broer og stadig mere transport. Politikerne i Aarhus Byråd er blevet begges industrielle kompleksers fremmeste samarbejdspartner og facilitator, fordi kommunen ønsker at skabe vækst og økonomi ved grundsalg, nye tilflyttere og stadig nye store anlægsprojekter.

Men vi skal nødvendigvis en anden vej.

Note 1:

1) De 9 økosystemer:

1) Klima

2) Biodiversitet

3) Arealanvendelsen af landjorden (skove, byer og landbrug)

4) Forbrug af ferskvand

5) Forsuring af havet

6) Luftens forurening

7) Næringsstoffernes cyklus af kvælstof og fosfor

8) Menneskeskabt forurening (plastik, atomaffald, kemi m.m)

9) Nedbrydning af ozonlaget

Note 2: Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster, professor i klimaforandringer og glaciologi, hovedforfatter på FN’s sjette klimarapport m.m.: ”Kæmpe økonomisk potentiale for dem, der tør satse klimavenligt”, Apropos, Akademiker Pension #1 2024

Artiklen er med tilladelse sakset fra Det Fælles Bedstes Facebook