Læsetid: 3 minutterFoto: Gennem hele sidste år har bønderne protesteret mod de love, som Indiens hindunationalistiske premierminister Narendra Modi havde indført.. Randeep Maddoke/Wikimedia.
Gennem hele sidste år havde bønderne organiseret lejre i udkanten af Delhi i protest mod landbrugslove, som med stor sandsynlighed ville have destabiliseret den smule infrastruktur, der var tilbage som beskyttelse af bøndernes ejendomsret, produktpriser og fødevaresikkerhed. På sit højeste husede en af lejrene på grænsen mellem Ghazipour og Delhi over 2 millioner bønder. [Se note for tidligere SI-artikler om emnet]
250 millioner arbejdere og bønder over hele landet deltog den 26. november i en landsomfattende generalstrejke i protest mod Modis fascistiske politik vendt mod arbejderklassen og bønderne. 10 fagforeninger og over 250 bondeorganisationer havde opfordret til strejken.
I januar afholdt Bøndernes Kampkoordinerings Komite for hele Indien, en paraply-organisation bestående af 250 bondeorganisationer, et landsdækkende traktortræf. I Delhi bevægede en konvoj af 10.000 traktorer og i titusindvis af bønder sig ind i hovedstaden i protest, blot for at blive mødt med politivold.
Gennem hele året med disse kampe fordømte Modi de protesterende som ”terrorister” og lakajer for Kina og Pakistan i takt med, at hans regering i stigende omfang slog ned på protesterne.
Modis erklærede hensigter med at tilbagekalde lovene er blevet mødt med nogen skepsis. Medens han undskyldte for ikke at have været i stand til at overbevise bønderne om behovet for lovene, sagde han ikke undskyld for selve lovene eller den årelange dæmonisering og forfølgelse af dem, der har protesteret.
Kavita Krishnan, lederen af Det Indiske Kommunistparti (Marxister-Leninister), bemærkede: ”Han undskyldte overfor nationen, at han trak Landbrugslovene tilbage, ikke til bønderne for det år i helvede, han påførte dem, og som dræbte så mange af dem!”
Omkring 700 bønder mistede livet under protesterne.
Motivet bag Modis sindelagsskift synes at være forbundet med det snarlige valg i Uttar Pradesh (UP) og Punjab, hvor hans parti Bharatiya Janata Parti (BJP) anede, at det risikerede at miste en af sine magtbastioner.
UP er den mest befolkede provins i Indien med ca. 200 millioner vælgere. Dens bønder var ryggraden i protesterne. Et nederlag i UP ville kunne give opposition vind i sejlene op til det nationale valg i 2024.
Bønderne har svoret at fortsætte protesterne, indtil deres krav bliver opfyldt. Blandt disse er også at droppe Reformloven om Elforsyning, for at forhindre en privatisering af elsektoren og lokalregeringernes nye ret til ikke længere at respektere bøndernes ret til gratis eller subsidieret strøm, som især bliver benyttet til kunstvanding.
De kræver også fastsættelse af en minimums-støttepris for alle landbrugs produkter, ikke blot ris og hvede, som i øjeblikket kun begunstiger 6 procent af Indiens millioner af bønder. Desuden ønsker de fjernelse af bøder og andre straffe for at afbrænde deres marker efter høsten for at fjerne strå og avner.
Generalsekretæren for den landsdækkende organisation Kisan Mahasabha, Rajaram Singh, forklarede: ”Det er en stor sejr. Bevægelsen vil fortsætte, indtil de tre anti-bonde love officielt bliver taget helt af bordet i den kommende parlamentssamling…. og falske retslige anklager mod lederne og medlemmerne af forskellige bondeorganisationer er trukket tilbage”.
Den indiske bondebevægelse er historisk enestående gennem sin evne til at organisere millioner. Uden bøndernes beslutsomhed og offervilje ville Modis landbrugslove effektivt have afhændet deres livsgrundlag og selvstændighed til ”vennerne” i de store landbrugsfirmaer og forøget priserne og fødevare usikkerheden hos den brede befolkning i Indien.
Bevægelsen viser, hvordan folkemagt kan bevare den offentlige sektor, og den er blevet en inspirationskilde for arbejdende rundt om i verden til, hvordan man kan bekæmpe nyliberalisme og fascisme.
Note: Se tidligere artikler i Socialistisk information om de indiske bønders protester:
Oversat fra Green Left af Peter Kragelund