Der er et betydeligt antal kvinder blandt de hundredtusinder af bønder, der fortsætter deres protest mod regeringen Modis nye landbrugslovgivning. De trodser ikke bare det rå vejr og deltager i demonstrationerne, men spiller også en vigtig rolle i bevægelsens ledelse.

af Himanshi Dahiya

Protesterne, der nu går ind i deres tredje måned, er blevet set som en af verdens største protestbevægelser. En protest, hvor bønder fra flere forskellige delstater i slutningen af november og begyndelsen af december marcherede til Indiens nationale hovedstad.

 

Den 65 år gamle Jasbir Kaur Natt har kæmpet for arbejderes og bønders rettigheder i mere end 30 år. Hun er en del af ledelsen på delstatsplan af Punjab Kiisan Union, og bliver betragtet som kommunist. Vi mødte hende ved Tikri Border [en af flere hovedindfaldsveje til byen, hvor demonstranterne har slået lejr, o.a.]. Som leder af styregruppen er hun ansvarlig for talere og forsamlingen. ”Udover at være bondeleder er jeg også kommunist. Jeg har været med i adskillige organisationer siden 1986,” fastslår Natt.

 

Vi tilbragte en dag med at følge hendes arbejde under protestmødet, og det, vi oplevede, var en ubøjelig og utrættelig vilje til at sikre, at alt forløb, som det skulle.

 

Fra syv morgen til ni aften: Sådan ser Jasbir Kaurs dag ved Tikri ud

Kaur overnatter med sin mand, datter og søn i et telt under metrobroen ved Tikri. Hun vågner kl. 7 og begiver sig mod hovedscenen kl. 9.30. Det næste, der sker, er en række møder med lederne af forskellige bondeorganisationer, der er på vej for at tilslutte sig bevægelsen. Omkring kl. 11 starter hendes job som ansvarlig for scenen, hvor hun sikrer, at ledere for alle organisationerne får en rimelig mulighed for at tale.

 

”Styregruppen beslutter rækkefølgen for talerne. Jeg noterer det i min oversigt over opgaver. Mit arbejde er at sikre, at alle organisationerne får passende og lige meget taletid. Derefter skal jeg som ansvarlig for økonomien føre en daglig oversigt over de midler, vi har modtaget og brugt. Jeg har været ansvarlig for økonomien fra dag et og til i dag.”

 

Efter at have styret aktiviteterne nær hovedscenen indtil kl. 16, vender Natt tilbage til sit telt for at spise frokost og hjælper med at tilberede aftensmaden. ”Når jeg er færdig med mine opgaver ved scenen, holder jeg øje med madlavningen her. Jeg vasker også op,” siger hun.

 

”Jeg blev ikke aktivist fra den ene dag til den anden”

Når hun taler om kvindernes rolle i bevægelsen, understreger Natt den kendsgerning, at kvinderne – især fra Punjab og Haryana – har stået i spidsen for kampen mod de omdiskuterede landbrugslove. Hun fortæller os også, at de, der tror, at kvinderne er blevet tvunget til at deltage i protesten, bør vide, at kvinder spiller en afgørende rolle i landbruget og udmærket er i stand til at forstå lovgivningen.

 

”Folk tror, at en kvinde er en ting, som er blevet tvunget til at gå med i protesterne. Som om de ikke selv kunne tænke. Jeg har kæmpet for bønderne siden 1986. Af den grund har jeg været fængslet og været i retten mange gange. Jeg ved godt, hvad vi protesterer imod.”

 

Harinder Kaur Bindu er 43 år og leder af Bharatiya Kisan Union (BKU), Ekta Ugrahan afdeling og bliver med et smil kaldt Bindu af dem, hun protesterer sammen med. Hendes daglige arbejde ved Tikri-protestlejren består i at tale med pressen, viderebringe beskeder fra fagforeningslederne til andre af de protesterende og mødes med folk, der kommer for at donere penge til bevægelsen. ”Jeg står op kl. 5 om morgenen og kan først gå til ro efter 23,” fortæller Kaur os.

 

”Mistede min far på grund af Khalistan-oprøret i 90’erne”

Når hun taler om sin barndom, mindes Bindu hvordan hendes far mistede livet, da han kæmpede mod Khalistan-gruppen den 9. april 1991 [Khalistan-gruppen var en separatistisk Sikh gruppe, der opererede i Punjab, o.a.].

 

”Min far var medlem af Nau Jawan Bharat Sabha. I 90’erne så vi en opblomstring af Khalistan-oprøret i Punjab. På det tidspunkt underviste han folk om det forkerte i Khalistan-gruppens ideer. Den 9. april 1991 mistede han livet i kamp mod Khalistan-gruppen. Han ofrede sit liv for folket.”

 

Hun tilføjer, at der altid har været et strejf af revolutionære ideer i hendes familie, og at hendes fars offer skubbede hende over imod en karriere som fuldtids aktivist. Siden da har hun arbejdet for bøndernes, dalitternes [de kasteløse, o.a.] og kvindernes rettigheder.

 

Sådan bliver kønsroller vendt på hovedet under bøndernes oprør

Mens vi går rundt i i Tikri-protestlejren med Harinder Bindu, fortæller hun os, at bevægelsen bevidst bliver organiseret på en måde, så kvindernes opgaver ikke bliver begrænset til madlavning og rengøring af området. ”Vi har tænkt meget over dette. Kvinder står normalt for køkkenet, når de er hjemme. Hvis de gør det samme her, hvordan kan de så blive udviklet af bevægelsen,” spørger hun.

 

For yderligere at understrege kvindernes rolle i bevægelsen, fortæller Bindu os, at hun har en besked til Narendra Modis regering.

 

”Vi vil sende en hilsen til BJP-regeringen, der ligestiller kvinder med dyr, når de følger Manusmritis lære. Vi ønsker at advare dem: De skal stoppe deres bestræbelser på at holde kvinder nede og nægte os retten til at bliver organiseret. Vi vil fortælle dem, at vi ikke ønsker at sidde der hjemme.”

 

En meget yngre Natt, Navkiran Natt, er studenter- og ungdoms-aktivist i All India Students’ Association (AISA) og Revolutionary Youth Association (RYA). Hun har været en del af bøndernes protestbevægelse siden november 2020. Hun mener, at hendes baggrund i Punjab og ydermere fra en landbrugsfamilie har gjort det umuligt for hende ikke at deltage i protesterne.

 

I Tikkri har Natt og hendes venner startet Trolley Times, en avis for bevægelsen, der nu bliver udgivet på tre sprog og uddelt i protestlejrene rundt om i Delhi.

 

”Vi fandt, at der var alvorlige problemer med kontakten mellem protestlejrene. Folk kunne ikke følge med i, hvad der skete på hovedscenen. Folk i én lejr kunne ikke få kontakt med dem, som holdt til andre steder. Vi mente, at en avis kunne være med til at løse disse problemer, og det var derfor, vi startede Trolley Times.”

 

”Dele af protesten går videre end politiske indrømmelser”

Da vi taler om spørgsmålet om husarbejde i protestlejren, deler Natt en interessant historie med os.

 

”På et tidspunkt malede jeg slogans på en mur ved Tikri og var sulten. Jeg så mig omkring og opdagede nogle unge og midaldrende mænd, der lavede mad. Jeg gik over til dem og fortalte, at jeg var sulten. De tilbød mig mad, og vi snakkede. En 20 – 21-årig ung mand kom hen til mig og fortalte, at da han ankom til protestlejren kunne han ikke engang ælte dej, men nu kan han lave pænt afrundede rotis [indisk fladbrød, o.a.].”

 

Da vi taler om den patriarkalske strukturerer i landbrugssamfundet, understreger hun igen, at den igangværende bevægelse er enestående, forstået på den måde, at der ikke er forudbestemte kønsroller her.

 

”Det gør ondt, når medier og staten forsøger at fratage os vores aktive rolle”

Mens hun sidder ved siden af sin far ved pille nummer 783 ved Tikri Border, fortæller Navkiran os, at hun er vokset op med kvindelige ledere, blandt andet hendes egen mor, Jasbir Kaur Natt, der kæmpede for de underprivilegeredes rettigheder i samfundet. ”Min mor har været aktivist i 35 år. Hun har været aktiv omkring disse spørgsmål siden starten af 90’erne,” siger hun.

 

”Da jeg blev født, var min far i fængsel. Han har været fængslet under protestbevægelser henved seks gange, mens min mor har været i fængsel tre gange for at deltage i bondebevægelserne i løbet af årene. Jeg synes, at Højesteretspræsidentens udtalelse er en dårlig vittighed (se note), for jeg har set disse kvinder kæmpe for de samme spørgsmål igennem årene. Hvordan skulle jeg kunne tro på, at de bliver holdt tilbage i protestlejren?”

 

”Kvinder udgør en meget betydningsfuld og afgørende del af bondebevægelsen. De deltager ikke bare i protesterne, det er også dem der tager over på hjemmefronten og tager sig af landbruget, når andre familiemedlemmer har forladt gården for at deltage i protester. De har stærke meninger om de nye landbrugslove og er fast besluttet på ikke at vende hjem, før regeringen har trukket lovgivningen tilbage.”

 

11. februar 2021

 

Note: Præsidenten for Indiens Højesteret, Sharad Arvind Bobde, har udtalt at ”kvinder og ældre bliver holdt tilbage i protestlejrene.” Han har også opfordret kvinder, ældre og børn til at holde sig væk fra protesterne og antydet, at der kunne komme en domstolsafgørelse om dette.

 

Artiklen blev første gang bragt på www.thequint.com. Her oversat fra International Viewpoint af Bodil Rasmussen. .

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com