Olaf Scholtz’ regering er brudt sammen. Foto: Sandro Halank, CC BY-SA 4.0, Wikimedia

Den globale kapitalistiske krise har taget en særlig akut form i Tyskland. For det første har krigen i Ukraine presset energipriserne mere op end i de fleste andre økonomier. Det har især indflydelse på arbejderbefolkningen, men betyder også mere for den kapital, der opererer i Tyskland end i mange andre lande. For det andet bærer den tyske stat – ikke kapitalen! – en stor del af byrden af den militære og økonomiske støtte til Ukraine, hvilket giverr den tyske regering mindre råderum til at afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise. Endelig er den globale krise i bilindustrien, som er af central betydning for den tyske økonomi, i øjeblikket den mest alvorlige faktor.

Forværret økonomisk krise

På denne baggrund er spørgsmålet, hvordan regeringen skal reagere på den seneste forværring af den økonomiske krise. For et par uger siden annoncerede Volkswagen en stor reduktion af bilproduktionen i Tyskland. Tre ud af ti fabrikker skal lukkes, titusindvis af mennesker skal afskediges, lønningerne skal skæres med 10 procent for alle VW-ansatte og så videre.

FDP og det højreorienterede, kristendemokratiske parti CDU ønsker en ‘økonomisk vending’, det vil sige et intensiveret angreb på arbejdernes levestandard (afvikling af sociale sikringssystemer, begrænsninger af strejkeretten og så videre).

SPD ønsker at støtte industrien med betydelige statslige ressourcer: ved at nedsætte elafgiften for industrien, indføre investeringsbonusser, mere favorable skattemæssige afskrivninger og subsidiere bilindustrien med rabatter ved køb af elbiler. Alt dette kræver massiv statslig indgriben, som kræver, at ’gældsbremsen’ skal ophæves. [Gældsbremsen blev skrevet ind i den tyske forfatning i 2009. Den indebærer, at Tyskland i løbet af et år højst kan låne 0,35 procent af bruttonationalproduktet, o.a.]

CDU i spidsen for næste regering

Indtil videre kræver Kristendemokraterne stadig efterlevelse af ’gældsbremsen’, men når de snart er i regering, vil CDU også låne mere og – i det mindste – slække på bremsen. Samtidig vil angrebene på arbejderklassens sociale landvindinger og rettigheder intensiveres: på pensioner, på strejkeretten, på sundhedsvæsenet og så videre. Dermed vil den følge i den nuværende regerings fodspor og behøver bare at fortsætte på en mere konsekvent måde.

Datoen for nyvalget (i januar eller marts) vil blive besluttet i løbet af de næste par dage. Resultatet bliver en regering ledet af Kristendemokraterne, enten i koalition med SPD eller De Grønne, eller begge dele.

Der vil ske en yderligere styrkelse af Alternative für Deutschland (AfD) på den yderste højrefløjsparti, som presser på for lukning af ​​ne for flygtninge, hvilket forstærker den udbredte racisme i befolkningen. Partiets afvisning af at levere våben til Ukraine nyder også stor opbakning blandt folk. BSW (Bündnis Sahra Wagenknecht), den højredrejede udbrydergruppe fra Die Linke kan komme stærkere ud af valget. Die Linke vil helt sikkert få meget svært at komme ind i Forbundsdagen (det kræver 5 procent af stemmerne eller mindst tre direkte mandater). Partiet befinder sig i en dyb organisatorisk og politisk krise.

Der er intet alternativ til venstre for det reformistiske Die Linke-parti, bortset fra minigrupper, der ikke har nogen social genklang. Fagforeningsbureaukratiet vil støtte SPD – om end kun indirekte – og vil under ingen omstændigheder udnytte krisen til at kæmpe for en omstilling af bilindustrien.

15. november 2024

Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind