Illustration: Svend Vestergaard Jensen

En voldsanvendelse, der nemt kan opfattes som et forsøg på at skræmme de unge aktivister fra nogensinde mere at deltage i fredelig civil ulydighed.

Man kan forestille sig, hvordan de har siddet om kaffen og rundstykkerne og er blevet enige om, at det dér med langsomt at fjerne aktivister fra en demonstration for at arrestere dem, det gider de sgu ikke længere.

Vi husker ellers tydeligt, hvordan op mod tusinde demonstranter sammen med Extinction Rebellion engang kunne sætte sig på H.C. Andersens Boulevard og nægte at rykke sig, før der var taget stilling til klimakrisen. Dengang spærrede politiet af med tape, og så gik de ellers til værket. To betjente om at bære hver aktivist fra vejen og ind i et futtog på fortovet - en arrest som tog hele dagen, jo, men hvor ingen forlod Bellahøj med mere end en tom mave og en anklage.

Nye tider

Sådan er det ikke længere, og det kan mærkes på kroppen. Den13. maj dukkede demonstranter op foran hovedkontoret for Mærsk, en shipping gigant, som efter snart 3 år fortsætter med at transportere våbendele m.v. til Israels folkemord i Palæstina. Demonstranterne kom i grupper ad forskellige gader. Allerede inden de trådte ind på Mærsks grund - en åben plæne som ligger i forlængelse af en offentlig park - var politiet fremme. Kniplerne var trukket fra start, og de slog løs på de løbende demonstranter, som dog alligevel alle nåede ind og satte sig foran bygningens to indgange. Der kom hunde til stedet, inden nogen havde forsøgt at flytte demonstranterne.

Et medlem af SUF (Socialistisk UngdomsFront), der sad ved hovedindgangen, fortæller, at han blev truet med hundebid, hvis ikke han ville flytte sig. Politiet havde overhovedet ikke forsøgt at flytte ham. Efter hundetruslen gav betjenten SUF’erens fastlåste hænder et mindre ryk, som for at se, om de ville gå op, hvis man trykkede på den rigtige knap. …Og så tyede han til kniplen!

SUF’eren siger, at det, som kom mest bag på ham, var, at politiet aldrig reelt forsøgte at flytte nogle af demonstranterne uden vold, men straks gik i gang med at tæve dem væk fra bygningen. Og det kan man jo også mene er i modstrid med politilovens paragraf 18, stk.1, pkt. 6, som pointerer, at stavene kun må bruges hvis en anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenlyst uegnet.

Hvorfor var den “gammeldags” metode, med at bære de siddende demonstranter enkeltvis, ikke god nok for Københavns politi netop den onsdag? Og hvordan kan det være, at de allerede stod klar med stave, inden nogen overhovedet var trådt ind på den private grund? Hvad er den juridiske forskel på en kondiløber, der tager en morgentur langs Esplanaden, og en løbende aktivist? Kan lovovertrædelsen gemme sig i dét at bære keffiyeh i stedet for lycrasæt? Og sidst, men ikke mindst: Mod hvem eller hvad, hvis ikke lige mod firmaets blodpenge, udgjorde de tyve aktivister i skrædderstilling en overhængende trussel?

Brækkede hænder

Betjenten slog løs på SUF’erens hænder for at forsøge at få dem til at løsne sig fra hans kammeraters. Han lagde ikke selv mærke til det i øjeblikket, men det var her, hans hånd brækkede.

Og i denne måned er han langt fra den eneste, der har været udsat for politiets voldelige undertrykkelse af fredelige demonstrationer. Bare den morgen brækkede en anden demonstrant sin hånd to steder. Den brækkede hånd blev efterfølgende lagt i smertegreb. En anden blev slået med knippel i hovedet. Flere aktivister blev slået med knipler efter at være faldet til jorden, liggende. I en stilling der gør det svært at forlade området, som demonstranterne ellers blev påbudt. Blandt dem, der blev væltet til jorden med knippelslag, var der tilmed en journalist forsynet med tydeligt pressekort, der forsøgte at dække politiets øjensynlige misbrug af deres voldsmonopol.

En halv uge senere (18. maj 2026) var en anden gruppe på gaden i solidaritet med en nødhjælpsflåde med kurs mod Gaza, som er blevet frihedsberøvet af det israelske militær.

Denne gruppe satte sig også, denne gang på Knippelsbro, og forstyrrede trafikken. Politiet fjernede igen demonstranterne med vold i stedet for “anden, mindre indgribende magtudøvelse”. Her blev en anden SUF’er arresteret og fik sprængt en sene i et smertegreb.

Når man i disse dage møder unge aktivister, kan man ikke undgå at lægge mærke til lemmer i sære nuancer af gul, lilla og blå. Sårskorper på håndleddene efterladt af strips, der har siddet så stramt, at de har snittet sig gennem huden. Og fordi ordensmagtens tæskegilde ikke længere er en sjældenhed, er man så nødt til at spørge, om det er den ene, den anden eller en helt tredje fredelig demonstration, de har deltaget i?

Forfølgelse af Palæstina-aktivister

Man kan ikke undgå at kæde denne voldsoptrapning fra det danske politis side sammen med anden målrettet forfølgelse af netop Palæstina-aktivister, både i Danmark og internationalt.

F.eks. den retslige forfølgelse i Danmark af personer, der på sociale medier har udtrykt en eller anden forståelse for (baggrunden for) palæstinensisk terrorisme. Hvor et uskønt samarbejde mellem politikere, højreekstreme hjælpere og anklagemyndigheden har resulteret i uhyrlige sigtelser, retssager, ankesager, endda også domme og udvisningssager.

Eller f.eks. totalforbuddet mod aktivistorganisationen Palestine Action i England, hvor det endda også blev gjort strafbart efter terrorlovgivningen at demonstrere mod denne krænkelse af menneskerettighederne.

Set i den sammenhæng er det svært ikke at fortolke det københavnske politis gentagne, tilsyneladende unødvendige voldsanvendelse mod fredelige Palæstina-aktivister som en form for korporlig afstraffelse på stedet. Og derved som en systematisk forfølgelse af netop Palæstina-aktivismen.

Derfor er det godt, at i hvert fald politiets ageren ved Mærsk-hovedkontoret ser ud til at få et efterspil. Måske fordi den er ganske veldokumenteret i videooptagelser på nettet. Der er naturligvis indgivet klager til politiklagemyndigheden - som imidlertid synes bedre til at afvise end til at efterforske sådanne sager. Men derudover har i hvert fald Enhedslisten lovet at rejse sagen politisk - når der igen kommer en fungerende justitsminister.

Den sag skal følges til dørs - i og uden for Folketinget. Fredelig civil ulydighed skal ikke resultere i voldsorgier og hospitalsbehandling. Heller ikke for Palæstina-aktivister.

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 25. maj 2026