Konferencen blev afholdt i Santa Marta i Colombia i dagene 24.-29. april med henblik på at udvikle en Fossilfri Traktat. Og det var ikke bare den erklærede fossilfrie målsætning, men også både deltagersammensætningen og dagsordenen, der adskilte sig positivt fra den, vi kender fra COP-møderne.

 

Selve konferencen indledtes med "People's Summit"-møder i tre dage for civilsamfundets forskellige bevægelser og organisationer. Det omfattede også fagbevægelsen og oprindelige folk, der heldigvis fik en massiv stemme på konferencen.  Der var desværre påfaldende mange fra Asiens og Afrikas civilsamfund, der ikke fik visum - til trods for, at de havde betalt for både visum og billet i dyre domme. Dette var naturligvis en stor mangel.

 

Civilsamfundsorganisationerne som de seneste tre måneder før konferencen havde holdt en lang række forberedende møder på virtuelle platforme, sendte derefter repræsentanter med deres krav til nogle dages møder med the high-level segment, dvs. parlamentarikerne.

 

 

Kravene

Civilsamfundsorganisationernes krav var ret ens – de var jo også blevet formuleret i årevis - og omfattede bl.a.

• Stop for udvinding og for subsidier til fossile selskaber. Herunder tjæresand og fracking.
• Stop for falske løsninger, herunder bl.a. a-kraft, CCS (CO2-lagring), biomassebaseret energi og genbrug af plastik.
• Det Globale Nord skal bidrage til en retfærdig omstilling i Det Globale Syd, der har måttet lide under såvel klimaforandringer som skader på miljø og levevilkår forbundet med jagten på brændstoffer.
• Det Globale Syds gæld skal eftergives.
• En bindende traktat for udfasning, der tilgodeser, at Det Globale Syd ikke kan udfase i samme tempo som Det Globale Nord.
• Massive investeringer i vedvarende energi.
• ISDS er en af de vigtige forhindringer for grøn omstilling, og den skal skrottes helt.

ISD-hvadfornoget?

Investor-State Dispute Settlement (ISDS) indebærer, at suveræne nationer kan sagsøges af udenlandske investorer for statslige handlinger, der påvirker den pågældende investors direkte udenlandske investeringer.

 

Det betyder, at en stat kan pålægges erstatning for investeringer og forventet afkast. Hvis en udenlandsk virksomhed således har investeret i en gasledning eller en kulmine, og det pågældende land mener, etableringen skal stoppe, kan landet blive afkrævet milliarder af dollars i kompensation for etablering og tabt afkast/fortjeneste. Således kunne Vattenfall bruge ISDS-aftalen til at komme efter Tyskland, da de ville lukke kernekraftværkerne efter Fukushima-ulykken. Flere lande, bl.a. EU og heriblandt Danmark, er udtrådt af aftalen - eller rettere: er på vej ud, da der er tyve års opsigelse! EU-landene har dog aftalt ikke at bruge aftalen mod hinanden, heller ikke i opsigelsesperioden. Dette forhindrer ikke, at der er mange handels- og investeringsaftaler, der i underaftaler indebærer ISDS. ISDS er derfor stadig et kæmpestort problem, især når det handler om investeringer i Det Globale Syd, som ikke har råd til at protestere.

 

ISDS er derfor fortsat et imperialistisk benspænd for den grønne omstilling i Det Globale Syd, som skal bekæmpes - ikke mindst af os i investorernes imperialistiske ”hjemlande”.

 

Vejen til fælles handling på globalt plan?

57 Lande var repræsenterede. De fleste parlamentarikere (men ikke Holland) var enige om, at mange af de stillede krav er relevante, og at der på sigt skal udarbejdes en traktat. Derfor aftalte de, at den næste konference skal afholdes om et år i den skrøbelige, klima-truede østat, Tuvalu, med Irland som medvært.

 

EU's egen klimakommissær, Dan Jørgensen, der jo ”heroisk” tog initiativet til BOGA (Beyond Oil and Gas Alliance) på COP26 i Glasgow i 2021, deltog ikke i konferencen i Santa Marta. Alliancen, der ellers skulle organisere “first mover governments”, blev heller ikke repræsenteret af nogen medlemmer af det danske Folketing overhovedet. At Danmark ikke har nogen regering, er ellers en dårlig undskyldning for, at det ”grønne foregangsland” kun sendte sin klimaambassadør.

 

Parlamentsmedlemmerne var ved den transmitterede afslutning på konferencen enige om, at det havde været befriende at kunne tale frit fra leveren uden bindende aftaler. En lidt forstemmende konklusion, i betragtning af at konferencernes erklærede formål netop er at igangsætte handling (udfasning af fossil energi), fremfor flere store ord og fine målsætninger…

 

Ikke desto mindre har konferencerne med den fossilfrie målsætning, sit fokus på Det Globale Syds problemer og den stærkere repræsentation af civilsamfund/bevægelser et indlysende bedre afsæt for faktisk at fremme den globale kamp for grøn omstilling end de stadigt mere parodiske COP-møder.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 10.maj 2026