Netmagasinet Solidaritet

Ny fagforening for soldater i Ukraine

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Konføderationen af Frie Fagforeninger i Ukraine (KVPU) har annonceret dannelsen af en ny organisation: Den Ukrainske Union af Kombattanter, Militært Personel og Veteraner.
Af Kollektiv
Læsetid: 2 minutter

 

Foto: Ukrainske soldater med en erobret russisk T-62 kampvogn. CC BY 4.0. Ukraines forsvarsministerium

 

Konføderationen udtaler: “Dette er en historisk begivenhed for de uafhængige ukrainske fagforeninger og veteranbevægelsen, da det åbner for nye perspektiver i den systematiske beskyttelse af rettigheder for militært personel, veteraner, kombattanter og deres familier.”

 

Ifølge fagforeningen, “i den nuværende situation med fuldskalakrig og en vanskelig efterkrigstid er social beskyttelse af Ukraines forsvarere af strategisk betydning. Foreningen af uafhængige faglige strukturer og veteran-organisationer udgør et essentielt skridt imod etableringen af stærke civile platforme, der er i stand til effektivt at forsvare dem, der har kæmpet for at forsvare Ukraine.”

 

Under et møde fokuserede diskussionerne på at udvikle et fælles program til at støtte veteraner og familier til dem, der er faldet i forsvaret af Ukraine. Og også på juridisk og social beskyttelse af militært personale.

 

KVPUs formand, Mykhailo Volynets, understregede at optagelsen af Den Ukrainske Union af Kombattanter, Militært Personel og Veteraner demonstrerer, at det ukrainske samfunds solidaritet med militæret og veteranerne er styrket. Han understregede også, at moderne veteranbevægelser og fagforeninger må være uafhængige, stærke og i stand til at yde reel indflydelse på statens politik for social beskyttelse og respekt for faglige rettigheder. Veteraner og militært personale bør ikke blot nyde respekt i samfundet, men også have effektive midler til at yde indflydelse på statens politik og forsvare deres borgerrettigheder.

 

Dannelsen af denne fagforening for nuværende og tidligere militært personel er af enorm vigtighed, især fordi den er opstået fra arbejderbevægelsens rækker. Endnu engang løftes demokratiets banner fra den ukrainske hærs rækker, uadskilleligt fra kampen mod Ruslands fascisme.

 

8. juni 2026

 

Oversat fra International Viewpoint af Bodil Olsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Er du menneske? - Udregn regne stykket her ved siden af.Captcha