11. september 1973 blev en markant dato i ikke bare Chiles historie, men langt ud over dets grænser. Ja, omfattende hele verden. Et håb blev med et slukket, et håb om en radikal forandring af det Latinamerika, der var underlagt den store økonomiske og politiske magt i Nord, USA.