Titusinder i samtlige stater i Mexico har i løbet af den sidste uge deltaget i protester imod præsident Enrique Peña Nietos regering, efter den forhøjede priserne på benzin med mellem 14 og 20 procent og elpriserne med 4,5 procent.

af Dan La Botz

Protesterne er indtil nu hverken så velorganiserede, så disciplinerede eller så store som den nylige lærerstrejke mod uddannelsesreformen eller demonstrationerne i protest mod bortførelsen og senere "forsvinden" af 43 lærerstuderende fra Ayotzinapa-seminariet, men demonstrationerne er landsdækkende og inddrager brede dele af samfundet.

Demonstrationerne vil højst sandsynligt have massiv indvirkning på præsidentvalget i oktober 2018, hvor Peña Nietos dominerende Institutionelle Revolutionære Parti (PRI) synes at være dømt til at lide et alvorligt nederlag, og hvor Andrés Manuel Lópes Obrador, den populistiske kandidat for Bevægelsen for National Fornyelse (MORENA) fører i meningsmålingerne. Den politisk radikale Zapatista Hær for National Befrielse (EZLN) har opfordret til at vælge en indfødt kvindelig kandidat til præsident i 2018, skønt det endnu ikke står klart, om det blot er en ren propagandistisk kampagne eller et seriøst bud på at erobre posten.

Marcher, besættelser af motorveje, plyndringer
Over hele Mexico har demonstranter – især lastbil- og taxachauffører og offentlige sundhedsarbejdere – under parolen "Ud med Peña" besat PEMEX [det statslige olieselskab, o.a.] benzinstationer og andre af selskabets ejendomme, blokeret motorveje og taget kontrol med de tilhørende vejafgiftskontorer, overtaget butikscentre og plyndret over tusinde forretninger i forskellige byer for varer til en værdi af millioner af dollars.

Tusinder af politifolk og soldater er blevet mobiliseret for at undertrykke protesterne og plyndringerne, hvilket har ført til hundredvis af arresterede, mange sårede og adskillige døde. Politiet både på føderalt, statsligt og lokalt niveau er ligesom hæren gentagne gange blevet anklaget for brud på menneskerettighederne, eftersom arrestationer i Mexico ofte betyder, at ofrene gennembankes og tortureres. Undertiden sker det også, at de, der bliver tilbageholdt af politiet, forsvinder, for aldrig at blive hørt fra igen.

Udbredt opposition
Alle partierne i oppositionen – det konservative Nationale Aktionsparti (PAN), Partiet Demokratisk Revolutionsparti (PD) (centrum-venstre) og det populistiske Bevægelsen for National Fornyelse (MORENA) – har opfordret præsidenten til at tilbagekalde prisforhøjelserne. De har også i større eller mindre grad støttet borgernes protester.

Oppositionspartierne har fået følge af de Mexicanske Katolske Biskoppers Råd (CEM) og af de ellers regeringskontrollerede fagforeninger. El Barzón, der organiserer gældstyngede firmaer, og organisationskomiteen for bondeorganisationen Plan de Ayala, har også vendt sig mod prisforhøjelserne. EZLN, der hovedsagelig består af indianere i den sydligste delstat Chiapas, har betegnet gasolinazo som "en katastrofe".

Alle småpartierne på det yderste venstre – trotskistiske, stalinistiske og maoistiske – har ikke blot vendt sig mod prisforhøjelserne, men også opfordret til aktioner af forskellig slags, omend deres indflydelse ikke er særligt stor.

Nogle borgere har åbnet et søgsmål for at stoppe forhøjelserne ved den mexicanske Højesteret med argumentet om, at de er forfatningsstridige, fordi de er ødelæggende for befolkningen. Med 52 procent af mexicanerne under fattigdomsgrænsen truer regeringens prisforhøjelser med at gøre millioner af menneskers liv endnu mere elendigt, men den trængte middelklasse bliver også ramt.

Præsident og tidligere præsident
Præsident Enrique Peña Nieto udnyttede sin nytårstale til af forsvare forhøjelsen af benzinpriserne ved at hævde, at hvis disse ikke var blevet hævet, ville det have været nødvendigt at skære i budgetterne for sociale programmer for de fattige, for eksempel skadestuer og andre sundhedstilbud. Hans parti PRI, samt dets allierede De Grønne og lærerforeningens Nye Parti, afslog kravet fra oppositionen om at afholde et ekstraordinært møde i Kongressen for at diskutere prisforhøjelserne.

Den tidligere præsident Felipe Calderón – der er i unåde, fordi han startede "krigen mod narkotika" der har kostet 200.000 mexicanere livet, ført til op mod 50.000 bortførelser, og dræbt omkring 80.000 mennesker fra Mellemamerika i forsøget på at komme gennem landet til USA – har ikke forsvaret prisforhøjelserne (noget som han også selv gennemførte), men har tilskrevet protesterne til "anarkister, tiggere og kriminelle."

Hvad nu?
Hvis disse protester havde en centraliseret organisation, ville de være tæt på at udgøre en national opstand, men Mexico besidder ikke et politisk parti eller en organiseret arbejderbevægelse, som er parat til at træde til og tage ledelsen. Det Demokratiske Revolutionsparti (PRD) er for længst blevet et korrupt kapitalistisk parti ligesom PRI og PAN.

López Obrador fra MORENA, som for nyligt er svunget yderligere til højre, kan forsøge at fremstille sig selv som leder af protesterne, som han forsøgte at gøre det med lærernes protester mod uddannelsesreformen eller de udbredte demonstrationer mod Ayotzipana-studenternes "forsvinden", men gør han det, vil han blot forsøge at inddæmme bevægelsen og lede den over i sin valgkampagne for blive præsident.

Zapatisterne i EZLN har tilsluttet sig protesterne og ser gasolinazo som en katastrofe, men har tidligere indtaget en sekterisk holdning og nægtet at gå i alliance med andre politiske partier, sociale bevægelser eller organisationer på venstrefløjen, med mindre det totalt har kunnet ske på dets egne betingelser.

Måske disse sidste rystelser kan afføde den længe ventede politiske organisation på venstrefløjen, der både er i stand til at give udtryk for bevægelsen og samtidigt have autoriteten til at lede den. Vi får se.

Artiklen blev første gang bragt i New Politics 6. januar 2017. Oversat af Peter Kragelund.

Dan La Botz var medstifter af Transportarbejdere for en Demokratisk Fagforening (TDU). Han er forfatter til bogen Rank-and-File Rebellion: Teamsters for a Democratic Union (1991). Han er også medredaktør af New Politics og redaktør af Mexican Labor News and Analysis.
 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com