Har roen sænket sig om Amager Fælled? Et besøg forbi det såkaldte klagehegn, hvor vinterens meget omtalte aktioner fandt sted, kunne tyde på det. De mange klager, som engagerede borgere satte op på hegnet, er blevet fjernet enten af bygherren, eller de er slet og ret blevet til laser takket være blæst og regn.

af Åge Skovrind, Leif Mikkelsen, Gitte Hesselmann

Et kig ind på byggepladsen viser, at også dér er der forbløffende roligt. Et par såkaldte hundeluftere går rundt på grunden. Bygherren siger, de ikke er ansatte – politiet det modsatte. Deres job er at forhindre lærkerne i at bygge rede. Vi ser også enkelte andre snuse rundt. Det er æggesamlerne. Deres job er at samle de æg op, som det alligevel er lykkedes lærkerne at få lagt.

 

Byggeaktivitet er der ikke mange tegn på. Selskabet By og Havn I/S venter utålmodigt på at få grønt lys, når problemerne med lærkerederne er ”løst”. Det samme gælder stor vandsalamander, som er beskyttet gennem EU´s habitatdirektiv.

 

Er det virkelig gået, som flertallet af Københavns politikere og bygherren havde håbet? Lidt protester, lidt råben, ubehagelig omtale i medierne – det er forventeligt, men det er ikke noget, der kan påvirke gennemførelsen af byggeriet eller resultatet af kommunalvalget til november.

 

Er politikerne endt med, om ikke at være de klogeste, så dog de mest kyniske, og fået udviklingen til at gå deres vej? Det er ikke på Lærkesletten vi får svaret på det. Kampen foregår andre steder og med andre midler.

 

Et sted på Amager går en mand rundt. Han kigger jævnligt på et Excel ark. Det er oversigten over klagesager mod byggeriet og de utallige overtrædelser af EU-direktiver, af miljø- og anden lovgivning. Arket er omfattende, og myndighedernes sagsbehandling er ikke de hurtigste. Henvendelser til instanser i EU beder klagerne om at henvende sig til de nationale myndigheder, som oftest er eller er tæt forbundne med overtræderne.

 

Manden hedder Steffen Rasmussen, og han giver ikke op! Han fortsætter sammen med andre gode folk.

 

En tur ned ad Amagerbrogade afslører plakater med opfordring til at støtte en folkeafstemning om byggeriet på Lærkesletten og Stejlepladsen i Sydhavnen. Lige ved siden af, endnu en plakat. Denne gang for en demonstration den 16. maj til støtte for natur og kultur og for at stoppe byggerierne. Når jeg går ind i den lokale butik, ligger der underskriftlister og flyers for begge. Et kig på min smartphone afslører livlig aktivitet på Facebook for begge aktiviteter – altid liket med masser af grønne hjerter.

Da jeg kommer hjem ligger, der to flyers i min postkasse. Kampen om Lærkesletten og Stejlepladsen kommer som en grøn bølge gennem byen. Tør politikerne lade københavnerne afgøre byggeriernes skæbne?

 

De grønne veste indtager byen

Ved Metrostationen DR-byen møder jeg Gitte Hesselmann. Hun er, ligesom de øvrige aktivister, iført grøn vest. Aktivisterne er i gang med at indsamle underskrifter for folkeafstemningen.

 

Det sker helt old-school med kuglepen og lister på papir, men naturligvis Corona-rigtigt med mundbind og håndsprit til alle.

 

Gitte er en af de mange aktivister, som bliver ved med at melde sig til aktiviteter. Hun har en central rolle som en af dem, der koordinerer underskriftindsamlingen og opreklameringen af demonstrationen. Vi tager efterfølgende en snak med hende i hendes hjem på Amager.

 

Hendes ene værelse er optaget af flyers, underskriftlister, store og små plakater. Under samtalen bliver vi jævnligt afbrudt af telefonopkald fra aktivister, der melder sig til opgaver og rapporterer tilbage – indimellem kommer aktivister forbi for at afhente materialer.

 

Gitte har efter at have været fagforenings- kvinde- og fredsaktivist valgt at bruge sin tid på klimakampen og den tæt hermed forbundne kamp for, at København skal styres efter menneskenes behov og ikke By &Havns pyramidespil.

 

Hvad er det, der får folk til at stå i kø for at få mulighed for at støtte Stejlepladsen og Lærkesletten?

 

Jeg faldt over et opslag på vores digitale underskriftside, som sammenfatter det meget godt: ”Der er bestemt ikke for meget natur i København. Med alt det nybyggeri af lejligheder, det er lavet, er behovet endnu større. Folk har behov for at komme ud i naturen – også når de bor i storbyen. Og at sløjfe fredet natur for byggeri er absurd. Hvem forstår ikke, hvad der ligger i ordet “fredning”?”

 

Det er tydeligt, at folk for alvor under Corona har fået øjnene op for værdien af byens grønne og kulturelle åndehuller.

 

En anden amagerkaner betegnede byggeriet langs Amager Strandpark som Sims-byen. Sims er et PC-program, hvor børn og barnlige sjæle kan indrette boliger. Forskellen mellem legen og den virkelige verden er, at man ikke bare kan rive boligerne ned og starte forfra.

 

Det er konsekvensen af at planlægge efter kortsigtede økonomiske interesser – bygningerne kommer til at stå tættere og tættere, og der bliver bygget mere i højden til skade for det lyse, det grønne og det sociale. Jeg frygter, at mange af dem bliver fremtidens slum. Mange bygninger har helt klare arkitektoniske kvaliteter, det ødelægges blot af byggetætheden. Det er det, som københavnerne har fået nok af. For lidt planlægning efter indbyggernes behov og for meget planlægning efter snævre økonomiske behov – med By & Havns behov som styrende.

 

Er københavnerne blevet trætte af deres politikere?

 

Ja, det oplever vi helt klart på gaden. Før sidste valg til borgerrepræsentationen lykkedes det at få stoppet byggeriet på Strandengen. Så flytter politikerne byggeriet efterfølgende nogle få hundrede meter, reducerer det lidt, men vælger samtidigt at inddrage to nye områder Stejlepladsen i Sydhavnen og Celinevej ved Amager Fælled og dermed ødelægge to perler i København. Københavns Kommune havde det problem, at alle de tre naturområder – Stejlepladsen, Lærkesletten og Selinevej – var fredet. Normalt kan en fredning kun ophæves gennem Fredningsnævnet. Men Københavns Kommune valgte helt usædvanligt at gå til regeringen og fik den til at gennemføre en affredning ved et lovforslag vedtaget i Folketinget.

 

Folk oplever det lidt som EU-afstemningerne: Politikerne har rigtigt svært ved at fange københavnernes budskaber og handle derefter. Budskaberne er ellers klare nok. Allerede i forordet til Kommuneplan 19 kan man læse om en undersøgelse af borgernes ønsker til fremtiden, og man har spurgt udvalgte borgere, hvad det er, der gør byen unik?

 

De indkomne svar bliver sammenfattet i fire centrale budskaber fra københavnerne:

 

1) Plads til alle –”Først og fremmest skal København, ifølge københavnerne, være en by med plads til alle. Det betyder, at der skal være boliger for alle indkomster, at der skal være grønne åndehuller…”

2) Pas på byens kvaliteter. Et andet vigtigt budskab er, at vi skal passe på byens kvaliteter. Når vi udvikler byen, skal vi huske at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder.

3) Mere cyklisme og kollektiv trafik

4) Mangfoldighed, diversitet og møder på tværs”

 

”Vi hverken kan eller skal bygge mure omkring byen, men vi kan gøre os umage for at holde fast i de kvaliteter, vi sætter så stor pris på: Den blandede og grønne by.”

 

Forordet slutter med: ”Københavnernes klare budskaber giver et godt og solidt opdrag til Kommuneplan 2019”.

 

Er det ikke en del af demokratiets spilleregler: Flertallet bestemmer?

 

Jo, det er derfor, vi ønsker en folkeafstemning om byggerierne, så vi kan få den grundige og saglige debat, vi har savnet, og så københavnerne får mulighed for at stoppe byggeriet. Politikere har tidligere måttet ændre beslutninger. Det gælder f.eks. Søringen (en 6 sporet motorvej gennem København) og indførelsen af atomkraft. Politisk mod er at turde indse, at en politisk beslutning er forkert. Enten fordi den altid har været forkert, eller fordi forholdene har ændret sig. Desværre oplever vi en betydelig magtfuldkommenhed. Et demokrati stiller nogle snubletråde op for at forhindre kortsigtede beslutninger. Det gælder grundloven, men det drejer sig også om Fredningsnævnets rolle ved fredning og affredning, naturbeskyttelseslovgivningen, som skal overholdes i hele landet, samt de internationale forpligtigelser, som vi f.eks. har indgået gennem EU. Det har politikerne set stort på.

 

Hvilke begrundelser får I på gaden for ikke at støtte underskriftindsamlingen?

 

Det vigtigste er nok Københavns behov for boliger – billige boliger.

 

Der er for øjeblikket rigtigt mange ledige boliger i København. Nye fremskrivninger af behovet viser, at behovet ikke vil være af det omfang, som man tidligere har antaget. Tilflytningen er gået i stå. Så det er kun det behov, som opstår, når unge flytter hjemmefra. Det bør få kommunen til at overveje konsekvenserne.

 

En oplagt mulighed vil derfor være at tage nogle af de mest uigennemtænkte og skadelige projekter væk. Her ligger byggeriet på Lærkesletten og Stejlepladsen højt på listen. Byggerierne vil ikke ændre på behovet for billige boliger. Det kræver en bevidst politik, hvor en række værktøjer tages i anvendelse. Der er intet grundlag for at ødelægge natur for at få billige boliger.

 

En anden indvendig handler om økonomi. Amager Fælleds Venner har foreslået at Københavns Kommune køber Lærkesletten og Stejlepladsen fri. Det vil koste 1,6 mia. kr., som kommunen skulle overføre til By & Havn. Københavns kommune har opgjort sin likviditet til ved årets udgang 2020 at udgøre 16,3 mia. kr. Der er ingen juridiske hindringer for at gøre det, og det vil ikke berøre den daglige drift. Det er kort og godt et spørgsmål om politisk vilje.

 

Jeg synes også, vi skal tage fat om ondets rod, så nye natur- og kulturperler ikke bliver beslaglagt til byggeri gennem metoden, at Folketinget ensidigt affreder. På den facon er intet helligt. Derfor bør aftalen mellem staten og kommunen omkring By & Havns gæld laves om, sådan at gælden betales ud og By & Havn nedlægges.

 

Som det er nu, er By & Havn nødt til at sælge byggerettighederne så dyrt som muligt. Det er den udvikling, der tvinger mange lønmodtagere ud af København. Den udvikling skal vendes, gennem at kommunen nu tager det fulde ansvar for byudviklingen, og at alle beslutninger bliver gennemskuelige for københavnerne. Det forhindres i dag ved, at By &Havn er en virksomhed.

 

Er det ikke for sent?

 

Biologer siger, at det er muligt at genoprette Lærkesletten over nogle år, så vi igen kan få det samspil mellem Lærkesletten, Strandengen og resten af fælleden, der giver den høje biodiversitet, og som gør den til et helt unikt stykke natur. Jeg må indrømme, det skar i mit hjerte at se den måde, bygherren behandlede lærker og salamandere på. Derfor er jeg glad for at vide, at naturen kan rette op på deres vandalisme. Det forudsætter blot, at vi ufortrødent forsætter med at få alle tre byggerier stoppet.

 

Så de grønne veste, lærker og vandsalamandre vil forsat dukke op i København for at minde jer om, at der findes en anden grønnere vej for København. Du kan bidrage med at støtte underskriftindsamlingen og/eller dukke op sammen med familie, venner, naboer og kolleger til demonstrationen den 16. maj. Du kan naturligvis også som hundredevis af andre melde dig under de grønne vestes faner og gøre en aktiv indsats – lille eller stor. Hvis vi er mange nok – kan vi vende udviklingen.

 

Her kan du skrive under for en folkeafstemning om byggerier på Amager Fælled og Stejlepladsen

 

Læs også: Byggeri på Amager Fælled: Intet må forstyrre den store plan

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com