Byggeriet på Amager Fælled er en del af finansieringsplanen for metrobyggeriet gennem salg af grunde og billetindtægter gennem flere rejsende fra metrostationen Amager Vest. Kommunens plan er, at salget af byggegrundene på Lærkesletten, Stejlepladsen og ved Selinevej på Amager skal skaffe 1,9 milliarder kroner, der skal være med til at dække udviklingsselskabet By & Havns metrogæld.

af Gitte Hesselmann

Oprindelig var planen at bygge på Strandengen på Amager Fælled. Netop det område bliver betegnet som det sidste stykke oprindelige natur i København.

 

Efter massive protester opgav overborgmester Frank Jensen i 2018 den plan. I stedet fik han i efteråret 2018 i forbindelse med vedtagelsen af budgetaftalen for 2019 et flertal i Borgerrepræsentationen med på planerne om at bygge på tre andre naturområder nemlig Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej på Amager. Kun Enhedslisten og Alternativet sagde nej til den plan.

 

Amager Fælleds Venner fortsatte derefter kampen mod den nye byggeplan, og kort efter dannede vrede beboere i Sydhavnen foreningen Fiskerhavnens Venner, der kæmper imod byggeriet på Stejlepladsen. De to foreninger er enige om at stå sammen i kampen mod den samlede byggeplan.

 

Københavns Kommune havde det problem, at alle de tre naturområder – Stejlepladsen, Lærkesletten og Selinevej – var fredede. Normalt kan en fredning kun ophæves gennem Fredningsnævnet. Men Københavns Kommune valgte helt usædvanligt at gå til regeringen og fik den til at gennemføre en affredning ved et lovforslag vedtaget i Folketinget i marts 2019.

 

Jeg har skrevet nedenstående høringssvar omkring bebyggelsen på Lærkesletten. I mellemtiden er det sket ting og sager i Københavns Kommune. København har fået ny overborgmester, Lars Weiss. Har dette påvirket Socialdemokratiets kurs? Tilsyneladende ikke, og så dog. Medlem af miljø- og teknikudvalget for Socialdemokratiet, Marcus Vesterager, lægger i et interview med TV Lorry 22. oktober ansvaret for en eventuel ændring af kursen på de øvrige partier, der har støttet byggeplanerne.

 

Selv står han fast – selvom han førte valgkamp i 2017 som grøn socialdemokrat. Samtidig er modstanden mod byggeriet blevet klart markeret gennem et rekordstort antal høringssvar (over 2.000) om byggeriet og et rørende fakkeltog ved byggegrunden. Dette kan ses som tegn på, at de mange københavnere, der sætter pris på byens åndehul, ikke opgiver kampen. En kamp, der ikke slutter før alle planer om bebyggelse af Amager Fælled er opgivet, og byens andre åndehuller ikke skal bøde herfor.

 

Høringssvaret

Lærkesletten – blot at skrive det navn og genkalde mig lærkernes sang fylder mig med glæde og en følelse af samhørighed med lærkerne, det åbne landskab, den fri natur.

 

Det lyder måske flyvsk og lidt forvrøvlet, men for mig er lærkesang en internaliseret del af mig, min opvækst, mit liv og de værdier jeg begejstret giver videre til børn og voksne. I en alder af 2 år, lærte jeg, fra min naturelskende far (han var i øvrigt vokset op på Nørrebro og var landevejs cykelrytter), lærkens triller at kende, når den hang oppe i luften over de åbne marker. Så i 62 år har jeg fra slutningen af januar lyttet efter lærkernes ankomst til Danmark og nyder hver en trille, til de drager sydover i efteråret.

 

I mange år har jeg ikke været københavner, men boet tæt på den vilde natur i Nordjylland. Nu er jeg flyttet tilbage til København, og hvilket fantastisk privilegie at finde et sted at bo, – kun en lille cykeltur fa Lærkesletten på Amager Fælled.

 

Tænker det politiske flertal i Borgerrepræsentationen mon over, at tilflyttere som mig bevidst fravælger Københavns nybyggeri, fordi byfortætningen er klaustrofobisk….

 

Tænker det politiske flertal i Borgerrepræsentationen mon over, at tilflyttere som mig fortæller begejstret om at være flyttet tilbage til København – for jeg har jo både den vilde natur på Amager Fælled og Kalvebod Fælled.

 

Derfor finder jeg, som tilflytter, det indlysende rigtigt at skrive dette høringssvar med et klart budskab: Naturen er ikke til salg – køb Lærkesletten fri – drop byggeplanerne for Vejlandskvarteret.

 

Verdensby med ansvar?

Jeg spørger mig selv: Hvordan er det kommet så vidt, at der overhovedet er sendt en lokalplan for byggeri på Lærkesletten i høring fra Borgerrepræsentationens møde den 20. august 2020? Allerede i forundersøgelserne til Kommuneplan 19, har man brugt tid og penge på at spørge Københavns borgere om, hvad de værdsætter i København. I forordet til kommuneplanen kan man læse:

 

”Et fælles afsæt for Københavns udvikling

Hvad er det, der gør København unik? Det er et spørgsmål, der har lige så mange svar, som der er københavnere. I løbet af efteråret 2018 har vi spurgt københavnerne, hvad der gør København til en god by at bo og leve i, og hvad vi skal fokusere på, når vi lægger planerne for byens fremtidige udvikling.”

 

De indkomne svar bliver sammenfattet i 4 centrale budskaber fra københavnerne:

1) Plads til alle –”Først og fremmest skal København, ifølge københavnerne, være en by med plads til alle. Det betyder, at der skal være boliger for alle indkomster, at der skal være grønne åndehuller…”

2) Pas på byens kvaliteter. Et andet vigtigt budskab er, at vi skal passe på byens kvaliteter. Når vi udvikler byen, skal vi huske at passe på det særlige ved København, hvad enten det gælder byens historie, særlige miljøer, arkitektur eller de grønne områder.

3) Mere cyklisme og kollektiv trafik

4) Mangfoldighed, diversitet og møder på tværs”

”Vi hverken kan eller skal bygge mure omkring byen, men vi kan gøre os umage for at holde fast i de kvaliteter, vi sætter så stor pris på: Den blandede og grønne by.”

 

Forordet slutter med: ”Københavnernes klare budskaber giver et godt og solidt opdrag til Kommuneplan 2019”.

 

Ja, hvor mange gange skal københavnerne fortælle det politiske flertal, at vi ønsker at bevare den grønne by, det grønne i byen, den vilde natur i storbyen København?

 

Kan det politiske flertal for lokalplanen fortælle mig som borger, hvordan bare et af nedenstående store ord fra Kommuneplan 19 bliver opfyldt gennem at bebygge Lærkesletten?

 

”Bæredygtige byløsninger – Global og national dynamo- København skal være CO2-neutral i 2025- København skal være et foregangseksempel i den grønne omstilling og et udstillingsvindue for københavnske såvel som danske virksomheders byløsninger og ideer, hvor Kø­benhavn bruges som springbræt til at bringe dem ud i ver­den. Byløsningerne skal bidrage til en bæredygtig udvikling af verdens byer og realiseringen af FN’s 17 Verdensmål, der sætter 17 konkrete mål for en global bæredygtig udvikling.”

 

Bliv hørt – men bliver vi hørt?

Det mest deprimerende, ved som borger at skrive et høringssvar til lokalplanen for Vejlandskvarteret, er, at man skriver i ønsket om at blive hørt, men lytter flertallet i Borgerrepræsentationen til, hvad der bliver svaret og skrevet? Nej, kun hvis høringssvaret tilpasser sig ind som en lille detalje i deres stor plan om at bebygge Lærkesletten , i et areal på 20 hektar med plads til 2000 boliger, 5000 mennesker, en 5 sporet skole mv – den store plan må vi ikke samlet afvise…… den store byggeplan, hvor I ofrer biodiversiteten, den selvsået vilde natur med flora og fauna, dyr, fugle, insekter og padder, københavnernes grønne åndehuller…

 

Eller vil I virkelig lytte, når københavnere endnu en gang fortæller jer, med mange forskellige argumenter fra det oplevelsesorienteret til de saglige og faglige argumenter for:  Stop byggeplanerne -Bevar HELE Amager Fælled?

 

Vil I høre, lytte og lade jer påvirke, når:

Amager Fælleds Venner i et åbent brev påpeger, at Sweco har sløset med undersøgelserne af farlige stoffer under Lærkesletten?

 

Under grunden til det planlagte byggeri på Vejlands Kvarter på Amager Fælled ligger næsten ufattelige mængder farligt affald. Det skulle konsulentfirmaet Sweco afdække i miljøkonsekvensrapporten. Det har de kun gjort ved at måle, hvilke stoffer der trænger op gennem jorden. De har ikke gjort, hvad man kunne for at afdække, hvad der er smidt på lossepladsen. VVM-redegørelsen har derfor ufuldstændige informationer om, hvad der ligger under jorden.

 

De store mængder og farligheden af stoffer burde ellers medføre, at man gjorde alt for at afdække, hvilke stoffer der ligger under byggepladsen. Der lever stadig en del personer, der har kendskab til hvilke stoffer, der er smidt ud. De kan fortælle meget. De er ikke blevet hørt. Det skal man ifølge reglerne for VVM-undersøgelserne.

 

Når man ser på hvilke virksomheder, der har smidt affald på den daværende losseplads, så er der ellers grund til stor bekymring. Det er bl.a. nogle af de tidligere store virksomheder på Amager, der har smidt deres giftige affald og i store mængder. Det er f.eks. Superfos, der har smidt datidens meget giftige sprøjtemidler. Det er Sadolin & Holmblad og Dyrup der har smidt overordentligt giftige og sundhedsfarlige affaldsprodukter. Det er Dumex, det har smidt tungmetaller og kemiske hjælpestoffer. Det er Soyakagefabrikken, der dagligt dumpede store mængder reststoffer fra giftige opløsningsmidler og tungmetaller. Det er Nordisk Fjer der har hældt masser af giftige stoffer, som de brugte til rensning og afblegning af dun og fjer. Mange mindre virksomheder hældte også ud.

 

Der var ikke nogen begrænsninger og kontrol. Alt kunne hældes ud.

 

Nu ligger der så 1.000.000 m3 affald under grunden til det planlagte byggeri. Det vil ligge der i et uoverskueligt antal årtier. Det vil sende giftige og kræftfremkaldende dampe op. Det vil producere store mængder sprængfarligt metan.

 

Det er i sidste ende kommende beboeres helbred og liv, der er i spil. Det må man ikke sløse med. Som bruger af Lærkesletten som naturområde gør stofferne ingen skade.

 

Det åbne brev kan læses her: http://amagerfaelled.dk/…/2020/10/Brev_til_SWECO.pdf

 

Vil vi blive hørt, og vil I lytte og lade jer påvirke, når det påpeges, at VVM-redegørelsen har ufuldstændige informationer om, hvad der ligger under jorden?

 

Vil I høre, lytte og lade jer påvirke, når:

 

Arterne ambassade i København i et høringssvar allerede i december 2019 påpeger:

 

”Der er registreret flere dokumenterede, validerede og præcise indberetninger af Bilag4-art. Det gælder bl.a. Stor Vandsalamander som er resterende og i vinterhi flere steder i den østlige del af det uønskede byggefelt. Denne viden er tilgængelig på Naturbasen/FugleogNatur.dk, som tilbyder kommunerne at bruge databasen. Den er valideret af fageksperter.

 

Dertil er der registreret mange andre rødlistede, lysfølsomme og sky arter på Lærkesletten dvs. i det affredede projektområde. Også Bilag4-arten brunflagermus er registeret i området.

 

Det bør derfor undersøges, om flagermus ikke blot fouragerer, men også overnatter i træer og krattet på og ved Lærkesletten.

 

Bilag4-arter i EU§ 39’s habitats direktiv, arter som er beskyttet som individer, der ikke må forstyrres og deres levesteder ikke ødelægges.

 

Disse arter er også beskyttet af dansk Naturbeskyttelseslov §29a. hvor det er det bestand og levested der skal værnes. Her indgår også snog og andre padder, som bor der, hvor der er uønskede byggeplaner nu.”

 

Dette følges op i deres aktuelle høringssvar (svar nr. 1255) til Lokalplanen:

 

”Miljørapporterne (VVM) mangler at undersøge disses påvirkning af fredede padder:

 

1- Hvor længe er den samlede periode, der vil strække sig over flere år, fra opstart til afslutning?

Fra opsætning af fælder og opbygning af paddemur, til jordpåfyld, pilementering metansikkert betonfundamentering og anlæg af etagehuse og infrastruktur…

2- Er det lovligt mht. EU, at indsamle og flytte bilag4-arter fra deres habitat?

3- Må og hvor længe må, fælder og murer chikanerer og begrænse bestanden af de fredede padder og krybdyr fra deres levested?

4- Hvilke farer er der for at padderne udtørrer eller drukner i faldfælderne, før de når at blive tilset?

5- Hvilke andre arter kan lide overlast i disse fælder og bag denne mur, der begrænser og udelukker mange af de mindste dyr fra Strandengen i at bevæge til Lærkesletten”.

 

Vil I høre, lytte, og lade jer påvirke af viden valideret af fageksperter?  Vil I efterleve EU´s § 39 habitats direktiv? Vil I overholde Dansk Naturbeskyttelseslov § 29.a?

 

Vil I høre, lytte og lade jer påvirke, når:

 

Noah i deres høringssvar (1109) skriver:

 

”Det er tankevækkende, at meget af det, der bygges i København i disse år, er eksklusivt byggeri præget af By & Havns interesser. By & Havn er tynget af en gæld på knap 20 milliarder kroner fra allerede gennemført metrobyggeri, og selskabet skal nu bidrage til to nye metrolinjer. Indtjeningen kommer fra salg af byggegrunde, så her er det altafgørende, at grundpriserne er høje, hvilket opnås ved højt og tæt byggeri med dyre boliger.

 

I årene 2008-2015 blev der bygget cirka 1.600 nye boliger om året i København. Det har dækket behovet hos de netto cirka 1.300 nytilkomne og behovet grundet nedrivninger og lejlighedssammenlægninger. Siden 2016 har man sat gang i byggeriet med cirka 5.000 nye boliger årligt. Baseret på en simpel fremskrivning af tallene fra Danmarks Statistik fra 2013 til 2017 ‒ og uden at tage højde for, at de fleste nye borgere er babyer ‒ fremstiller man det som om, København vil få et boligbehov på mindst 5.000 nye boliger om året. I virkeligheden er der tale om netto cirka 1.000-1.300 nytilkomne københavnere årligt med et boligbehov.

 

Dermed efterlades rigelig plads til flere grønne områder og byparker til københavnerne og ikke mindst: Plads til ikke at bebygge Amager Fælled og Stejlepladsen.

 

Københavns Kommune må sætte en stopper for den uigenkaldelige naturødelæggelse, som føres ud i livet i vores hovedstad. Vi er mange borgere, der ønsker en helt anden retning for byudviklingen ‒ langt mere natur og grønne områder ‒ og således håber vi, at Københavns Kommune vil gå forrest i bevarelse og beskyttelse af den enorme biodiversitetsskattekiste, som stadig eksisterer nærmest lige midt i hjertet af vores hovedstad – til gavn for borgerne i København, vores børn og deres børn og naturen i sig selv.”

 

Min opfordring skal lyde: Forkast lokalplanen for byggeriet på Lærkesletten, fordi:

 

  1. Byggeriet vil udslette habitater for truede arter, byggeriet vil afsnøre faunaen på Amager Fælled og hindre at Naturpark Amager kan være sammenhængende.
  2.  Byggeriet vil presse biodiversiteten på Strandengen med tværgående og asfalterede færdselsårer.
  3. Byggeriet vil begrænse bilfrie københavneres adgang til vild natur.
  4. Byggeriet vil være meget dyrere end forudsat i budget 2019, som følge af grundens beliggenhed oven på metervis af organisk fyld, der også vil medføre omfattende ekstraudgifter til fremtidige sætningsskader på veje og rørføringer.
  5. Byggeriet vil besværliggøre fremtidigt oprydnings- og inddæmningsarbejde på en af Danmarks mest giftige grunde.
  6. Byggeriet risikerer at sprede gift fra en giftgrund, byggeriet vil påføre kommunen ansvaret for en giftgrund, der med en klassifikation som generationsforurening, ville være statens ansvar, og byggeriet er sprængfarligt på grund af metan og ikke- kortlagte ueksploderede granater i undergrunden.
  7. Byggeriet vil være en uigenkaldelig naturødelæggelse i stedet for at bevare og beskytte biodiversiteten på Lærkesletten.
  8. I håbet om at blive hørt sammen med alle de andre, der har skrevet høringssvar….

 

Med venlig hilsen

Gitte Hesselmann, Nyrnberggade 26, 2300 KBH. S

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com