I søndags var jeg en del af en fantastisk og opløftende demonstration. Det var demonstrationen for Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen. Den opviste den kreativitet, som de så sørgeligt mangler på rådhuset.

af Leif Mikkelsen

Fotos fra demonstrationen 16. maj

Det var en af de større demonstrationer, der har været under nedlukningen – den var på små 3.000 besjælede og engagerede mennesker. Det var denne særlige stemning: følelsen af at her var der mennesker, der havde noget vigtigt på hjerte. Følelsen af, at her var mennesker, der ville leve op til ordene, som flere talere og naturligvis Annisette fra Savage Rose gentog: I kan ikke slå os ihjel.

 

Mennesker med en viden om, at udviklingen kan vendes. Hvis nogle af deltagerne skulle være kommet i tvivl undervejs, kunne taleren fra Sydhavnen, Jan Mathiesen, øse af områdets righoldige erfaringer, hvor det er lykkedes at slå politikere og bygherrers planer tilbage igen og igen. Planer om at fjerne den særlige stemning og kultur, som bydelen er berømmet for – beboerne står op endnu, rede til endnu en kamp.

 

Beslutsomheden har også bevirket, at det stille, men omfangsrige arbejde med klager til myndigheder fortsætter, og det samme gør underskriftindsamlingen for en folkeafstemning om byggerierne.

 

Naturligvis fortsætter arbejdet for, at den næste demonstration den 30. maj bliver endnu mere spektakulær og med endnu flere deltagere den 30. maj. Efterhånden som hovedstadens indbyggere indser, at så længe de sjæleløse penge råder, vil der forsat blive spist af byens natur- og kulturåndehuller, og husene vil træde hinanden over tæerne i sjæleløse bydele.

 

Så længe der er modstand, er der håb.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com