Efter Pinochets USA-støttede fascistiske kup i 1973 blev 30.000 dræbt eller “forsvundet” i Chile. Gradvist kom der 17 år senere en styret demokratisk overgang, som var anført af partier fra centrum-højre og centrum-venstre (Concertación). Denne proces fik ikke for alvor udrenset det fascistiske militær eller dets administratorer og holdt fast i store dele af den neoliberale arbejderfjendske klassepolitik og dens institutioner.

af Dave Kellaway

I 2019 blev overgangen udfordret af et studenteroprør, som senere spredte sig til hele befolkningen. Politiet og hæren svarede voldeligt igen, adskillige blev dræbt, og flere mistede et øje eller blev blindet af gummikugler. En aftale om at afholde en folkeafstemning om at udarbejde en ny grundlov fik, sammen med Covid-pandemien, oprøret til at klinge af. Folk stemte i overvældende omfang for en ny grundlovgivende forsamling, og valgte så i 2021 et flertal af progressive, feministiske og indfødte repræsentanter til denne forsamling. [se artikel i SI]

 

Tæt løb

Præsidentvalget den 21. november bekræftede en fortsat marginalisering af de traditionelle Concertación-partier og en opbakning til de venstreorienterede og progressive kræfter, som har et flertal i forsamlingen. Men det nye element var, at Jose Kast, som forsvarer Pinochet, gik succesfuldt ud af første valgrunde med det højeste stemmetal. Boric, som var studenterleder i 2019 og senere blev medlem af parlamentet, ligger kun to procentpoints bagved. Meningsmålingerne havde ellers givet ham et forspring før valget, og i alle valg siden 1990 er vinderen af første runde blevet bekræftet i anden runde. Men alt står stadig åbent, eftersom ingen af de sædvanlige mainstream partier gik videre til anden runde, og kun 44 procent stemte – mindre end i tidligere præsidentvalg. Selv om det forventes, at den i USA bosatte kandidat Parisi vil støtte Kast, så vil det formentlig ikke være alle hans vælgere – i betragtning af hans helt uklare politik – gå til fascisten.

 

Det er værd at få en fornemmelse af den trussel, som Kast udgør. Her er hans udtalelse efter valget:

 

”Jeg er den eneste kandidat, der kan sikre fred, som kan hamle op med kriminelle, tyveknægte og narkobanderne, og som kan stoppe terrorismen. Gabriel Boric og det kommunistiske parti ønsker at alliere sig med terroristerne og morderne og har aldrig stået sammen med ofrene for terrorisme og kriminalitet.”  (El Pais, 22.11.21)

 

Det chilenske ”mirakel”

Kast står 100 procent bag den neoliberale politik i det såkaldte chilenske “mirakel”, som har ført til massiv ulighed, lave lønninger, privatisering af pensioner, velfærd og uddannelse. Han er ultra-katolsk, imod abortrettigheder, homo-ægteskaber, rettigheder til mapuche (indfødte) og vil opføre en fysisk mur mod nord (tænk på Trumps mur) for at stoppe migranter. Ikke overraskende er han fan af Donald Trump, præsident Bolsonaro i Brasilien og den fascistiske Vox-gruppe i den spanske stat. Han håber at lave en aftale med Sichel fra den traditionelle højrefløj før anden runde. Sidstnævnte har allerede sagt, at han ikke kan stemme på Boric på den yderste venstrefløj og er parat til at diskutere med Kast.

 

Både statens repressive svar på 2019-mobiliseringerne og den måde, hvorpå den enorme kapitalistiske ulighed afføder kriminalitet, giver Kast en platform til at fremstille sig selv som forsvarer for lov og orden. Racisme over for det indfødte mindretal kan også vinde mindre radikaliserede vælgere. Som med andre populister på den yderste højrefløj henter Kast stemmer uden for hovedstaden, på landet og i mindre byer. De rige og den bedrestillede middelklasse frygter også Boric’ omfordelingspolitik. Alle årene med Pinochet og så de lunkne forandringer i overgangsperioden har betydet, at de sociale lag, som har skummet fløden i alle disse år, er parate til at støtte Kasts politik – især hvis de traditionelle centrum-højrepartier ikke længere ser ud til at kunne stække venstrefløjen.

 

Gennembrud – også i andre lande

Vi må imidlertid ikke lade Kasts succes skygge for det gennembrud, Boris’ vælgere repræsenterer. Hans politik om at styrke statens intervention i økonomien, at stoppe de privatiserede pensioner og hans forsvar for kvinders, homoseksuelles og indfødtes rettigheder ligger længere til venstre end dem, man normalt møder hos partierne til venstre for midten.

 

Selvom Kast repræsenterer et nyt eksempel på en snigende fascisme, så ser vi også på linje med Boric’ kandidatur en række progressive, venstredrejede tendenser udvikle sig i forskellige lande med forskellige grader af radikalisering. Lige på den anden side af grænsen, har den trotskistiske Arbejdernes Venstrefront netop vundet en million stemmer og fået fire pladser i parlamentet. De udgør nu den tredje største politiske tendens på nationalt plan. I Bolivia har vi set en pro-Morales regering komme igen, og i Brasilien har Lula en god chance for at estatte Bolsonaro. Det kan undgås, at disse nye yderste højre- eller fascistiske strømninger får succes. I Chile udgør Boric et radikalt modsvar til fremgangen for den fascistiske højrefløj.

 

Kompromisser?

Boric står over for nogle svære taktiske valg, hvis han skal udvide sit vælgergrundlag nok for at vinde anden runde. Han har allerede erkendt, at han er nødt til at lytte og forholde sig til folks bekymring om vold og utryghed. At vinde vælgere uden for hovedstaden bliver også en opgave. Hvor langt skal han gå i forhandlingerne med Provoste, den kristelige demokrat, som har sagt, at hun ikke kan stemme på Kast? Er det muligt at lave nogle indrømmelser? Det er svært at vurdere disse spørgsmål på afstand. En fascistisk ledet Kast-regering vil gøre det endnu sværere at udvikle et socialistisk politisk alternativ. Så længe bestemte linjer ikke bliver overskredet, kan det være værd at lave nogle politiske justeringer for at stoppe Kast og få en regering, som kan begynde at rulle den privatiserede økonomi tilbage og forsvare folkets levevilkår.

 

Samtidig er der 56 procent af vælgerne, som ikke mødte frem i første runde. I arbejderkredse i Santiago var andelen af sofavælgere endnu højere – helt op til 64 procent. De traditionelle venstrepartier som Socialistpartiet og Kommunistpartiet formåede ikke at mobilisere disse vælgere. Hvis man fortsætter med en radikal, dynamisk, folkelig kampagne, vil man kunne vinde tilstrækkeligt mange af disse vælgere til, at det vil gøre en forskel. Et andet dilemma er, hvor meget man vil fokusere på at udpege Kast som tilhænger af Pinochet, og hvor meget man vil understrege de positive sociale forandringer, man selv går til valg på. Kast har åbenlyst den fordel, at brede dele af de kapitalistiske massemedier vil udbrede hans egne anklager om, at Boric er pro-kommunistisk og tilhænger af vold.

 

Højreflertal i parlamentet

Mange kommentatorer i den spansksprogede presse har fremhævet den polarisering af det chilenske samfund, som dette valg afspejler. Det er en konflikt om selve retningen og modellen for vores samfund i dag. Hvis Kast skulle vinde, vil der være en materiel og grundlovsmæssig konflikt mellem præsidenten og det sandsynlige resultat af den grundlovgivende forsamling. Venstrefløjen i Chile må bygge den bredest mulige front både vælgermæssigt og på arbejdspladser og lokalsamfund for Boric og imod Kast.

 

Hvis Boric vinder, vil han have det ekstra problem, at højrefløjen og pro-Kastfløjen har styrket deres position i Kongressen og Overhuset, som der var valg til samtidig med præsidentvalget. Desuden sætter den sociale krise og Covidkrisen også en bremse på Boric’ muligheder for at mobilisere folk mod den fascistiske trussel. Graden af social opløsning og krise kan også komme Kasts fortælling om lov og orden til gode.

 

Pinochet forsøgte at eliminere venstrefløjen og arbejderbevægelsen fysisk. De moderate partier under den demokratiske overgang forsøgte at skrive modsætninger i det chilenske samfund ud af dagsordenen. Men arbejderklassens kamp – også i alle dens forskellige former hos kvinder, homoseksuelle og indfødte – imod et kapitalistisk system, som gør dem mere fattige, mere syge og som ødelægger miljøet, vil altid slå gnister og bryde ud igen. Lad os håbe, de kan vinde en sejr den 19. december.

 

26. november 2021

 

Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind

 

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com