content-picture.php

Modstanden mod en ny arbejdsmarkedslov med 400 timers overarbejde og fælles protester fra en ellers splittet opposition udfordrer Victor Órban og hans Fidesz-parti, som har sidder tungt på magten i Ungarn siden 2012.

af Åge Skovrind

Foto credit: https://creativecommons.org/

 

At EU er på kant med den ungarske regering og kritiserer den for at tilsidesætte demokratiske principper og en umenneskelig asylpolitik, er velkendt. Det almindelige indtryk er også, at et stort flertal af den ungarske befokning bakker op bag Victor Órban. Hans parti, Fidesz sidder (sammen med en lille alliancepartner) på et komfortabelt flertal på 133 af parlamentets 199 pladser.

 

Men på det seneste er der flere tegn på, at modstanden vokser. Den 15. marts, som er årsdagen for landets 1848-revolution), arrangerede de vigtigste oppositionspartier en demonstration mod ”Órbans tyranni”. Arrangørerne spændte fra det højreradikale Jobbik over socialliberale til grønne og socialdemokrater. Længere ude på venstrefløjen er der stort set intet.

 

Dagen før strejkede 7.500 offentligt ansatte for bedre lønforhold, men også i protest mod en ny arbejdsmarkedslov, som giver arbejdsgiverne ret til at påtvinge de ansatte 400 timers overarbejde.

 

Slaveloven

Den ny lov blev vedtaget 12. december sidste år under kaotiske omstændigheder. Loven hæver antallet af overarbejdstimer fra 250 til 400 og giver arbejdsgiverne ret til at udskyde betalingen i op til tre år.

 

Fagforeninger formåede at lægge deres indbyrdes uenigheder til side og organiserede magtfulde demonstrationer mod ”slaveloven”, som den blev døbt i folkemunde. Det bemærkelsesværdige var, at protesterne ikke kun foregik i hovedstaden, men i mange byer spredt ud over landet. Fagbevægelsens anklage mod regeringen for at føre en arbejderfjendsk politik, der på vegne af udenlandske kapitalinteresser slavebinder arbejderne fik Fidesz’ ellers dygtige propaganda om at beskytte ungarerne mod såvel indvandrere som EU’s liberale establishment til at krakelere.

 

Modstanden fik også forenet den splittede parlamentariske opposition, som har været i vildrede siden april 2018, hvor Fidesz vandt sin tredje parlamentariske sejr. Lederne af oppositionen gik forrest i en stor demonstration den 16. december, som samlede 15.000 i Budapest. Det var den hidtil største massebevægelse mod Órbans regering. Den 19. januar var der igen demonstrationer i flere byer, om end betydeligt mindre.

 

Fagforeningerne var ellers blevet presset til at true med at kalde til national generalstrejke i januar, men det er blevet ved truslen. En generalstrejke i Ungarn ville være historisk. Der har ikke været en generalstrejke siden den anti-stalinistiske revolution i 1956.

 

Men man kan håbe, at protesterne mod den ny lov vil styrke de faglige organisationer, som har mistet mere og mere indflydelse efter systemskiftet. Den faglige organisering er faldet fra 44 percent i 1995 til kun 9 procent – nogenlunde det samme som i Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Måske overraskende skete den største nedgang under Gyula Horns socialdemokratiske regering mellem 1994 og 1998. Andre regeringer arbejdede også imod stærke fagforeninger, som kunne give problemer for regeringens økonomiske politik.

 

Strejker

Til gengæld har de ansatte på flere virksomheder vundet vigtige strejker. Det gælder ikke mindst Audis fabrik i Györ, hvor de ansatte efter en uge strejke i januar opnåede en stigning i grundlønnen på 18 procent, næsten 2000 kroner om måneden. Audi i Győr har over 13.000 ansatte og producerer 1,5 procent af Ungarns BNP. Fabrikken har eksisteret siden 1994 og er senere blevet Ungarns største udenlandske investor.

 

Siden 1989 er bilfremstilling blevet en af grundpillerne i den ungarske økonomi. I 2007 udgjorde denne sektor over 15 procent af BNP og beskæftiger omkring 270.000 arbejdere. Den største udenlandske investor er Audi, mens Mercedes åbnede en ny fabrik i byen Kecskemét i 2016. Og sidste år annoncerede BMW, at de ville investere 1 milliard euro i en ny fabrik i Debrecen.

 

Store tyske firmaer har udflyttet dele af deres produktion til Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet. Men de har i stigende grad et problem med mangel på arbejdskraft. En af de vigtigste grunde er, at folk er emigreret til lande i Vesteuropa i søgen efter bedre levevilkår. Det blev især et problem i kølvandet på den økonomiske krise i 2008. Alene fra Ungarn er omkring 350.000 arbejdere (8 procent af arbejdsstyrken) flyttet til Vesten i de senere år, især til Østrig, Tyskland og Storbritannien.

 

”Slaveloven”, som gør det muligt at pålægge de ansatte mere overarbejde, er således endnu en gestus til de udenlandske fra Órban, som rutinemæssigt harcelerer mod den tyske ”økonomiske kolonisering”. I virkeligheden har han givet tyske virksomheder mere direkte regeringsstøtte end nogen anden ungarsk regering, ligesom han har underskrevet ”strategiske partnerskabsaftaler” med multinationale firmaer som Coca Cola, General Electric og Microsoft.

single.php