content-picture.php

"Det er ikke nok. Det er ikke nok," råbte skoleeleverne til Lars Løkke, da han i fredags gjorde rede for alle de initiativer, regeringen har sat i gang for at fremme den grønne omstilling. De unge tror ikke på Løkke, også selvom de nok ikke havde læst regeringens dugfriske infrastrukturplan, der bl.a. indeholder en udbygning af vejnettet med 450 km, og som kun i begrænset omfang tager fat på vejtrafikkens mange udfordringer.

af Arne Lund

Valget

Det infrastrukturudspil, som regeringen og DF har udsendt, er et valgoplæg, der dels skal markere hvor grønne og miljøvenlige man er i blå blok, og dels fortælle, at de mange uenigheder til trods – især mellem DF og Liberal Alliance – så er alt nu fred og fordragelighed.

 

Siden Thorning-regeringens dage har DF befundet sig hos oppositionen med aftalerne om Togfonden og Bedre-og-billigere kollektiv trafik. Det er i hvert fald det indtryk, DF har haft held til at skabe blandt vælgerne. I realiteten har DF flere gange siden Togfondsforliget fra 2014 undsagt forliget på afgørende punkter, uden at det har vakt opmærksomhed hos forligsparterne. For to uger siden opsagde DF så officielt sin deltagelse i Togfonden, hvilket var regeringens pris for, at man ville forhandle med DF.

 

At infrastrukturudspillet også er et valgoplæg lagde Ole Birk Olesen ikke skjul på, da han blev spurgt om, hvorfor regeringen ikke gik efter en bred aftale, sådan som det skete med det store grønne transportorlig fra 2009, hvor de fleste partier deltog: ”Vi vil ikke nødvendigvis have et smalt forlig. Er der partier, der synes, at det er et godt forlig, tager vi dem gerne med. Betingelsen er dog, at de opsiger deres deltagelse i Togfonden…. og så har danskerne et klart valg: Ønsker de vejprojekter gennemført der, hvor Danmark trænger til nye veje, eller vil de hellere have en jernbanebro over Vejle Fjord og nye jernbanespor i Østjylland.”

 

Regeringen satser på, at vælgerne ikke pludselig er blevet så grønne, at de afviser lokale vej-investeringer, og hellere vil bruge flere penge på kollektiv trafik – og det har den desværre ret i.

 

Regeringen lader imidlertid, som om der er en modsætning mellem dens trafikpolitik og Social-demokratiets. Det er der ikke. I SD’s infrastrukturplan fra  januar i år er der forslag om 130 km nye motorveje og en tilsvarende udvidelse af det eksisterende vejnet. SD vil ikke øge benzinprisen, og afgifter på flyrejser udelukkes. Eneste forskel er, at SD vil bruge lidt flere penge på kollektiv trafik, og at vejene udbygges i et langsommere tempo, end regeringen agter at gøre det.

 

Veje

Trængslen på vejene er massiv, og det er ikke kun i og omkring de større bysamfund, det er galt, også på mange strækninger udenfor byområderne sander trafikken til. Det er en logisk konsekvens af billigere biler, lavere afgifter og benzin, og forringelse og fordyrelse af den kollektive trafik.

 

På ti år er trafikken på motorvejene steget med 30 procent. Udfordringen består i at mindske miljø- og klimapåvirkningen ved at fremme omstigningen til kollektiv trafik, og få langt mere gods over på skinner og skibe. Regeringen går imidlertid modsat og vil styrke de nuværende hovedfærdsels-årer og anlægge to motorvejskorridorer, der skal aflaste eksisterende korridorer og skabe ny mobilitet. I alt planlægges nye motorveje og udbygning af det nuværende vejnet med ca. 450 km.

 

Blandt projekterne er: Ny motorvej Give-Haderslev, der siden forlænges mod Viborg og Hobro, 3. Limfjordsforbindelse, motorveje til Kalundborg, Næstved-Rønnede, og forlængelse af Djurslands-motorvejen mod Grenå – trods indstilling af færgen Odden-Ebeltoft, og faldende flytrafik til/fra Tirstrup lufthavn..

 

Motorvejene E45 Vejle-Randers, på Vestfyn og Odense-Ringsted udvides med flere vejbaner. Det samme sker med motorvejene omkring København –  ti år efter, at de sidste blev udbygget. Går det som det plejer, så gentages det i 2030, for i mellemtiden er bilparken vokset med 700.000 nye biler.

 

Og elbiler eller ej, så skal de jo have veje at køre på, og vejbyggeri er ikke emissionsfrit, det er derfor uklart, hvordan regeringen vil gøre vejtrafikken CO2-neutral i 2035.

 

Alternativet til at udbygge E45 er flere spor på den østjyske længdebane. Derved bliver der plads til flere godstog, og nogle af de daglige 5.000 lastbiler, der kører på E45, kan omlades til tog. Denne mulighed fjerner regeringen og DF med deres nej til en jernbanebro over Vejlefjord og ny bane Hovedgård-Århus.

 

Et sårbart punkt er Lillebælt. Vejbroen er ved at nå mætningspunktet – hvoraf størstedelen er lokale pendlere, der i stedet burde sidde i de tog og busser, der ikke er nok af. Den gamle Lillebæltsbro forfalder, og der er etableret døgnvagt, der skal kunne lukke broen for togtrafik med øjebliks varsel.

 

Skiftende regeringer lukker øjnene, og fabler i stedt om en Kattegatforbindelse og vejbro Als-Fyn. I 00’erne forslog Enhedslisten at anlægge en 4-sporet jernbanetunnel under Lillebælt. Måske er tiden ved at være moden til at genfremsætte forslaget.

 

Ikke alle hilser motorvejsplanerne velkomne, og da slet ikke de støjplagede naboer til motorvejene. I 90’erne klagede en halv million over for voldsom trafikstøj; i dag er tallet steget til 750.000, og udsigten til at der opsættes støjskærme ved deres boliger er ringe. Nok afsættes der 1,6 mia kr. til støjdæmpende foranstaltninger, men det forslår kun lidt. Således slås naboerne til Motorring 3 på Københavns vestegn på tyvende år for at få Vejdirektoratet til at dæmpe støjen.

 

I Furesø kommune undrer borgmesteren sig over, at der ikke i stedet satses på flere af de super-cykelstier, der tiltrækker mange pendlerbilister, eller anlæg af det manglende andet spor på S-banen fra Fiskebækbroen til Farum station.

 

Ikke helt korrekt. Regeringen afsætter én mia kr. i de næste ti år til nye cykelstier, primært langs statsvejnettet. Det svarer til 40-50 km cykelsti om året. Ikke meget, men lidt har vel også ret. Hvad der er brug for, er en national cykelhandlingsplan efter hollandsk forbillede. En plan, der gælder for en tiårig periode, og som sætter en landsomfattende, sammenhængende udbygning af cykelsti-nettet som mål.

 

Drivhusgasudledningen fra personbiltransport er ca. 7 mio. tons om året, svarende til 60 procent af transportsektorens samlede udledning.

 

For at fremme omstilling til mindre klimabelastende personbiler – men ikke vare- og lastbiler! – har regeringen nedsat en Transportkommission, ledet af tidligere DONG-chef Anders Eldrup. I kommissionen sidder trafikforskere og -økonomer fra DTU og Københavns Universitet.

Kommissionen skal se på finansieringsforslag, fx road pricing, og på hvordan de indtægter, der forsvinder i takt med den grønne omstilling, kan skaffes på anden vis. Statens indtægter fra bilafgifterne var i 2017 ca. 50 mia kr. svarende til 5 procent af det samlede afgifts- og skatteprovenu.
Trafikminister Ole Birk Olesen sagde, da kommissionen blev nedsat, at “den skal sikre, at den grønne omstilling ikke bliver for dyr for bilisterne og for samfundet, og samtidig sikrer høj mobilitet”.

 

Går det som det plejer, vil de mest vidtgående forslag også være de mest kontroversielle, og de vil derfor blive udeladt. Frygten for vælgerne vejer tungere end viljen til at gennemføre en reel grøn omstilling.

 

Uheldigt, at fokus næsten udelukkende er rettet mod teknik og afgifter, mens der ikke ses på noget af det allervigtigste: den trafikale adfærd, og hvad biler og transport betyder for selvrealisering og status, og hvordan dette vil/kan ændre sig i takt med, at det skal blive markant dyrere (for de fleste) at være bilist.

 

Det er regeringens ambition, at alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler. Her ser regeringen bort fra, at en fjerdedel af en bils samlede livs-tidsforbrug af energi bruges på at fremstille og siden skrotte bilen. Fokus er udelukkende på de 75 procent energi, som bilen bruger, når den kører, og det er naturligvis også væsentligt. Men det hele skal med, og det ser ikke ud til, at kommissionen skal forholde sig til den side af sagen.

 

En grøn omstilling af bilparken forventes primært at være baseret på el som energiform, hvilket vil have betydelige konsekvenser for energiforsyningen og -infrastrukturen, herunder tilgængelige ladestandere.

 

Initiativer i EU-regi vil bidrage til at fremme den grønne omstilling af transportsektoren, herunder krav til reduktion af CO2-udledningen fra  alle køretøjer. Et nyt EU-direktiv er på trapperne med krav om fremme rene offentlige køretøjer. Også her er regeringen initiativløs i forhold til EU.

 

Baner

Der gennemføres baneprojekter for 50 mia kr., som bl.a omfatter nye signaler, elektrificering af det meste af hovedbanenettet, køb af nye tog for 20 mia kr., og der afsættes 4 mia kr. til vedligehold af skinnerne. Til gengæld forsvinder nogle af Togfondens store projektet: jernbanebro over Vejle Fjord og bane Hovedgård-Århus. Angiveligt fordi de kun giver beskedne rejsetidsgevinster. At de også forøger sporkapaciteten i Østjylland betydeligt, så der kan indføres 20 minutters drift Fredericia-Århus, og at er bliver plads til flere godstog, ses der bort fra.

 

I 2024 anlægges en dobbeltsporet bane på Vestfyn. Det giver mere luft til såvel IC-togene som til bedre betjening af de mindre stationer mellem Odense og Fredericia. For at spare elektrificeringen overvejes det at indsætte batteritog Holbæk-Kalundborg og København-Nykøbing S. Banen til Rødby er i øjeblikket ved at blive udbygget til højere hastighed og elektrificeres som et led i Femern Bælt -projektet. Hertil kommer en ny Storstrømsbro. Endelig opgraderes flere regionale baner landet over til højere hastigheder, og nye landstationer åbnes.

 

Nok investeres der meget i det eksisterende net, men der sker ingen forbedringer i de relativt store dele af landet, der i dag er uden skinnetrafik, fx Midt- og Vestjylland, og byerne på Vestsjælland bindes ikke sammen med en jernbane – de må klare sig med den motorvej, der kommer ad åre. Ny bane Århus-Silkeborg syltes, der mangler stadig overhalingsspor på S-banen, og ingen nedlagte baner revitaliseres. Hertil kommer udsigten til, at flere strækninger sendes i udbud, hvilket forringer koordinationen og servicen for de rejsende. Lavere takster må de rejsende fortsat kigge langt efter.

 

Ét er, at en række baneprojekter nu er optaget på regeringens investeringsplan, noget andet er, om og hvornår de anlægges. Her kan der let gå årtier fra start til åbning. Fx blev det i 1982 vedtaget at anlægge 2. spor Lejre-Vipperød, men der skulle gå 33 år, inden det skete. En ny station i Erritsø har været på tegnebrættet siden midten af 80’erne, det samme har en udbygning af København H.

 

Miljø og klima

Ole Birk Olesen mener ikke, at der i fremtiden vil være en modsætning mellem biler og klima-hensyn, fremtidens biler bliver grønne. Så det er forkert at blive ved med at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er det.

 

Ikke overraskende erklærer DF’s finansordfører, Rene Christensen, “at det grønne ikke har været hovedformålet med aftalen. Det er en infrastrukturplan, der skal få Danmark til at hænge bedre sammen. Vi skal sørge for at skabe vækst og infrastruktur i hele landet”.

 

De fleste nye vejprojekter anlægges gennem områder, der enten er fredede eller er klassificeret som Natura 2000. Her må der ikke gennemføres planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte. Især motorvejen Give-Haderslev vil  berøre flere områder med store naturværdier, fx Randbøldal. I Ålborg vil en 3. Limfjordsforbindelse smadre en unik, fredet bynær ø midt i Limfjorden. Lokal modstand har stadig mulighed for at forhindre projektet, og udbytte den uenighed, der er mellem stat og kommune om, hvem der skal betale hvad og hvor meget.

 

I dag savnes de borgergrupper, der i 90’erne kæmpede mod SR-regeringens mange motorveje. De fleste af grupperne tabte til asfaltkanonerne, kun få fik gennemført mindre ændringer. I bedste fald fik de forsinket anlægget af nye motorveje, eller fik ændret på linieføringen til fordel for naboerne og miljøet.

 

Økonomi

De mange projekter finansieres via de årlige finanslove. Derud over “lånes” der ca. 8 mia kr. fra indtægter på Storebælt, og 5,8 mia. kr. på Øresundsforbindelsen, hvilket medvirker til at forlænge tilbagebetalingstiden for de to broer yderligere. Meget optimistisk kalkuleres med, at effektivisering af togtrafikken bl.a. via udbud 2025-30 kan give 1,1 mia kr.

 

Usikkerheden ved den slags beregninger er stor. De har hyppigt vist sig ikke at kunne holde, idet der var alt for mange misteltene, der ikke blev taget i ed.

 

Alternativer

Skal vejtrafikkens mange udfordringer løses, skal en tredelt strategi tages i brug:

1)    Teknik: fx el- og hybridbiler, meget længere på literen, mindre biler, øget genbrug af materialer mv.

2)    Afgifter: road pricing, stigende benzinpriser, ingen fradrag for biludstyr, kørselsfradrag mv.

3)    Adfærd: mindre brug af bilen, flere i bilen, lavere fart, omstigning til miljøvenlige transportmidler osv.

 

De to første elementer siger regeringen og SD ja til, men ikke til den sidste – adfærden. Uden den vil det være begrænset, hvor langt man kan nå med de to første. For nok kører bilerne i dag længere på literen, men gevinsten spises dels af det stigende antal biler, og dels ved at bilerne bruges langt mere ukritisk end tidligere, bl.a. fordi biler og benzin er så rørende billig.

 

Kapitalen har vist sig at kunne tilpasse de ændrede miljøkrav, der trods alt stilles til køretøjerne, om end det – med VW-skandalen in mente – går ret trægt. Der er ingen grund til at tro, at markeds-kræfterne ikke fortsat vil kunne omstille sig til nye tider med flere el- og hybridbiler – så længe det ikke går ud over væksten og profitten. Heller ikke den og en fortsat vækst ønsker regeringen og SD at anfægte. Og så kan man jo spørge, om forskellen mellem regeringen og SD rækker ud over det retoriske.

 

Begge parter har glemt, hvad den tidligere direktør for Vejdirektoratet, Per Milner, der om nogen har hældt asfalt ud over landet, sagde til Ingeniøren den 6.10.2008: “I dag har vi veje nok. Der er grænser for, hvor mange veje dette lille land kan anlægge. Nu er der brug for at bygge en ordentlig planlægning omkring biler og baner.Det skal være let køre til stationen, parkere, og tage toget til byen.”

single.php