Illustration: Svend Vsetergaard Jensen

USA er fortsat førende med udgifter på 997 milliarder USD og landet tegner sig for 37 procent af det samlede globale beløb. Kina er nr. 2, men kun med anslået 314 milliarder USD. De fem førende lande (inklusive Rusland, Tyskland og Indien) tegner sig for 60 procent af den globale totaludgift. Landene i top 15, inklusive Australien, øgede alle deres militærudgifter og stod for fire femtedele af det samlede globale beløb. De brugte tilsammen 2,1 billioner USD i 2024.

De voksende udgifter er en del af en langsigtet tendens. Sidste år var det tiende år i træk med stigning i de globale militærudgifter, og det samlede beløb var 37 procent højere i faste priser end i 2015.

Mens USA’s militærudgifter er mere end tre gange så stort som Kinas, er Beijings tiårige reelle stigning på næsten 60 procent, omkring tre gange USA’s 19 procent. Efterhånden som spændingerne stiger mellem de to største magter, marcherer andre lande i hælene på dem for at holde stand.

Dette indbefatter Australien, hvor kompromisløse loyalitet overfor USA har været en central del af både Labours og liberale regeringers politik i årtier. De australske militærudgifter steg fra 2015 til 2024 med 25 procent. De store stigninger forbundet med at skaffe atomdrevne ubåde er endnu ikke registrerbare. Regeringen er indstillet på at bruge hundredvis af milliarder dollars, som burde bruges på almene boliger, velfærd og sundhedspleje.

Europas bane er mere dramatisk. Medlemmerne af NATO har i det sidste årti mere end fordoblet deres årlige militærudgifter. Blandt dem har Tyskland på et år øget sine militærudgifter med 28 procent til 88,5 milliarder USD, hvilket gør landet til den største forbruger i Vesteuropa.

Disse tendenser vil kun fortsætte. Og det bliver ikke de velhavende, der skal betale regningen – det vil ske på bekostning af sociale ydelser og arbejderklassens levestandard.

Det ville kun koste en brøkdel af de penge, der bliver brugt på våben, at stoppe sulten i verden (48 milliarder dollars om året ifølge World Food Program) og at give universel adgang til rent drikkevand og sanitet til 140 lav- og mellem-indkomstlande (138 milliarder dollars om året ifølge FN).

Men kapitalismens prioriteter ligger andre steder. Den britiske konservative klummeskribent Janan Ganesh skrev i marts i Financial Times: “Europa skal trimme sin velfærdsstat for at opbygge en krigsstat”: “Velfærdsstaten, som vi har kendt den, skal trækkes noget tilbage: ikke nok til, at vi ikke længere vil bruge den betegnelse, men nok til, at det vil gøre ondt. Den var aldrig designet til en verden, hvor det efterhånden er almindeligt at leve, til man bliver 100.”

Hver eneste dollar, der lægges til verdens militærbudgetter, bringer os tættere på et potentielt apokalyptisk scenarie af en verdenskrig. Arbejderklassen i alle lande har intet at vinde ved dette. Driften mod krig skal møde modstand.

Årsrapporten fra SIPRI kan hentes her

Oversat fra Red Flag af Anne Haarløv