Ved valget til det tyrkiske parlament gik flere partier på venstrefløjen sammen i alliancen Arbejde og Frihed og vandt 65 af de 600 pladser – en fremgang på fem mandater.

af Uraz Aydin

Foto: Uraz Aydin

 

Det største parti i alliancen var HDP (Demokratisk Folkeparti) – det store og overvejende kurdiske venstrefløjsparti, som er undertrykt og har fået fængslet en lang række af sine ledere af myndighederne). HDP besluttede imidlertid, for at undgå risikoen for et forbud, at opstille hos De Venstre-Grønne – YSP – Yenisol). I valgalliancen Arbejde og Frihed deltog desuden TIP (Tyrkiets Arbejderparti), hvor medlemmer af Fjerde Internationale er aktive, og fire andre organisationer på den yderste venstrefløj.

 

TIP præsenterede sine egne lister i 52 af 81 byer og stillede ikke op i de byer, hvor HDP sad på et stort flertal (tyrkisk Kurdistan) og heller ikke i visse andre byer, hvor det kunne indebære, at HDP eller CHP mistede mandater. Det faktum, at TIP ønskede at stille op inden for alliancen, men med selvstændige lister i nogle byer, affødte megen debat. Efter HDP’s mening burde TIP have opstillet sine kandidater hos De Venstre-Grønne, fordi to konkurrerende lister inden for samme alliance ville splitte stemmerne og risikere færre valgte.

 

TIP kom med et andet forslag. Partiet havde i flere måneder observeret en tilgang af medlemmer. Det havde siden nytår haft en medlemsfremgang fra 10.000 til 40.000 medlemmer, især på grund af solidaritetsarbejdet med byen Hatay (Antiochia), der var alvorligt ramt af jordskælvet i februar (se SI-artikel).

 

Dette arbejde er en del af forklaringen, men medlemsfremgangen skyldes frem for alt sympatien for partiet og dets folkevalgte, som i fem år havde ført en meget aktiv politik, og den kommer fra politiske og sociale sektorer, der er helt anderledes end dem, der tidligere har stemt på HDP. En vigtig del kommer fra venstrefløjen i [det socialdemokratiske] CHP, men også fra vælgere, som tidligere stemte på højrefløjen, men som (især gennem de folkevalgte repræsentanter for TIP) har opdaget en kampivrig venstrefløj, som ikke holder sig tilbage fra kritik af de herskende kredse og sætter arbejdernes rettigheder i højsædet.

 

Det var oplagt, at TIP ikke kunne kanalisere alle disse stemmer over til HDP-YSP-listerne. Så forslaget var, at alliancens kandidater i udvalgte byer stillede op på TIP’s lister (selvom HDP-kandidater blev placeret øverst) og dermed have en differentieret taktik ud fra de demografiske, etniske og sociale særlige forhold. Dette ville have forbedret alliancens resultater på nationalt plan, men også antallet af folkevalgte. I sidste ende lykkedes det ikke at blive enige om denne taktik, uenighederne blev tacklet dårligt, og TIP endte med at stille op på egne lister i 50 byer. På nogle af dem var der også kandidater fra to trotskistiske strømninger, Arbejdernes Demokrati Parti (IDP) og International Sammenslutning for Arbejdersolidaritet (UID-DER).

 

HDP-YSP opnåede 8,8 procent ved parlamentsvalget, en tilbagegang på 3 procentpoint i forhold til det foregående valg. Det er stadig for tidligt at lave grundige analyser, men det ser ud til, at støtten til Kılıçdaroğlu til præsidentvalget blev set som en støtte til CHP (til parlamentsvalget), og derfor gik nogle stemmer til dette parti. Spærregrænsen var ved dette valg sat ned fra 10 til 7 procent (en tærskel, som HDP ifølge målinger let burde nå over) må også have spillet ind, så en del af venstrefløjens vælgere, som tidligere havde stemt på HDP, vendte tilbage og stemte på CHP og til dels for TIP. Endelig ved vi, at især blandt kurderne er der mere konservative og nationalistiske vælgere, som er modstandere af alliancer med den yderste venstrefløj, og dette kan også have haft betydning for resultatet.

 

Valgresultat bliver af HDP/YSP anset som en fiasko og har affødt heftig debat og ikke mindst kraftig kritik fra Selahattin Demirtaş, formand for HDP og siden 2016 fængslet af de tyrkiske myndigheder. Gennem flere år har hans forhold til ledelsen været anstrengt. Under valgkampagnen spillede han en vigtig rolle fra sin celle (gennem daglige besøg fra advokater og gennem sin Twitter-konto), men nu har Demirtaş erklæret, at han går på pension fra “aktiv politik”. HDP er således i gang med en proces med interne debatter, som vil kulminere på den næste kongres.

 

I dette mareridtsagtige panorama er det en lille (men vigtig) trøst, at TIP havde et godt valg. For første gang siden 1965 har et socialistisk parti, der forsvarer arbejderklassens sag, formået at komme ind i parlamentet med sine egne stemmer (og ikke ved at blive valgt på et andet partis liste). TIP opnåede 1,7 procent med en million stemmer, men stillede kun op i to tredjedele af valgkredsene, så formentlig over 2 procent i alt. Fire kandidater blev valgt, hvoraf tre allerede sad i det forrige parlament. Den fjerde, Can Atalay, blev valgt i den jordskælvsramte Hatay-provins. Han er en kendt advokat, der er engageret i alle mulige kampe og har siddet fængslet i et år efter en dom på 18 års fængsel for at have været en af de centrale talsmænd for Gezi-oprøret i 2013. Cans sag er anket, og juridisk burde han kunne løslades for at indtræde på sin plads i parlamentet, men regimet nægter for øjeblikket at løslade ham.

 

1. juni 2023

 

Uraz Aydin er medlem af TIP og af Fjerde Internationale.

 

Artiklen er et uddrag af en længere analyse af det tyrkiske valg, bragt på International Viewpoint, og oversat Åge Skovrind.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com