Bl.a. ingen midler til at dække de voksende udgifter på ”det specialiserede socialområde”, som mange kommuner i de senere år har håndteret ved at skære i støtten til den enkelte handicappede.

Forud for forhandlingerne havde Kommunernes Landsforening krævet, at der skulle tilføres 5,5 mia. kr. til socialområdet over tre år. Det ville have betydet, at der kunne ske en forbedring af særligt vilkårene for handicappede. Dette blev fejet af bordet. Der blev alene givet penge til at dække demografiske udgiftsstigninger (regulering ift. at der bliver flere ældre o.l.) svarende til et løft på 1,4 mia. kr. i 2022. Samtidig sænkes anlægsniveauet ca. 2 mia. kr. Uforståeligt, i lyset af behovet for at vedligeholde og klimarenovere bl.a. den offentlige bygningsmasse.

På regionernes område aftaltes et løft på 1,2 mia. kr., svarende til den demografiske udgiftsstigning. Dette sikrer ikke penge til den nødvendige udvikling af behandlingerne og de forventelige stigninger i medicinudgifterne på sygehusene.

Forringelser i vente

Enhedslisten har markeret sin modstand mod de skrabede økonomiaftaler og har stemt nej til begge aftaler i bestyrelserne i Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Og med god grund. Et regime, der alene forholder sig til udviklingen i demografien, medfører status quo på serviceniveauet. Det tillader samme ressourceforbrug pr. bruger i den offentlige velfærd og sundhed. Dermed står serviceniveauet stille. Det er i sig selv et problem, fordi borgerne ad åre vil opleve velfærd og sundhed som utidssvarende. Socialdemokratiet kalder dette at “holde hånden under velfærden”. I realiteten er det at sætte udviklingen af velfærden på pause.

Samtidig vil der ske egentlige serviceforringelser, hvis nogle velfærds- eller sundhedsområder oplever behov for ressourcetilførsel ud over, hvad der kan henføres til flere børn og ældre. Fx hvis der kommer flere personer med handicap, som har et højere ressourcetræk end den gennemsnitlige bruger af velfærd og sundhed. I dette tilfælde må det øgede ressourceforbrug betales af et tilsvarende lavere forbrug på andre områder og dermed et lavere serviceniveau.

Det er også derfor flere borgmestre har påpeget, at der i de kommende budgetforhandlinger kan forventes nedskæringer. Manglende bevillinger til socialområdet og markant lavere anlægsniveau vil føre til nedskæringer i det kommende år. Men naturligvis vil omfanget af nedskæringer også afhænge af, hvilke forbedringer regeringens parlamentariske grundlag kan trække ud af finanslovsaftalen.

Velfærd og ulighed

Hvorfor er det vigtigt med velfærd, kunne man spørge. Svaret er, at skattefinansieret velfærd og sundhed, som tilbydes gratis til borgerne, udgør det måske største historiske fremskridt for den danske arbejderklasse.

I kombination med et skattesystem, som er progressivt – omend langt fra progressivt nok til at sikre reel lighed – giver velfærds- og sundhedssystemet i Danmark muligheder for at få adgang til uddannelse, børnepasning, ældrepleje for de mange, når det stilles gratis eller med reduceret egenbetaling til rådighed for borgerne. Det reducerer uligheden i samfundet, giver tryghed og muligheder for større medindflydelse, særligt i de institutioner, hvor brugerdemokratiet er bevaret i en eller anden form.

Af samme grund er ressourcerne til udvikling af velfærd i både kommuner og regioner afgørende for at fastholde og øge den reduktion af uligheden, der følger med den solidarisk finansierede velfærd og sundhed.

På gaden på torsdag

Den nuværende regering er valgt på løfter om at sætte velfærden først. Desværre viser regeringen ikke, at den har i sinde at indfri dette løfte. Derfor er er der brug for et konstant pres for at rykke på den fodslæbende politik, som regeringen har lagt sig fast på.

Netværket ”Handicapinitiativet” har med støtte af en række handicaporganisationer, fagforeninger m.v.  indkaldt til demonstrationer mod aftalerne i mange byer på torsdag den 24. Det er vigtigt, at så mange som muligt bakker op om disse!

Find mere om tid og sted m.v. på: https://www.facebook.com/Handicapinitiativet

SAP’s Forretningsudvalg, den 18. juni 2021