14. juni stemte et massivt flertal af sygeplejerskerne nej til det mæglingsforslag, der var sendt i afstemning som afslutning på OK21-forhandlingerne. Forud var gået en første afstemningsrunde, hvor et mindre nej-flertal havde forkastet den økonomiske ramme - og en anden omgang, hvor intet var ændret ved rammen, men forliget var pyntet med løftet om en lønstrukturkomité, som skulle se på problemet med uligeløn.

af SAPs Forretningsudvalg

Natten til lørdag trådte konflikten så i kraft. Men i modsætning til andre klassiske faglige kampe kan vi ikke snakke om, at det lammede Danmark, eller at samfundet er sat i stå.

 

Sygeplejerskerne står nemlig i en for dem traditionel problemstilling: Et aftalt nødberedskab skal sikre, at hospitalsvæsenet stadig kan klare det nødvendigste. Kun 10 % af medlemmerne er derfor udtaget til konflikt, og flere steder i landet er det ikke muligt at tage en faglig konflikt, da der ikke kan iværksættes et nødberedskab med mindre end den ringe normering, der allerede er. Et faktum, som i sig selv burde være et wakeup-call til politikerne.

 

Et langt og pinefuldt nederlag?

Sygeplejerskerne har i meningsmålingerne befolkningens klare opbakning til deres basale lønkrav. Men situationen taler alligevel  umiddelbart ikke til sygeplejerskernes fordel: Arbejdsgiversiden vil standhaftigt nægte at åbne lønningsposen, da det kan opfattes som et signal til andre faggrupper om at man bare kan konflikte sig til lønstigninger. Derudover er arbejdsgiversiden ikke videre presset, så længe nødberedskabet fungerer –  hen over en sommerferie vil strejken især betyde sparede lønmidler, alt imens at sygehusvæsnets problemer nu kan undskyldes med den faglige konflikt.

 

Omvendt har sygeplejerskerne på gulvet vist sig standhaftige. I anden afstemningsrunde af mæglingsforslaget var opbakningen til at stemme ja fra Dansk Sygeplejeråds kongres endnu større, med stemmerne 88 for og 28 imod. – Men endnu mere markant faldt forslaget, da det kom til afstemning blandt medlemmerne, med en rekord høj stemmedeltagelse og 2/3 nej-stemmer. Det burde vidne om problemer i fagtoppen, at de ikke kan forudse medlemmernes frustrationer over denne form for ”EU-afstemninger”, hvor afstemninger blot tages om, hvis ”medlemmerne har stemt forkert”.

 

Regeringen har umiddelbart erklæret, at den ikke vil ”gribe ind i den danske model” (måske med mindre en corona-krise bryder ud). Hvilket er patetisk når det dels er regeringen, der skal ryste op med pengene til at arbejdsgiverne giver efter, dels er en gammel lovgivning (tjenestemandsloven), som har indplaceret kvindefagene på for lave løntrin, så det reelt har været umuligt at opnå en reel ligestilling. Brugen af procentvise stigninger frem for “samme kronestigning” har så år for år gjort løngabet større og større.

 

Men et regeringsindgreb synes altså langt væk. Når de konfliktramte sygeplejersker som udgangspunkt mister deres aftalte ferie, og konflikten ikke er videre effektfuld, kan man samtidig frygte (og regeringen håbe?), at sammenholdet vil vakle med tiden, mens strejkekasserne tømmes.

 

Vejen til sejr

På trods af dette ”klassiske dilemma”, som sygeplejerskerne har stået i både i 1996, 1999 og 2008, så er det ikke en umulig kamp. Men kampen skal vindes på andre fronter også.

 

Lærerkonflikten i 2013 gav stor eftertanke blandt offentligt ansatte, i forhold til hvordan arbejdskonflikter kan kæmpes på det offentlige område. Den musketer-ed, som de offentligt ansatte formåede at skabe ved de forrige forhandlinger, var et resultat af dette, og nogen beskylder sygeplejerskerne for i stedet at køre sololøb. Det er rigtigt, at sygeplejerskerne har kastet sig ud i en kamp som burde være tværfaglig. Men somme tider er der bare nogen, som må gå foran og tage kampen!

 

Og i hvert fald i bagklogskabens lys står det efter lærerkonflikten også klart, at faglige konflikter kan vælte regeringer! Noget den nuværende regering er pinligt bevidste om, især hvis støtte til sygeplejerskerne er stigende, og flere faggrupper melder sig med offentlig støtte.

 

Som venstreorienterede og fagligt aktive har vi altid taget aktiv del i støtte til faggruppers kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår. Det i sig selv burde være grundlag nok for at kaste alle kræfter ind i kampen, når faggrupper tør sige fra og gå forrest. Men denne konflikt er også blevet symbolet på opgøret mod det kønsopdelte arbejdsmarked og kampen for ligeløn. Så der er langt mere på spil end ”blot” en enkelt faggruppes arbejdsvilkår: Oplever sygeplejerskerne et sviende nederlag, så vil kampen drukne i kommissioner, rapporter og års ligegyldighed – men får kampen vind i sejlende, kan vi pludselig stå med et opgør, som vil kunne sprede sig som ringe i vandet til andre faggrupper, løfte store dele af det offentlige (kvindedominerede) arbejdsmarked og sætte en anden politisk dagsorden om prioritering af velfærdssamfundet, frem for bare omprioritering eller endda relativ nedprioritering.

 

Det er en selvfølge, at vi altid skal støtte dem, der tør gå forrest og stikke snuden frem, og at de aldrig må stå alene eller opleve tab ved at turde sige fra – og her er det også tydeligt, at kampen direkte vedrører andre faggrupper.

 

Denne kamp kan ikke vindes ved en klassisk styrkeprøve, hvor man bare holder ud og håber at arbejdsgiversiden viger først. – Den skal vindes ved at ringene breder sig i vandet, ved at andre faggrupper melder deres støtte, befolkningsstemningen vindes og regeringen presses i knæ som de reelle arbejdsgivere.

 

Hvordan kan vi støtte?

Diskussionen om støtte må tages op på alle arbejdspladser, i alle faglige organisationer mm. Støtten skal være tydelig og offentligt synlig, især over for regeringen. Vi skal i Enhedslisten og på venstrefløjen have samlet de gode kræfter om at sætte turbo på dette og overvinde årtiers stilstand i fagligt venstrefløjsarbejde.

 

Så hvad kan du gøre?

  • Tag diskussionen op på din arbejdsplads/studie/fagforening eller der, hvor du deltager i aktiviteter med andre: Hvordan får vi skabt reel ligeløn mellem traditionelle kvinde- og mandefag i det offentlige? Hvordan får vi ændret lønkampen, så procentvise stigninger ændres til “samme kronestigning”?
  • Skriv og vedtag en støtteerklæring og send den både til Danske Sygeplejersker og DSR, til medierne og til regering og Folketing.
  • Deltag i støtteaktioner og demonstrationer til støtte for sygeplejerskerne

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 25. juni 2021

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com