Denne modstand har taget en lang række meget forskellige former over de sidste ti år. Den er blevet påvirket af og har påvirket hele det arabiske forår – forstået som den lange række af folkelige opstande, der har været i regionen i det sidste årti. Israels politiske virkelighed er også blevet præget af de monumentale forandringer, som regionen har været udsat for.

I takt med, at status quo er blevet stadig mere uacceptabel for befolkningen i Mellemøsten, så er det zionistiske argument om, at arabere ikke ønsker eller søger demokrati og social retfærdighed, begyndt at falde sammen. Sammenholdt med det stigende pres, som er blevet udført af forskellige menneskerettighedsgrupper, og som har ført til, at det nu er blevet muligt at omtale Israels interne regime som apartheid, har dette givet ny vind til den internationale bevægelse i solidaritet med Palæstina.

Som konsekvens heraf er den israelske stat blevet nødt til i endnu højere grad at basere sig på de mest ekstremistiske dele af den zionistiske bevægelse. Det politiske klima i Israel er følgelig blevet mere uudholdeligt, og det er blevet stadigt sværere at være i opposition til det zionistiske projekt (om jødernes hellige ret til det palæstinensiske område). Udskiftningen af den israelske regering er ikke i sig selv et tegn på, at denne tilstand ophører.

Ej heller er den et tegn på, at Israels udenrigspolitik vil forandre sig, eller at det internationale klima for solidaritet med Palæstina bliver lettere. Tværtimod vil de internationale forhold føre til, at anklagen om antisemitisme i endnu højere grad vil blive rejst mod enhver, der solidariserer sig med den palæstinensiske kamp. Det er påfaldende, at denne kampagne bliver ledet af de samme politiske kræfter, der i deres egne lande søger at kopiere den israelske politik over for palæstinenserne mod undertrykte grupper i deres egne lande.

Af disse grunde er solidaritet med Palæstina et nøglespørgsmål for enhver internationalist. Det er muligt og nødvendigt at kæde en lang række kampe sammen med undertrykkelsen af palæstinenserne og på den baggrund bygge basis for en reel international bevægelse, der bygger solidaritet over grænser. Ligesom forståelsen af Israels apartheid har gjort det muligt at forbinde kampen mod israelsk undertrykkelse med den historiske kamp mod apartheid mod sorte, så giver den nuværende situation mulighed for at forbinde kampe, der finder sted over hele kloden.

Det kommende årti vil forudsigeligt rummel endnu flere politiske og sociale kampe rundt om i verden. For at forbinde troværdigt til disse er det afgørende, at alle revolutionære socialister gør sig umage for at skabe bånd til den palæstinensiske bevægelse uden at opgive egne
synspunkter, men i et respektfuldt forhold, der tillader uenigheder.

Vi opfordrer alle kammerater til at engagere sig i de lokale solidaritetsbevægelser på den bedst mulige måde, om det er via mediedækning, organiserende arbejde eller andet. Vi opfordrer dem, der ikke har lokale bevægelser i deres nærhed, til at tage initiativ til, at lokale afdelinger af SUF og Enhedslisten stiller sig forrest i at solidarisere sig med den fortsatte modstand mod undertrykkelse i Israel og Palæstina.

SAP’s Forretningsudvalg, den 10.juni 2021