Og lige nu kan øget pres fra klimabevægelsen afgøre, om der for alvor bliver rykket noget i klimakampen – eller vi tværtimod skal opleve, at en ny regering fortsætter klimapassiviteten, måske endda i et endnu lavere gear. Både klimabevægelsen og Enhedslisten står her over for store opgaver.

COP 27 blev indledt med nye rapporter om konsekvenserne af verdens katastrofale tøven i forhold til CO2-reduktioner: Selv hvis alle lande opfylder de afgivne reduktionsløfter – hvilket er ekstremt optimistisk – vil gennemsnitstemperaturen ved århundredeskiftet antageligt være steget med ca. 2,5 grader. Det er en temperaturstigning, der vil have bogstaveligt talt uoverskuelige konsekvenser for levevilkårene på kloden.

Det er i den situation en trøst, at ikke mindst de succesrige klimademonstrationer landet over forrige søndag viser, at klimabevægelsen i Danmark stadig – eller måske snarere: igen – er i fremdrift og kan mobilisere rigtigt mange mennesker. Og der er ingen tvivl om, at når vi i valgkampen hørte selv socialdemokraterne tale om at skærpe klimamålet i 2030 til mere end de 70 procents reduktion, når et efterhånden stort antal partier erkendte behovet for at begrænse den animalske produktion, og når selv borgerlige partier ustandseligt fyrede floskler af om vigtigheden af klimahandling – så er det netop den aktive bevægelse på området, der har ”skylden”!

Men samtidig står vi lige nu – med regeringsforhandlinger ”hen over midten”, høje energipriser og tydelige økonomiske krisetegn – i en situation, hvor vi reelt risikerer at få en ny regering med katastrofalt lave klimaambitioner.

Bryd med de borgerlige

Både flere klimabevægelser og venstrefløjen kritiserer Socialdemokratiets ”regering-hen-over-midten-projekt” for at ville spænde ben for enhver acceptabel klimapolitik. Af indlysende grunde: Man kan lytte til Venstres landbrugspolitik – eller bare konstatere, hvor lidt reel handling, der faktisk har været i de mange ”brede klimaforlig hen over midten” i sidste regeringsperiode. Derfor er det en aktuelt vigtig opgave at forhindre den socialdemokratiske bejlen til de borgerlige – også for klimabevægelsen.

En ”rød blok”-regering garanterer intet

Men netop den manglende konkrete handlekraft i forrige regeringsperiode illustrerer i tragisk grad også, at en såkaldt rød blok-regering i sig selv ikke er garanti for noget som helst. Socialdemokratiet har gang på gang demonstreret, at partiets egne klimaambitioner kun rækker til luftige skrivebordsplaner, der ikke på nogen måde må stå i vejen for en fortsat uhæmmet kapitalistisk vækstøkonomi – og at de derfor faktisk foretrækker de ”brede forlig” med de borgerlige.

Derfor er kampen for en regering uden ”blå blok” kun et skridt på vejen – en nødvendig, men absolut ikke tilstrækkelig forudsætning for reel klimahandling, der rykker. Kun et vedvarende massivt pres fra en stadigt stærkere klimabevægelse kan sikre dette.

Enhedslistens opgaver

Også Enhedslisten har en vigtig rolle at spille i denne kamp.

Lige nu som dem, der tordner mod Mette Frederiksens ”regering hen over midten”. Men også som et parti, der i valgkampen tydeligt har erklæret, at det må være slut med de ”brede klimaforlig”, der i virkeligheden er helt og aldeles utilstrækkelige. Det varsler en ny rolle, hvor Enhedslisten meget tydeligere end før siger fra over for illusionsmageriet i forligspakker, der slet ikke er i nærheden af at pege frem mod de nødvendige mål. Hvor Enhedslisten på den måde i højere grad end hidtil prioriterer at være på en gang politisk talerør og inspirator for de helt nødvendige udenomsparlamentariske bevægelsers protester og for mere vidtgående krav. – Også selv om det i værste fald kan begrænse mulighederne for at få lov til at ”sidde med ved bordet” og måske få flyttet et komma dér.

Mindst lige så vigtigt er det, at Enhedslistens medlemmer, afdelinger og netværk faktisk gør det til en kollektiv opgave at være med til at udvikle stærke, folkelige klimabevægelser overalt i landet. Og at føre klimakrav ind i fagbevægelsen, så klimakampen kan få muskler, der for alvor sætter dagsordenen.

Enhedslisten har også en rigtig vigtig opgave med at præsentere politiske svar på, hvad der faktisk skal til for at opbygge klimabevægelsen og imødegå klimakatastrofen. For det er i virkeligheden ikke de Frie Grønne og endnu mindre Alternativet, der har et gennemarbejdet grønt program, der peger på, hvordan vi kan gå i gang med det opgør med den kapitalistiske profitstyrede vækstøkonomi, der er nødvendigt. Et program, der både præsenterer klare ideer om et økosocialistisk alternativ – og giver troværdige bud på, hvordan vi får klassekamp og klimakamp til at hænge sammen, så vi har en chance for at nå frem til det. Det er faktisk Enhedslisten! (se det grønne delprogram)

Enhedslisten må i den kommende periode gøre det til en hovedprioritet at præsentere sig som en opposition til venstre for regeringen, ikke mindst på klimaområdet. Et parti med sit eget politiske projekt, der er helt forskelligt fra Socialdemokratiets. Og det gælder helt uanset, hvad regeringsforhandlingerne ender med, og uanset om vi igen bliver parlamentarisk grundlag for en regering.

SAP’s Forretningsudvalg, den 9. november 2022