Valg-agitation på gaden. Foto: Benedicte Toftegård

 

Jeg vil i stedet kalde det indtryk og tanker om det lille østeuropæiske land, der har krigen i Ukraine som angstprovokerende nabo.

 

Trolleybussen er fyldt af mennesker. Jeg står op i mellemgangen. En kvindelig konduktør maser sig gennem folk for at kradse penge ind for billetten. Hun giver tilbage med mønter fra en pose der hænger i bæltet. Det må kræve en utrættelig energi at optræde med så stædig en myndighed. Jeg læser på et opslag i bussen at selskabet søger flere konduktører til en løn af 13.000 lei om måneden (4.300 kr.) hvilket er det dobbelte af mindstelønnen på 5500 lei. (2152 kr.). Da vi nærmer os endestationen bliver der et sæde ledigt og hun sætter sig og falder hen for et øjeblik med lukkede øjne.

 

Busbilletten er billig (2,50 kr.) men priserne i supermarkedet er ikke så langt fra de danske. Hvis man skal overleve for helt ned til 2152 kr. om måneden er de stigende leveomkostninger det allermest afgørende tema i ens liv.

 

Den første morgen får vi besøg af to mænd som skal kontrollere vores gasmåler. Den ene tjekker gassen, den anden noterer i et skema. Jeg indleder samtalen med at priserne er høje og forsøger mig venligt med spørgsmålet om, hvordan kan det være, at mange stemmer på russiskvenlige partier?

 

Måler-manden trækker på skuldrene:

 

”Måske fordi de føler sig som russere og taler russisk derhjemme. Vi vil ikke blandes ind i storpolitik. Hvad har Moldova at sige i forhold til EU, Rusland eller USA? Måske tænker folk at hvis vi nærmer os Europa for meget vil vi få krig ligesom Ukraine”, mener han.

 

”Kommunisme” er lig med ortodoks kirke og billig russisk gas

Præsident Maja Sandu fra partiet PAS advarer om at landets suverænitet og europæiske fremtid er i fare, hvis den russisk og Putin-venlige opposition får flertal: ”Kreml siger, at vi alle er til salg, at vi er for små til at modstå, at vi ikke er et land men et territorium. Men Moldova er vores hjem. Og vores hus er ikke til salg.”

 

Der er 21 partier opstillet til parlamentsvalget og yderligere 3 uafhængige kandidater. Vi går rundt og snakker med folk på gaden og med de mange valgaktivister fra forskellige partier.

 

Oppositionens blok (som endte med at få 25  procent af stemmerne) er Kommunistpartiet, Socialisterne, samt partiet ”Moldovas hjerte”. Disse partier beskyldes kollektivt for at være betalt af Rusland. Men hvad er deres politik? Kommunistpartiet skriver f.eks. at ”de vil stoppe angrebene på den ortodokse kirke i Moldova, og støtte de traditionelle familieværdier.” og at de er en ”garanti for, at Moldova ikke vil blive absorberet af Rumænien”. Det lyder som et højreradikalt parti og har intet med marxisme at gøre. Deres primære valgløfte handler om leveomkostninger. De kan halvere varmeregningen, fordi de vil sørge for billig russisk gas, skriver de.

 

Men de rødklædte damer fra kommunistpartiet med hammer- og sejl i kasketterne er markante i gadebilledet. En ældre fattigt klædt mand skælder dem ud for at beskytte kriminelle, der burde sidde i fængsel. Damen svarer igen på russisk, og han råber ”fascist!” efter hende på rumænsk.

 

Cyberangreb, trusler og falske nyheder

Valgkampagnen er aggressiv og fyldt med gensidige beskyldninger.

 

Der tales om cyberangreb, trusler mod journalister, falske nyheder, netværk der skal gøre det lettere at ”købe stemmer”, og at russerne står bag forberedelse af potentiel vold.

 

Den tidligere vicepræsident (2010-2013) og magtfulde oligark Vladimir Plahotniuc (Det Demokratiske Parti for Moldova) er er netop blevet udleveret fra Athen og arresteret. Han flygtede fra Moldova i 2019 anklaget for organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge.

 

Regeringen har arresteret 74 agenter, som de påstår er trænet i Serbien af russerne til at skabe ustabilitet under valghandlingerne.

 

Holder løfterne om EU-medlemskab?

Samtidig lover præsidenten, at hvis man stemmer på hende, vil Moldova blive medlem af EU i løbet af 4 år. Et løfte, hun næppe kan holde. Det vil kun kunne ske, hvis EU dispenserer fra egne regler, da Moldova ganske vist er blevet screenet som forberedelse til optagelse i EU, men endnu ikke godkendt på et eneste punkt. Dertil er landet alt for præget af korruption og lemfældig retssikkerhed. EU har på sin side ikke gjort meget for at hjælpe det fattige land, der har meget landbrug og især er kendt for sin gode vin, som de franske og italienske vinbønder næppe er begejstrede for at skulle konkurrere med. Og der er endnu en forhindring. Ungarns Victor Orban har erklæret, at han vil stemme imod, at Moldova kommer med i EU.

 

De politiske kommentatorer i Moldova antager, at folk i virkeligheden mere har stemt for at komme i EU, end de har stemt for Maja Sandus politik.

 

Skræmmekampagne og skinger retorik

Borgmesteren i Crişinau kommer fra partiet ”De Alternative” i den uafhængige blok. Selv betegner han sig som pro-europæisk, men Rumænien forbyder ham adgang til Schengen, fordi de påstår, han har bånd til Rusland. PAS advarer også imod at stemme på dette parti, der ender med at få 8,3  procent af stemmerne og 9 mandater. Og så er det pludselig, at jeg får en følelse af, at denne her skræmmekampagne kammer over. Hvad skal man tro? Det bliver for skingert.

 

Det er ubehageligt, når alle, der formulerer noget om at bekæmpe ulighed, hjælpe de fattige, forhindre bortsalg af jord og værdier til udenlandske firmaer osv., automatisk bliver beskyldt for at være i lommen på Putin. Selve ordet socialisme er kriminaliseret. Der bliver vendt vrangen ud på ord og begreber, så de pludselig har den modsatte betydning. Pudsigt er det, at det borgerligt liberale parti PAS betyder ”Partiet for Solidarisk Aktion”, hvilket lyder som en fraktion til venstre for Enhedslisten.

 

På hovedgaden møder jeg en af hovedkandidaterne fra et lille borgerligt-liberalt parti, hvis hovedbudskab ser ud til at være, at skatterne skal sænkes, og der skal være mindre bureaukrati (læs kontrol) med erhvervslivet. Han vil gerne tale med en fra Danmark. Jeg spørger ham, hvordan det kan være, at et flertal af den rumænske diaspora stemte på den højreradikale kandidat og imod EU, når den moldoviske diaspora stemmer for EU og præsidenten (77  procent).

 

Han svarer, at de rumænere, som arbejder i Europa, ofte gør det på grund af fattigdom og manglende muligheder i hjemlandet. Folk fra Moldova er bedre uddannede, påstår han og tilføjer, at uddannelsessystemet under Sovjet fungerede bedre end under Ceausescu. Tja? Jeg ved ikke, om han har ret. Måske spiller det også ind, at rumænerne er skuffede over, at EU ikke har hjulpet den fattige befolkning, mens de unge i Moldova stadig håber på materiel velstand fra EU?

 

Halvdelen stemte slet ikke

Vi tager en tur ud på landet til en mindre by. Bibliotekaren på det lokale bibliotek vil støtte præsident Maja Sandu’s parti, men de unge på cafeen føler sig rådvilde. Mange siger til os, at de ikke vil stemme, for politikerne lover alt muligt, men efter valget er de ligeglade med folk ude på landet, hvor der ikke sker nogen fremskridt. Stemmeprocenten når også kun op på 52,2  procent.

 

Den sidste valgkampsdag, fredag den 26. september, beslutter den centrale valgkommission i Moldova at udelukke kandidater fra partiet "Moldovas Hjerter”. Man vil ikke længere kunne stemme på dem, og da valgagitation er forbudt de sidste 48 timer, har de ingen mulighed for at protestere. Det er ikke, fordi jeg betvivler, at de kan være betalt af Putin, men måden, det foregår på, virker ikke særlig demokratisk ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt.

 

To erklærede højreradikale partier passerer spærregrænsen på 5  procent. Det ene ligger tæt på den rumænske politiker George Simion, der ønsker, at Moldova skal indlemmes i Rumænien.

 

En buste af Lenin står foran butikken, hvor man kan købe guld og sølv.