I dette interview analyserer Adam Novak baggrunden for valgsejren til Péter Magyar, og hvad den kommer til at betyde. Adam Novak er medredaktør på webmagasinet Europe-Solidaire og er bosat i Slovakiet. Dele af interviewet, som omhandler baggrunden for Orbáns 16 år ved magten, er udeladt i denne oversættelse.
Peter Magyar kommer fra samme politiske miljø som Orbán, men brød med partiet i 2024. På hvilke spørgsmål adskiller han sig fra Orbán?
Magyar var ikke en ledende politisk person inden for Fidesz, men var en del af partimiljøet gennem sit ægteskab med den tidligere justitsminister Judit Varga [se note 1]. Hans brud med partiet i februar 2024 blev udløst af en skandale, hvor Varga skrev under på en benådning af en dømt person – en benådning udstedt af præsident Katalin Novák [2] Han grundlagde herefter Tisza-partiet [Tisztelet és Szabadság – Respekt og Frihed] og fik 29,6 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. Han positionerer sig som en antikorruptions-teknokrat og lover at frigøre de milliarder, som EU har indefrosset.
Magyar står ikke for et alternativt socialt projekt. De to store partier førte ikke kampagne for to forskellige sociale projekter, men for to konkurrerende magtstrukturers interesser. I Europa-Parlamentet støttede Tisza Orbáns holdning ved at stemme imod afsendelse af våben eller tropper til Ukraine.
Det virkelige spørgsmål er, om Tiszas superflertal på de to tredjedele, der kræves for at ændre forfatningen, vil være tilstrækkeligt til at afvikle det institutionelle netværk, der er bygget op over de sidste 16 år: udnævnelser til forfatningsdomstolen, anklagemyndigheden, regulerende myndigheder, som strækker sig langt ud over en enkelt embedsperiode. Måske vil Tisza foretrække at benytte sig af Orbáns postkommunistiske mafiastat i stedet for at reformere den, sådan som Bruxelles ønsker.
Orbán har konstant kritiseret Bruxelles, mens han nyder godt af europæisk finansiering. I løbet af de sidste 16 år har Ungarn modtaget titusindvis af milliarder euro i EU-overførsler, hvilket repræsenterer mellem 4 og 5 procent af landets BNP, og ifølge estimater fra Corruption Research Center i Budapest kan et sted mellem 3,2 og 5,5 milliarder euro være havnet hos en snæver kreds med tilknytning til regimet. Hvis vi ser bort fra retorikken mod EU, hvordan har Europa så fungeret som en løftestang for hans regime? Og virker denne anti-EU-diskurs fortsat i forhold til hans vælgerbase, når korruptionen breder sig til alle regimets områder?
Mekanismen er enkel: Europæiske midler ankommer til Budapest; regeringen udvælger modtagerne; virksomheder med tilknytning til Orbán-netværket får kontrakterne. Regeringen kan angribe EU retorisk og på samme tid være strukturelt afhængig af EU --- fordi vælgerbasen på landet ikke forstår, hvordan omfordelingen foregår, og fordi de Fidesz-kontrollerede medier sikrer, at skandaler ikke kommer ud. Dokumentaren La Dynastie, der blev set tre millioner gange på ti dage, signalerede, at denne brandmur var begyndt at revne.
Det ser ud til, at især unge vælgere har vendt Orbán ryggen. Af hvilke grunde afviser unge mennesker, især i byområder, i stigende omfang hans autoritære ultrakonservative styre?
Alder var ifølge meningsmålinger den primære afgørende faktor: Kun 10-12 procent af de unge vælgere støttede Fidesz, sammenlignet med cirka 60 procent for Tisza. Flere mekanismer forklarer dette brud. For det første udvandring: Hundredtusindvis af unge kvalificerede ungarere har forladt landet, tiltrukket af højere lønninger i Vesteuropa. For det andet kontrollen over de videregående uddannelser: Skæbnen for Central European University (CEU) [oprettet i Budapest i 1991 af George Soros], der blev tvunget til at forlade Budapest og flytte til Wien, er symbolsk. For det tredje kulturelle spørgsmål: Anti-LGBT-lovgivning og statspålagt konservatisme står i modsætning til normerne for en generation, der er vokset op i et åbent europæisk rum.
De unges stemme på Tisza er en stemme imod Orbán mere end en stemme på et alternativt socialt projekt. Men de sociale krav, der nærede orbánismen i 16 år – og som han ikke fik indfriet, forsvinder ikke med ham.
Den parlamentariske venstrefløj er fuldstændig fraværende i det nye ungarske parlament. Hvad er der sket?
Den parlamentariske venstrefløjs kollaps er ikke en ulykke relateret til valgkampagnen: Den er strukturelt bestemt af selve betingelserne for den postkommunistiske overgang og af de strategiske valg i de sidste to årtier.
Det Ungarske Socialistparti (MSZP) [3] regerede Ungarn i store dele af 1990'erne og 2000'erne. Men det var den retning, partiet valgte i sin regeringspolitik, der beseglede dets skæbne. MSZP forvandlede sig gradvist til et protestparti, hvis eneste politiske program blev "at drive Orbán fra magten og forhindre ham i at vende tilbage". Den europæiske socialdemokratiske vej blev erstattet af en opfattelse af, at "Bruxelles"-værdier automatisk er partiets værdier.
Dermed opgav MSZP sin basis i arbejderklassen. I 1990'erne stemte en tredjedel af vælgerne på partiet. Denne opbakning hvilede på et organisk forhold til fagforeninger og industrisamfund. Denne forbindelse blev brudt på grund af partiets omvendelse til neoliberalisme --- de ungarske socialdemokrater var ofte mere ivrige forsvarere af markedspolitik end deres konservative modstandere. Hvor Fidesz fangede arbejderklassens frustration gennem økonomisk nationalisme og klientelisme, tilbød MSZP intet.
Rummet for en opposition har på den måde struktureret sig omkring Tisza --- et moderat højreorienteret parti, som er imod korruption --- og omkring det højreekstremistiske parti Vort Fædrelands Bevægelse (Mi Hazánk), som fik seks mandater. Den parlamentariske venstrefløj, i ordets programmatiske forstand, er fraværende i parlamentet. Tisza udfylder ikke dette tomrum. Partiet reagerede ikke på fagforeningernes krav og foreslår ikke noget alternativt socialt program.
Hvordan vil det ungarske valg påvirke europæisk politik?
Tiszas sejr er et slag mod den radikale højrefløj i Europa på flere niveauer. Ungarn har netop væltet det ældste og mest konsoliderede illiberale regime i Europa. Orbán demonstrerede, at modellen kan holde i 16 år; hans nederlag demonstrerer det modsatte --- at bevidst skæve systemer ikke desto mindre kan føre til et regeringsskifte, når presset fra vælgerne er tilstrækkeligt massivt.
For EU vil Magyars sejr umiddelbart fjerne adskillige blokeringer. Lånet på 90 milliarder euro til Ukraine, som Orbán nedlagde veto mod, burde kunne ophæves. Indefrosne europæiske midler vil gradvist blive frigivet, efterhånden som den nye regering demonstrerer troværdige institutionelle reformer.
Med hensyn til forholdet til Moskva og det ukrainske spørgsmål vil der komme et reelt – men kun delvist - brud. Ungarn er fortsat strukturelt afhængig af russisk gas og af russisk finansiering af PAKS-II (3)-det vil tage år at gøre sig helt eller delvist fri fra. Den ny regering vil fortsat kræve, at europæisk bistand til Ukraine er betinget af, at olie- og gasleverancer via Druzhba-rørledningen genoptages, en holdning, hvor Tisza støttede Orbán i Europa-Parlamentet. Den ny regering vil ikke yde bilateral militær eller civil bistand til Ukraine, men vil være markant mindre tilbøjelig til at nedlægge veto mod kollektive europæiske initiativer --- hvilket i sig selv repræsenterer en væsentlig ændring.
Om ukrainsk EU-medlemskab: Tisza er fortsat højlydt imod en fremskyndet tiltrædelse. Denne holdning svarer under alle omstændigheder til den holdning, som mange medlemsstater har, der principielt støtter tiltrædelsen, mens de i praksis udsætter den. Løftet om en hurtig proces for Ukraine er mere retorisk end programmatisk. På dette punkt vil regeringsskiftet i Budapest ikke ændre den europæiske dynamik væsentligt.
13 April 2026
Noter:
1 Judit Varga er en ungarsk jurist og politiker, medlem af Fidesz. Hun var justitsminister fra 2018 til 2024. Hun trådte tilbage efter en skandale, hvor republikkens præsident, Katalin Novák, havde benådet en mand som var dømt for at dække over sexovergreb mod børn på statslige børnehjem. Varga var med-underskriver på benådningen I sin egenskab af minister.
2 MSZP, Magyar Szocialista Párt blev dannet efter transformationen i 1989 med udgangspunkt i Ungarns Socialistiske Arbejderparti, Magyar Szocialista Munkáspárt, som regerede før Murens fald. MSZP regerede i store dele af 1990'erne og 2000'erne i samarbejde med den liberale Allianceaf Frie Demokrater.
3 PAKS-II er et project for udvidelse af atomkraftværket Paks I Ungarn, som er finansieret af et russisk lån på ti milliarder euro og bygget af Rosatom, Ruslands statslige byggeselskab for atomkraft.
Oversat og forkortet fra europe-solidaire af Åge Skovrind
