Mere end 300.000 mennesker demonstrerede mod Israels folkemorderiske angreb på Gaza i USA's hovedstad, Washington DC, og mange andre tusinder var på gaden over hele landet den 4. november.

af Barry Sheppard

Læsetid: 7 minutter

Unge i USA er mindre tilbøjelige til at støtte USA’s militærstøtte til Israel. Foto: answercoalition.org

 

Demonstranterne krævede, at Israel stoppede sin bombning og invasion af Gaza, som har dræbt mere end 10.000 mennesker, herunder 4000 børn, og såret titusinder. Dødstallet stiger med flere hundrede hver dag, og tusinder meldes savnet under murbrokkerne.

 

Deltagerne påpegede, at Israel har lukket for, at mad, vand og nødvendigt brændstof til hospitaler kan komme ind i Gaza – en intensiveret belejring af den eksisterende blokade. Målet er sult og dehydrering. Manglen på lægehjælp er allerede tydelig.

 

Samme dag var der demonstrationer over hele verden den dag, fra London, Paris og Milano til Dhakar, Santiago og Caracas. Ligeledes foregår der protester i arabiske og muslimske lande.

 

USA’s udenrigsminister Anthony Blinken besøgte Israel efter starten på krigen for at udtrykke “100 procent” støtte til Israel og fortsatte til arabiske stater, hvor han overalt blev ydmyget.

 

Shibley Telhami, professor i fred og udvikling ved University of Maryland og seniorstipendiat ved Center for Mellemøstpolitik, fortalte Democracy Now efter demonstrationerne den 4. november, at de, “der tror, at dette blot er endnu en cyklus i [Israels] vold, har virkelig ikke forstået situationen”.

 

“Dette er et øjeblik, der sandsynligvis vil ændre den opfattelse af USA, som folk i regionen har på grund af USA’s rolle,” sagde Telhami.

 

Indenlandsk tilbageslag

De amerikanske demonstrationer indikerer også vigtige indenlandske tendenser. Protesterne den 4. november kom en uge efter enorme protester i Asien og Europa og en dag efter, at den israelske regering afviste opfordringer fra USA og andre steder til en “humanitær pause” i deres bombardement af Gaza.

 

New York Times (NYT) skrev, at mens protesterne den 4. november “udbredte og forstærkede kravet om en våbenhvile og en afslutning på belejringen i Gaza”, krævede de også “langt mere end det, og deres slagord tordnede langs Pennsylvanian Avenue [hvor Det Hvide Hus ligger], og deres bannere var fyldt med paroler som ‘Sørg de døde, kæmp som helvede for de levende’ og ‘Lad Gaza leve!’” Demonstranter krævede også et stop for amerikansk bistand til Israel.

 

“Nogle af deres kampråb, især ‘Fra floden til havet’, er blevet fordømt som en antisemitisk opfordring til Israels ødelæggelse,” skrev NYT, “selvom mange demonstranter har forsvaret dette slogan som et råb om frihed”.

 

Demokraten Rashida Tlaib, det eneste palæstinensisk-amerikanske medlem af Kongressen og et af to muslimske kvindelige medlemmer, tweetede: “Fra floden til havet er et håb om frihed, menneskerettigheder og fredelig sameksistens, ikke død, ødelæggelse eller had…”

 

Tlaib er stået frem som en udtalt kritiker af præsident Joe Bidens støtte til Israels krig mod Gaza og hævder, at han støtter “folkedrabet” på palæstinensere. Som følge heraf bliver hun også udskreget som antisemitisk.

 

Kongresmedlem Majorie Taylor Greene, som tilhører den yderste højrefløj, forsøgte også at kritisere Tlaib for hendes modstand mod forslag, der støtter Israels krig og fordømmer Hamas’ gennembrud i Israel den 7. oktober. Dette forsøg mislykkedes, sandsynligvis på grund af den voksende antikrigsbevægelse.

 

I Washington, DC, “svulmede gaderne med demonstranter, og menneskemængden var tæt”, rapporterede NYT. “Deres budskab til præsident Biden var klar. ‘Stop militærhjælpen til Israel’ og ‘Du mistede min stemme’, stod der på deres skilte.

 

Solidaritet

Protesterne samlede deltagere og grupper fra hele landet, især sorte aktivister, skrev NYT. “Forbindelsen mellem sorte aktivister og palæstinensere strækker sig årtier tilbage, men blev genoplivet i kølvandet på Ferguson-protesterne i 2014 og fremkomsten af Black Lives Matter. Mange palæstinensiske aktivister forbinder politiets drab på ubevæbnede sorte med situationen i Gaza og Vestbredden. Under George Floyd-protesterne i 2020 var det almindeligt at se ‘Befri Palæstina’-skilte.

 

Blacks for Palestine-medlem Ashon Crawley fortalte NYT, at han ønskede at gengælde støtten. “Det er vigtigt at være her for at vise solidaritet med palæstinenserne, ligesom de stod i solidaritet med sorte mennesker i USA og globalt,” sagde han. “De er en anden gruppe, der lider under besættelsens voldelige magt.”

 

I San Francisco fyldte tusindvis af demonstranter, herunder lærere og sundhedspersonale, pladsen foran rådhuset, rapporterede NYT.

 

Oakland Education Association – en lokal lærerforening – udsendte en erklæring på sociale medier i oktober, hvor de anklagede israelske regeringsledere for at bruge “folkemordsretorik og -politik” mod palæstinensere.

 

“Nogle lærere og forældre i skoledistriktet protesterede kraftigt mod udtalelsen,” sagde Oakland-lærer Becca Rozo-Marsh til NYT, men hun sagde, at hun er halvt jøde, og at det var vigtigt for det jødiske folk at fordømme det, hun betragter som Israels “krigsforbrydelser” i Gaza.

 

Den pro-palæstinensiske Jewish Voice for Peace var med til at organisere mange af demonstrationerne og er vokset, siden krigen begyndte. Den organiserede en aktion med 5000 “jøder mod folkedrab” i National Mall i Washington og en sit-in i rotundaen i Capitol [kongresbygningen], der opfordrede til våbenhvile

 

NYT rapporterede om to andre aktioner for yderligere at illustrere den brede opbakning, som de landsdækkende demonstrationer afspejlede. En i Provo, Utah, involverede “mere end 200 demonstranter”, som samledes foran byens bibliotek. Aktionen omfattede muslimer, arabiske amerikanere og immigranter og mange demonstranter klædt i grønt, hvidt og rødt – farverne på det palæstinensiske flag.

 

Mormonerne er fremtrædende i byen, og mange deltog i protesten, på trods af at kirken ikke tog stilling til krigen og dens historie med hvid racisme.

 

I Cincinnati, Ohio, rapporterede NYT, var der “adskillige hundrede demonstranter, der blokerede veje, lukkede vejkryds og råbte pro-palæstinensiske slogans under skarp bevogtning af en massiv tilstedeværelse af politiet.

 

“Mødet og marchen samlede en uensartet gruppe mennesker. Begivenheden var organiseret af Cincinnati Socialists, men den var talstærkt besøgt af muslimer, sorte aktivister, universitetsstuderende og fredsaktivister.”

 

Generationskløft

Meningsmålinger peger på, at der er en generationskløft med hensyn til holdninger til Israel og Palæstina, hvor yngre mennesker er mindre tilbøjelige til at støtte amerikansk militær støtte til Israel. Dette er også den generation, der mere og mere søger nyheder og information på sociale medier.

 

Senatet vedtog enstemmigt en resolution den 27. oktober, der opfordrede til at slå ned på pro-palæstinensiske grupper på universiterne, herunder Jewish Voice for Peace, og stemplede dem som tilhængere af “terrorister” og antisemitisme.

 

Antisemitisme er et problem i USA og dybt forankret i hvid kristen nationalisme. Den florerer i tidligere præsident Donald Trumps vælgerbasis i det republikanske parti.

 

Mens meningsmålinger viser, at et stort flertal af de republikanske vælgere (75 procent) støtter Israels krig mod Gaza, gør kun en tredjedel af de demokratiske vælgere det. Følgelig er Bidens støtte i meningsmålingerne faldet, siden krigen begyndte.

 

Folkemordskrig

Bortset fra NATO-landene (med Irland som en bemærkelsesværdig undtagelse) og nogle få andre af Washingtons imperialistiske allierede, støtter de fleste nationer ikke Israels besættelse af Palæstina. Washingtons håb om “fred” i Mellemøsten under amerikansk og israelsk dominans ser mindre og mindre mulig ud, da herskerne i de arabiske nationers er presset fra deres egne gader for at støtte Gaza og modsætte sig Israels krig.

 

Den israelske regerings seneste politiske erklæring understreger problemerne. Den planlægger at tvinge de to millioner palæstinensere i Gaza over grænsen til Egypten ind i Sinai-ørkenen som flygtninge. Netanyahu har sagt, at planen er “på pause” indtil videre, mens krigen mod Gaza fortsætter.

 

Fremtrædende israelske regeringspersoner går ind for det samme for Vestbredden, og Israel bruger sine ulovlige bosættelser – støttet af israelske tropper – til at optrappe sin chikane, arrestationer og drab på palæstinensere, siden krigen begyndte, for at tvinge dem væk fra deres land. (Palæstinensiske fanger i israelske fængsler er vokset fra 5000 til 10.000.)

 

Israels mål er etnisk udrensning af palæstinensere. Selvom det endnu kan vise sig at være politisk umuligt at drive dem ud – eftersom Egypten indtil nu har afvist Sinai-planen – fortsætter Israel sit massedrab på palæstinensere i en folkemordskrig. Demonstranter over hele verden erkender dette.

 

Den voksende pro-palæstinensiske bevægelse i USA og rundt om i verden har allerede indflydelse, og fortsatte protester kan stoppe Israels “endelige løsning” på dets “palæstinensiske problem”.

 

Oversat fra Green Left af Åge Skovrind

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com