USA har ikke set en fagforening lede en strejke blandt industriarbejdere som denne i årtier. For første gang slog UAW til mod alle tre virksomheder på én gang ved hjælp af en eskalerende strejke på strategisk udvalgte fabrikker. Til sidst omfattede den 50.000 arbejdere over hele landet og tvang virksomhederne til at give efter.

Denne strejke har fire vigtige resultater. For det første vil den hæve lønnen for de 150.000 organiserede bilarbejdere med mindst 25 procent over de næste fire et halvt år. Det vil også hæve arbejdere på andet og tredje løntrin til samme niveau som deres kolleger, hvilket betyder en lønstigning på mere end 150 procent for nogle. Mange midlertidigt ansatte vil blive fastansat. Den nye kontrakt genindfører også den dyrtidsregulering, der blev afskaffet i 2008, hvilket kan føre til en yderligere lønstigning på 5 til 10 procent. Ved kontraktens udløb vil bilarbejderne tjene 82.000 dollars om året, måske så meget som 100.000 dollars med overskudsdeling, bonusser og overarbejde. Bilarbejderne vil være betydeligt bedre stillet økonomisk, end de har været i årtier.

For det andet greb UAW ind i, hvad der normalt er virksomhedernes særlige rettigheder med hensyn til investeringer. De stillede krav til, at virksomhederne skulle beskytte fagforeningsmedlemmerne, når industrien overgår fra forbrændingsmotorer til elektriske køretøjer. Ford- og GM-arbejdere på nye batterifabrikker, som virksomhederne er ved at bygge i Tennessee, Ohio og Michigan, vil være dækket af fagforeningens kontrakt. Og fagforeningen fik Stellantis til at genåbne en fabrik i Belvidere, Illinois, som de havde lukket sidste år.

For det tredje havde strejken også politiske dimensioner, der styrkede demokraternes bånd til fagforeningen. Senator Bernie Sanders deltog sammen med Shawn Fain i et møde, hvor han erklærede, at UAW strejkede mod “virksomhedernes grådighed og for at fortælle folkene på toppen, at dette land tilhører os alle, ikke kun nogle få.” I september i Michigan blev præsident Joe Biden den første præsident nogensinde, der sluttede sig til arbejderne i en blokade. Han gjorde det for at støtte de strejkende fra UAW, for at hjælpe med at opnå sin grønne omstilling, som er nedfældet i hans trillion-dollar Inflation Reduction Act, og for at konkurrere med Donald Trump om arbejdernes stemmer. Biden sagde, at den nye kontrakt ville “belønne bilarbejderne, som opgav meget for at holde industrien i gang under den globale finanskrise for mere end et årti siden.”

Endelig betyder UAW’s sejr, at de kan organisere de ikke-organiserede fabrikker, som producerer halvdelen af alle biler i USA. Toyota, Mazda, Honda, Volkswagen, Volvo, BMW, Mercedes og Hyundai har alle ansat flere arbejdere. UAW har allerede annonceret, at de lancerer kampagner for at organisere Toyota og Elon Musks elektriske Tesla. Toyota svarede igen med at hæve arbejdernes lønninger, men mindre end UAW’s kontrakt ville have gjort.

I fyrre år strejkede de amerikanske fagforeninger, især industriarbejdernes fagforeninger, næsten ikke. Fagforeningsledere – partnere med virksomhederne, bureaukratiske og, som den gamle UAW-ledelse, nogle gange korrupte – forhandlede sig frem til indrømmelser, der gav køb på arbejdernes lønninger, sundhedsydelser, pensioner og magt på arbejdspladsen. Arbejderne følte sig økonomisk snydt, fremmedgjort over for deres job og deres fagforeninger og dybt demoraliserede. Nu har UAW retfærdiggjort strejken som arbejdernes vigtigste våben. UAW-formand Shawn Fain erklærede, at fagforeningen ikke kun strejkede for bilarbejderne, men for hele arbejderklassen mod milliardærklassen. Og denne strejke ser ud til at have åbnet en meget større kamp om arbejdernes magt.

5. november 2023

Oversat fra Europe-Solidaire af Poul Bjørn Berg