Strejkebølgen i sommeren 2023 syntes at varsle en lys fremtid for den amerikanske arbejderbevægelse. De positive tendenser var en velkommen forandring efter mange års tilbagegang, hvor bevægelsen havde været hårdt ramt af deindustrialisering og stadigt strengere lovgivningsmæssige hindringer for fagforeningsorganisering og finansiering.

 

Trump havde under sin valgkampagne appelleret til arbejderklassen – især den landlige, hvide, amerikansk fødte del af denne – men hans handlinger vægtede snart højere end hans ord. Inden for få måneder efter hans tiltrædelse decimerede hans administration den føderale arbejdsstyrke og afskaffede kollektive forhandlinger for over en million føderalt ansatte, der formåede at beholde deres job, rullede 60 år gamle antidiskriminationsbestemmelser tilbage og lammede midlertidigt National Labor Relations Board (NLRB), der overvåger fagforeningskampagner og kollektive forhandlingsprocesser.

 

Denne artikel belyser kort de fremskridt, som den amerikanske arbejderbevægelse gjorde under Biden-administrationen, gennemgår de største hindringer, som amerikanske arbejdstagere og deres fagforeninger står overfor under Trump, og peger på strategier, som de organiserede arbejdstagere kunne anvende for at overvinde dem.

 

 

Fremskridt i Biden-æraen

”Arbejdskampens varme sommer” i 2023 opstod ikke ud af den blå luft. Denne stigning i arbejdernes kamp og organisering var et resultat af tre sammenfaldende faktorer under Biden-administrationen i 2021-2024: Et ekstraordinært stramt arbejdsmarked efter pandemien, en arbejdstagervenlig føderal regering og politiseringen af unge arbejdere, der var påvirket af både den langsigtede tendens til stigende indkomstulighed og de kortsigtede chok fra finanskrisen i 2008 og COVID-19-pandemien. I denne sammenhæng gav Biden-administrationen NLRB beføjelser til at fungere som en ægte arbejdstagervenlig tilsynsmyndighed, der traf vigtige afgørelser for at beskytte fagforeningsorganisering og stimulere kollektive forhandlinger. Samtidig iværksatte arbejderne selv græsrodsorganisering i tidligere uorganiserede sektorer og gjorde mere militant brug af strejker og andre former for kollektive aktioner.

 

I NLRB bidrog generaladvokat Jennifer Abruzzo til at muliggøre en række historiske afgørelser om at straffe arbejdsgivernes indblanding i fagforeningskampagner og fremskynde de første kollektive overenskomster. I Thryv, Inc., 371 NLRB nr. 22 (2022) fastslog nævnet, at arbejdsgivere er ansvarlige for næsten alle direkte eller forudsigelige økonomiske skader, herunder genansættelse og efterbetaling, som følge af fagforeningsfjendtlige afskedigelser.

 

I Cemex Construction Materials Pacific, LLC, 372 NLRB nr. 132 (2023) skærpede nævnet arbejdsgivernes forpligtelse til at anerkende nyoprettede fagforeninger: Når en arbejdsgiver modtager en anmodning om anerkendelse, der er understøttet af beviser for flertalsgodkendelse, skal arbejdsgiveren enten anerkende fagforeningen eller ansøge om en urafstemning gennemført af NLRB inden for to uger. Undladelse af at gøre dette resulterer i et påbud om øjeblikkelig forhandling, og hvis arbejdsgiveren vælger urafstemning, men anvender urimelige arbejdsmarkedsmetoder under processen, skal vedkommende forhandle med fagforeningen uanset resultatet. I Amazon.com Services LLC, 373 NLRB nr. 136 (2024) fastslog nævnet, at det er i strid med National Labor Relations Act at kræve, at medarbejderne deltager i fagforeningsfjendtlige møder på virksomhedens område – såkaldte "captive audience meetings" [møder som man er tvangsindlagt til, red.].

 

Arbejdstagernes selvorganisering steg også kraftigt i løbet af Biden-årene, i høj grad drevet af unge arbejdstagere, der var blevet tiltrukket af demokratisk socialisme og politiseret af deres oplevelser som ubeskyttede ”uundværlige arbejdere” under pandemien. Antallet af NLRB-overvågede repræsentationsvalg fordobledes mellem 2021 og 2024 med sejre for fagforeningerne i over 75 % af tilfældene. Oppositionsbevægelser ledet af unge arbejdere gav nyt liv til ledelsen af nationale fagforeninger som United Auto Workers (UAW), og antallet af strejker steg dramatisk, fra kun syv nationale aktioner med 25.000 arbejdere i 2017 til 470 kollektive aktioner med over 539.000 arbejdere i 2023.

 

 

Trumps angreb på arbejdstagerne

På trods af disse succeser voksede arbejderbevægelsen ikke i absolutte tal under Biden-administrationen: Fagforeningsdækningen faldt til kun 9,9 % i 2024. I denne sammenhæng med stigende symbolsk magt, men faldende organisatorisk styrke, brugte Trump en neopopulistisk retorik til at vinde valget i 2024 – og afslørede derefter hurtigt sine anti-arbejderholdninger. Den første gruppe, der blev direkte angrebet, var de føderalt ansatte. Over 315.000 mennesker blev tvunget ud af den føderale arbejdsstyrke ved årets udgang, og kollektive forhandlinger blev ensidigt afskaffet for over en million føderale jobs for arbejdere ved en bekendtgørelse, der fjernede forhandlingsrettighederne for 84,4 % af den organiserede føderale arbejdsstyrke – en ud af hver 14 amerikanske arbejdere, der er omfattet af en overenskomst. Trump ophævede også bekendtgørelser, der udvidede arbejderrettigheder for føderale underleverandører, suspenderede arbejdstagervenlige regler i Arbejdssikkerheds- og Sundhedsadministrationen (OSHA) og lukkede kontorer i Mine Sikkerheds- og Sundhedsadministrationen (MSHA).

 

Få dage efter sin tiltrædelse fyrede Trump NLRB-medlem Gwynne Wilcox, der var udpeget af Biden, uden begrundelse. Fyringen blev fundet ulovlig af den føderale domstol, men den amerikanske højesteret ophævede i sidste ende Wilcox' genindsættelsesordre, hvilket efterlod bestyrelsen uden det nødvendige antal på tre medlemmer, der skal til at træffe afgørelser i sager eller udøve organisationens regeludstedende beføjelser. Arbejdsgiverne udnyttede dette tomrum ved at nægte at overholde regionale beslutninger om godkendelse af nye fagforeninger eller håndtering af urimelige arbejdsforhold. Den 18. december 2025 genoprettede Senatet beslutningsdygtigheden ved at bekræfte Trumps udnævnelser – James Murphy og Scott Mayer – sammen med den nye generaladvokat Crystal Carey. Alle er arbejdsgivervenlige og fagforeningsfjendske og vil sandsynligvis omstøde NLRB's arbejdervenlige afgørelser fra Biden-æraen.

 

For at gøre disse foranstaltninger endnu værre er alle udsigter til nye fagforeningskampagner nu alvorligt hæmmet af regeringens anti-immigrationskampagne. Udenlandske statsborgere udgør 19,2 % af den amerikanske arbejdsstyrke, hvilket betyder, at enhver seriøs storstilet indsats for at øge fagforeningsdækningen må involvere migrantarbejdere. I lyset af den aktuelle bølge af masseanholdelser og udvisninger, der er rettet mod arbejdstagere, hvis eneste forseelse er deres uregelmæssige migrationsstatus, er det højst usandsynligt, at et betydeligt antal vil risikere at udsætte sig yderligere ved at bruge deres ret til at melde sig ind i en fagforening eller deltage i arbejdsprotester.

 

 

Strategier for overlevelse

Mange af de fremskridt, der er opnået under Biden-administrationen, har vist sig at være tragisk flygtige. Den amerikanske fagforeningsbevægelse står nu over for en tredobbelt politisk, juridisk og organisatorisk krise, der sætter spørgsmålstegn ved bevægelsens fremtid.

 

Vi mener, at denne tredobbelte krise kun kan overvindes gennem radikalt nye tiltag: Ved at tage risici, bryde igennem institutionelle begrænsninger og konventionelle fortolkninger af loven og udnytte de modsætninger, der er forbundet med den aktuelle politiske situation. De effektive metoder til græsrodsorganisering, som unge arbejdstagere har udviklet i de senere år, skal udbredes på nationalt plan; nye muligheder for kollektive aktioner uden for NLRB-rammerne – såsom anerkendelse af mindretalsfagforeninger – skal udforskes; beskyttelsen mod urimelige arbejdsforhold skal styrkes på lokalt niveau; og der skal opbygges folkelige alliancer, der forbinder arbejderbevægelsen med andre sociale bevægelser, for at beskytte alle arbejdere, uanset fagforeningsmedlemskab eller migrationsstatus, mod det værste af Trumps politikker.

 

Fremtiden for den amerikanske arbejderbevægelse – og uden overdrivelse skæbnen for den amerikanske arbejderklasse som helhed – afhænger af, om fagforeningerne tager denne udfordring op.

 

Artiklen fra Global Labour Column 11. februar 2026  er oversat af Leif Mikkelsen.

Se artiklen her: https://globallabourcolumn.org/2026/02/11/us-unions-face-a-fight-for-survival-under-trump/