Kun 35 procent af de 17-24 årige er helt sikre på, at de vil stemme til november, viser en undersøgelse, som kommunernes nyhedsbrev Momentum offentliggjorde for nogle uger siden. For hele befolkningen er tallet 61 procent.
Hvorfor bruger unge ikke denne mulighed for at forandre tingenes tilstand – også for dem selv? Hvad er forklaringen, og hvad kan venstrefløjen gøre for at få unge til at stemme og stemme på dem? Unge har jo en hel klar interesse i kommunalpolitik, da nogle af deres sociale behov bestemmes på det kommunale niveau, såsom ungdomsboliger, fritidsaktiviteter, brugerstyrede ungdomshuse, kultur, idræt, praktikpladser, arbejde. Med andre ord handler kommunalpolitik også om unges vilkår, ligeså godt som alle andres.
Det er kommunerne, der står for mange af de opgaver, der er til debat. Men fornemmelsen hos unge – og med god ret – er, at politikken bestemmes i Folketinget. Alt politikken i kommunerne kan ændres, synes låst på forhånd. En undersøgelse, som YouGov har lavet,viste at kun halvdelen af de 18-29 årige kendte navnet på borgmesteren i den kommune, de bor i. For de 60-74 årige gælder det 91 procent.
Relevant for unge
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) erkender også, at unges interesser for lokalpolitik er meget begrænset. Til gengæld siger DUFs formand, Signe Bo, at unge har et stort samfundsmæssigt engagement, som oftest ses i forhold til de store globale dagsordenener, såsom klimaforandringer og fattigdom.
Der er tale om modsatrettede tendenser. Unge deltager i demonstrationer og ytrer sig på Facebook. Men at stemme til kommunalvalget synes mindre interessant.
Til Socialistisk Information siger gymnasieelev fra Skive Gymnasium, Karen Katrine Sieg Mørch, som er 18 år og må stemme den 19. november:
"Mange synes ikke, det er relevant. Det gør ingen forskel. Politik er kedelig. Mange unge sætter sig sikkert heller ikke ind i de kommunalpolitiske problemstillinger. Men for nogle unge er kommunalpolitik mere vedkommende end for andre, fx hvis man ikke har et arbejde og ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. For de unge er det vigtigt, at kommunerne vejleder unge, så de kommer i gang"
Karen Katrine fortsætter:
"Mange unge ser sikkert ikke sammenhængen med politikken i Folketinget. Selv hører jeg næsten intet om kommunalpolitik der, hvor jeg er. Men som gymnasieelev har jeg jo heller ikke et direkte behov for kommunal indsats. Jeg stemmer naturligvis til kommunalvalget til november, og det gør jeg ud fra de politiske holdninger, jeg har".
På det seneste landsmøde i Socialistisk Ungdoms Front (SUF) blev der fokuseret på "ungdommens krav". Nogle af disse krav bør stilles til kommunerne. SUF deltager rundt om i landet sammen med Enhedslisten for at styrke liste Ø og fremme kampen for ungdommens krav. Aktiviteterne her skal både bruges til at øge aktivitetsniveauet for SUF i den aktuelle klassekamp og til at styrke venstrefløjen parlamentarisk, som organisationen udtaler.
Ung til ung
Socialistisk Information har snakket med Malte Bang, der er Jyllandssekretær for SUF, om at få unge til at stemme og på liste Ø, som SUF bakker op om:
"Vi står stærkt blandt unge, og vi skal have unge til at stemme. Det vigtigste er det, vi kalder "ung til ung". Unge lytter ikke til borgmestertypen, der bare siger, hvad de vil gøre for unge. Vi må snakke med folk om, hvorfor kommunalvalg vedrører os. Få indflydelse, flytte nogle ting og at stemme er det første skridt til at tage stilling. Involvering, mere engagement, og her har vi gode erfaringer fra jobpatruljen, hvor det er "ung til ung" – i stedet for ældre fagforeningsfolk, der møder unge. Her snakker unge med unge om faglige rettigheder, hvad er dine problemer, osv.”
"Og hvor møder vi unge? Der, hvor de er. De kommer ikke til paneldebatter. Unge kommer der, hvor de kommer i forvejen, det vil sige uddannelsesstederne. Det er det centrale, fordi det er her, de er. Det starter her, og her kan de nås. Skal vi møde de andre – dem der står udenfor, er det sværere i valgkampen. De skal nås på en anden måde med et formål, vi så må definere".
Alle partier og lokale lister forsøger naturligvis at få unge til at stemme og stemme på dem. Men der er også dem, forsøger at få vælgere til ikke at stemme, at boykotte de parlamentariske valg. Det gælder fx den islamistiske organisation, Hizb ut-Tahrir, der kører en systematisk kampagne i boligområder, hvor etniske mindretal udgør store dele af den lokale befolkning. Det gælder især om at få unge til ikke at stemme og blande sig i "skaberens værk". Løbesedler bliver delt ud i såkaldt belastede boligområder.
I valgkampen vil venstrefløjen blive konfronteret med sådanne positioner, og må ubetinget forsvare de demokratiske rettigheder og praktisere dem. Det er ikke mindst blandt unge, denne kamp foregår, da Hizb ut-Tahrirs medlemmer er unge. Også her er "ung til ung" vigtig, da unge må overbevise dem, der har tænkt sig at boykotte, til i stedet at bruge deres stemme – og helst for at styrke den liste, Enhedslisten og SUF er fælles om – liste Ø.