På det seneste har det tyrkiske militær forøget sin tilstedeværelse i Syd-Kurdistan (officielt en autonom kurdisk region i det nordlige Irak). Der er nu næsten 50 militærbaser i regionen, og Tyrkiet sender jævnligt sine krigsfly og dræberdroner ud på missioner i området.

af Peter Boyle

Men nu optrapper man sine angreb på det Kurdiske Arbejderpartis (PKK) guerillabaser og det selvstyrende yazidi-lokalsamfund i Shengal (Sinjar) i tæt samarbejde med peshmerga-enheder, som styres af den Barzani-fraktionen, som er ledende i Kurdistans Regionale Regering (KRR).

 

Undskyldningen for de seneste angreb fra Barzanis styrker var drabet på en sikkerhedsofficer, der tilhørte Bazarni-regimets Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) ved Sazer-grænseovergangen den 8. oktober i Duhok-provinsen.

 

KDP lagde skylden på PKK, men dette blev på det kraftigste benægtet af PKK. Derefter hævdede KDP, at det havde arresteret adskillige personer, der tilstod at have deltaget i et PKK-komplot om at gennemføre terrorangreb mod regeringsembedsmænd og udenlandske besøgende i Syd-Kurdistan. Dette blev også benægtet af PKK.

 

PKK-guerillalederen Murat Karayilan sagde: ”Vi blev overraskede over disse udtalelser, og derfor startede vi vores egen undersøgelse. På baggrund af den kan vi med sikkerhed udelukke enhver form for deltagelse af vore medlemmer. Hvis KDP var i stand til at bakke sine anklager op med beviser, havde de gjort dette for længe siden.”

 

”Ingen inden for vor bevægelse ønsker noget sådant,” tilføjede han. ”Vi er ikke bange for krig – når alt kommer til alt, kæmper vi med fjenden hver eneste dag. Men at starte en intern kurdisk krig er ikke hvad vi ønsker.”

 

En anden fraktion af KRR, Kurdistans Patriotiske Union (PUK) afviste også KDP provokatoriske anklager. PUKs Rewaz Fayeq, som er formand for det kurdiske parlament, opfordrede til besindighed og at deeskalere konflikten.

 

En rapport udsendt af Det Kurdiske Initiativ Mod en Tyrkisk Invasion af Syd-Kurdistan lagde skylden for optrapningen på Barzani-regimets desperate forsøg på at klynge sig til magten i KRR.

 

”Siden befrielse af Syd-Kurdistan fra Saddams herredømme i 1991, har KDP gjort alt, hvad der stod i dets magt, for at begrænse det kurdiske folks friheder og misbruge den kurdiske sag til fordel for sin egen families og stammes interesser.”

 

KDP startede en seks år lang borgerkrig med PUK, PKK og andre fraktioner, som varede frem til 1998.

 

”Efter 2003 har KPD monopoliseret magten i sine hænder og brugt den til at tage kontrol med alle områder af det økonomiske, politiske og sociale liv. Dette har ført til udbredt korruption, uretfærdig favorisering, fattigdom, hjerneflugt og udvandring. Journalister og ledende oppositionsfolk, som har haft modet til at diskutere disse problemer offentligt, er blevet truet, kidnappet, fængslet og myrdet, heriblandt Serdesht Osman (2010), Wedat Huseyin (2016) og Soran Mame Heme (2008), blot for at nævne nogle få.”

 

“Selv KRR-parlamentet, som ønskede at gennemføre nogle reformer af det politiske system, blev opløst, og dets formand endog forbudt at komme ind i Erbil [hovedstaden i KRR]. Dette har yderligere forværret situationen for befolkningen. Folk modtager ikke deres løn, medens KDP eksporterer over en halv million tønder olie om dagen til Tyrkiet og har monopoliseret indtægterne fra grænseovergangene. Pengene, der kommer ind fra dette salg af olie, bliver ulovligt overført til udenlandske banker og derefter brugt til at købe ejendomme til medlemmer af Barzani-familien i udlandet.”

 

“Folk, der ikke kan få enderne til at nå sammen og ikke kan komme til orde, er undertiden gået på gaden for at kræve deres ret (i Duhok, Zakho og Sheladize), blot for massivt at blive undertrykt af KDP-støtttede styrker og blive fængslet i stort antal.”

 

“Den 1. november i år opfordrede de fængsledes familier menneskerettigheds-organisationer og andre NGO´er til at støtte deres sag og standse KDP’s undertrykkelse. Ifølge denne opfordring har KDP-styrker fra den 13. august til den 1. november arresteret 208 mennesker.  Flertallet er blevet tortureret og tvunget til at underskrive løfter om, at de ville være tavse om alle KDP´s gerninger.”

 

Rapporten skrev også, at KDP har eskorteret den tyrkiske hær 40 km ind i det KRR-kontollerede territorium og hjulpet den med at bygge næsten 50 militærbaser samt et tital af MITs [Tyrkiets berygtede hemmelige politi] efterretnings- og rekognosceringsbaser i sit desperate forsøg på at fastholde sit tyvagtige styre.

 

“Gennem 13 år har tyrkisk militær og efterretningstjeneste bevæget sig truende rundt om bjergene, landsbyerne og byerne i Kurdistan, og vi har dagligt været vidne til luftangreb på kurdiske landområder. Disse angreb bliver foretaget under et påskud om at bekæmpe PKK”.

 

I et interview den 2. oktober advarede Bese Hozat, medformand for forretningsudvalget i Foreningen af Kurdiske Demokratiske Lokalsamfund om, at “Tyrkiet fører en udryddelseskrig”:

 

”KDP nuværende linje må vurderes i denne sammenhæng,” tilføjede hun. ”Tyrkiet ønsker at udslette alt, hvad kurderne har opnået. Gennem et folkemord på kurderne ønsker landet at skabe et nyt regime som en tyrkisk-islamisk syntese. Dets mål er at danne et regime af religiøs fanatisme, nationalisme og racisme i 2023.”

 

Hozat bemærkede at de regulære peshmerga-styrker ikke var blevet indsat på grund af deres modvilje mod at deltage i en intern kurdisk krig. I stedet var de specielle zerevan-enheder, som er særligt loyale overfor Barzani familien, blevet placeret omkring de områder, som ellers kontrolleres af PKK og yasidiernes selvforsvarsstyrker, Shengal Forsvarsstyrkerne (YBS).

 

”De [zerevan-enhederne] bliver sat mellem guerillaernes kvarterer for at bryde forbindelsen mellem de forskellige områder,” forklarede hun.

 

Hozat sagde, at den seneste militære plan mellem KDP og Tyrkiet var ”yderst farlig” og satte alt, hvad det kurdiske folk havde opnået, på spil.

 

Oversat fra Green Left af Peter Kragelund

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com