Christine Farnish opsagde for nylig sin stilling som direktør for Ofgem [regeringskontoret for regulering af gas og el, o.a.] og sagde, at hun ”kunne ikke støtte” selskabets beslutning om at skrive tusinder af ekstra pund på husholdningernes regninger – og at Ofgem tog mere hensyn til virksomhederne end til forbrugerne (sikke en overraskelse!).

Energiselskaber og mainstream medier har udsendt en række indholdstomme budskaber med råd om, hvordan folk kan nedsætte deres energiudgifter. Ovo Energy har anbefalet, at deres kunder krammer deres kæledyr i stedet for at tænde for varmen. Intet af dette adresserer hverken de galopperende energiudgifter eller det faktum, at mange allerede har taget alle mulige skridt for at nedsætte forbruget. Kommer vi til at se flere mennesker dø af kulde denne vinter?

Ingen af de politiske partier har en reel løsning på krisen. Rishi Sunaks energirabat på 400 pund vil lynhurtigt blive ædt op af prisstigningerne i oktober. Og rabatten vil ikke engang nå dem, der har det største behov – støtteordninger til ansøgere har i denne sommer allerede ramt et loft, hvor godkendte ansøgere ikke har kunnet få deres støtte. Labours ledere foreslår kun at fastfryse priserne indtil april næste år – et nyttesløst forslag, eftersom de ikke har magten, og deres øvrige forslag vil ikke være i stand at løse krisen. Nu ville det være et oplagt tidspunkt til at annoncerer planer for en permanent gen-nationalisering, hvis de skulle blive genvalgt ved det næste parlamentsvalg. Alligevel er dette noget, som [Labour-leder] Starmer gentagne gange har afvist.

Kampagner og organisationer har taget fat, hvor politikerne har svigtet, blandt andet Don’t Pay UK, en græsrodsgruppe dannet som en hjemmeside i juni 2022. Her bliver folk bedt om at annullere deres el-regninger fra 1. oktober for at ramme energiselskaberne på deres indtægter, så de bliver tvunget til at gøre noget ved de stigende regninger.

I juli slog kampagnen igennem med store annoncer i de store medier som Daily Mail og Good Morning Britain, ligesom opfordringen blev spredt gennem fagforeninger og sociale bevægelser. Titusinder skrev sig op i løbet af de første uger. Tallet, som kan læses på hjemmesiden, stiger for hvert minut og står nu på over 110.000 [180.000 den 7. september, o.a.] – og det er kun folk, som betaler ved direkte debitering. Andre titusinder har skrevet sig på som støtter, selv om de har en månedskonto eller har forudbetalt. I denne uge viste en meningsmåling, at over 70 procent kender til kampagnerne for at annullere deres betaling – en taktik, som især bliver promoveret af Don’t Pay – med op til 1,7 millioner mennesker, som siger, at de er ”klar” til en boykot i efteråret.

Denne fremgang har skabt udbredt alarm i energisektoren, hvor Ofgem er gået ud og advaret folk mod at slutte sig til kampagnen. Det er utvivlsomt forbundet med en risiko ikke at betale: Energiselskaberne kan stemple din kreditstatus (som vil gøre det svært at få kredit i fremtiden); de kan endda afkoble dig fra elnettet. Men det vil ikke ske efter få ugers boykot, og der har været en masse skræmmekampagner. Det er godt at huske på, at når der kan være konsekvenser, er det, fordi energiselskaberne ikke ønsker, at man stopper med at betale – det skader deres forretningsmodel og pengestrøm. Derfor er der magt bag en kollektiv betalingsboykot.

Mange folk, som ganske enkelt ikke kan betale, vil ikke have andet valg end at tage disse konsekvenser. Don’t Pay giver dem en chance for at gøre det i fællesskab, med solidaritet, lokale hjælpegrupper at henvende sig til og chancen for at få en lobby-stemme over for regeringen og energiselskaberne med en boykot som redskab. På samme måde giver det de bedrestillede, som betaler direkte, mulighed for at kæmpe for lavere priser til alle, også dem, som betaler forud, og som allerede har ”koblet sig selv af”, fordi de ikke har råd til energi.

Kampagnen har kritikere på venstrefløjen. Nogle er forståeligt nok bekymrede for risikoen for at gældsætte sig, og andre fokuserer på, at initiativtagerne til kampagnen ikke er særligt synlige, hvad der kan give anledning til spørgsmål om ansvarlighed. Der er altid problemer med at koordinere brede aktioner på en demokratisk måde, når man ikke har fungerende organisationer, som man kan arbejde fra, og der er altid risici forbundet med effektive, kollektive aktioner. Men disse problemer kan overvindes.

Gældsrådgivere har – selvom de forstår risikoen, har ikke generelt været imod kampagnen. Nogle gældsrådgivere er i dialog med Don’t Pay. For eksempel har man sammen med en gældsrådgiver fået lavet en podcast for at informere folk om de risici, der er forbundet med ikke at betale (i England og Wales), så de på et oplyst grundlag kan beslutte, hvordan de kan deltage. En respekteret industrispecialist hos Debt Camel har på de sociale medier støttet behovet for kollektive aktioner på et oplyst grundlag. Gældsrådgivere ved bedre end de fleste, hvilke konsekvenser prisstigningerne i år vil få, hvis der ikke bliver taget nogen skridt for at begrænse dem. Efterspørgslen på deres tjenesteydelser er allerede overfyldt på et tidspunkt, hvor 3,5 millioner energiregninger har overskredet betalingsfristen.

Selv om nye tilsagn om boykot er gået lidt ned i denne uge, er Don’t Pay gået over til mere face-to-face-metoder for at organisere i lokalområder og nå folk, som ikke til daglig er online. Millioner af flyers er blevet trykt og uddelt over hele landet. Jeg har delt ud i Manchester og har fået en usædvanlig respons: Snesevis af folk har taget imod flyers, og nogle siger, at de allerede har hørt om kampagnen, og mange forskellige slags mennesker beder om en stak flyers til at dele ud.

Der er nu over 250 WhatsApps, baseret på postnumre, som er sat op af lokale folk i forskellige postområder, med over 5000 organizers i alt. I mit postnummer er den lokale WhatsApp-gruppe aktiv og engageret, og jeg har allerede mødt en masse nye mennesker, som arbejder produktivt sammen – også folk, som aldrig før har været aktive overhovedet. Jeg forstår også, at Don’t Pay i øjeblikket arbejder for at skabe nye strukturer, som vil gøre det muligt at handle mere effektivt og kollektivt.

Selvom Don’t Pay ikke kommer op på den million løfter om boykot, som er målet, kan der ligge et massivt potentiale i de netværk, der er dannet. Vil disse grupper kunne deltage i direkte aktioner mod gældsinddrivelse i forskellige sammenhænge? Bare et eksempel: Hvis fogeden kommer for at montere en elmåler til forudbetaling, ville det være fantastisk at have 20 personer i dit postnummer, som kunne komme for at udføre civil modstand. Dette kunne bygge videre på det strålende arbejde fra lejernes organisationer, der udfører aktioner mod udsætttelser, og anti-raidnetværk, som forhindrer folk i at blive anholdt, når immigrations-myndighedernes aktionsgrupper laver raids for at fange ”illegale” udlændinge på arbejdspladser, i hjemmet, på markeder og andre steder.

Selv uden en strejke, så har Don’t Pay skabt et pres, som fremmer og udvikler en mere aktiv debat om leveomkostningerne. Hvis strejken kommer, er potentialet enormt.

24. august 2022

Oversat fra rs21 af Åge Skovrind