Tilladelsen til Teslas gigantiske bilfabrik er en forsmag på Scholtz-regeringens industripolitik

af Heidemarie Schröder

Foto: Carlquinn/Wikimedia – CC BY-SA 4.0

 

I november 2020 meddelte Elon Musk, at hans virksomhed, Tesla, ville anlægge en gigantfabrik i Grünheide, sydøst for Berlin. Det er værd at se nærmere på valget af lokaliteten for at forstå, hvorfor euforien over placeringen af den nye fabrik ikke deles af alle.

 

Vandforbruget

Berlins sydøstligste periferi er én af Tysklands tørreste regioner, selv om man kunne fristes til at tro, at det på grund af de mange søer og floder i området forholder sig modsat. De sidste ti år har det været meget varmt – hyppigt ca. 30 grader – og manglende nedbør om vinteren. Når det endelig regner, så er det ofte monsterregn, som den udtørrede jord ikke kan absorbere.

 

Det lokale vandforsyningsselskab erklærede, straks man blev bekendt med Teslas planer, at lokalbefolkningens drikkevandsforsyning havde førsteprioritet, og at nye håndværks- og industri-virksomheder kun i begrænset omfang kunne få lov til til at bygge.

 

Blot en måned efter meddelelsen fra vandforsyningen sprang en bombe: Delstaten Brandenburg fremlagde en handlingsplan, der accepterede Teslas planer, herunder det kolossale vandforbrug. Afgørelsenr har skærpet konkurrencen om de sparsomme vandressourcer. Lokalavisen Märkische Oderzeitung fortalte, at vandforsyningsselskabet havde ændret prioriteter. Nu skulle Tesla kontraktligt sikres vandforsyning, og at lokalbefolkningens vandforsyning muligvis vil blive rationeret.

 

Beskyttelse af drikkevandet

Fabrikken placeres i et område, hvor drikkevandet ligger få meter under jordoverfladen, beskyttet af sandlag, der ikke i tilstrækkelig grad værner mod nedsivende kemikalier og andre stoffer. Ifølge vandforsyningen må der ikke foretages boringer i området, da disse kan beskadige de jordlag, der beskytter grundvandsdepoterne. Under de indledende arbejder med at nedramme spuns har Tesla beskadiget de beskyttende jordlag flere tusinde gange.

 

Geohydrologiske undersøgelser af byggepladsen er ikke gennemført. Derved er det ikke muligt, at klargøre, hvorvidt og i hvilket omfang der er sket spredning af skadelige stoffer, samt hvilke afværgeforanstaltninger der i givet fald skal iværksættes.

 

Ifølge vandbeskyttelsesregulativet er det forbudt for virksomheder, i det område hvor Tesla-fabrikken anlægges, i større omfang at anvende stoffer og kemikalier, der er til fare for grund- og drikkevandet. I tilknytning til Teslas fabrik opføres fabriksanlæg, der fremstiller de batterier, der indgår i produktionen af elbiler. Forespørgsler til Tesla og Miljøstyrelsen om, hvilke stoffer der anvendes og i hvilke mængder, besvares ikke – der er tale om forretningshemmeligheder.

 

Miljøstyrelsen oplyser kun om detaljer, der er af “større offentlig interesse”. Truslen mod grund- og drikkevandet anses altså ikke for at være et spørgsmål af større offentlig interesse.

 

Spildevandet

Tesla planlægger at udlede spildevand i Spree, der løber tæt forbi fabrikken. Sker der uheld på fabrikken, vil urenset spildevand blive ledt ud i floden. Spree står i forbindelse med vandindvindingsområdet Müggelsee, der forsyner store dele af Berlin med drikkevand. Det er ikke svært at forestille sig, hvilke følger et kemikalieudslip fra Tesla-fabrikken vil kunne få for Berlins forsyning af rent drikkevand, samt længere nedstrøms. Spree er nemlig hovedstadsområdet vigtigste vandåre, der har forbindelse til Berlins utallige søer og vådområder.

 

Godkendelsesproceduren

Fabrikken er næsten færdigbygget, men produktionstilladelsen fra justitsministeries kontor for emissionsbeskyttelse er allerede givet. Ved at bruge en smutvej i regulativet kan der udstedes en foreløbig tilladelse til at bygge, før alle tilladelser er på plads.

 

Bestemmelsen indeholder en præventiv miljøbeskyttelse, men denne tilsidesætter kravet om dokumentation af miljøpåvirkningerne, her på grund af byggeriets størrelse. Der findes ikke fortilfælde, hvor nogen tysk domstol har tilbagekaldt en prøvetilladelse.

 

For Teslas vedkommende handler det hovedsageligt om vand, byggeriet af verdens største batterifabrik, de tilhørende sekundære anlæg og værksteder, samt bosættelse af titusinder af ansatte og deres familier, og hvilken effekt dette vil få på den sparsomme vandforsyning.

 

Bygningen af fabrikkens første etape har hurtigt giver forsyningsproblemer med drikkevand til de nuværende beboere i Grünheide.

 

Borgerinddragelsen

Da Folkevognsfabrikkerne anlagde en ny fabrik i Berlins udkant, fik det alvorlige følger for hele regionen. Der skete et tab af landskabelig skønhed for de omkringliggende boligområder, hvortil kommer støj, smuds, støv, udledninger af skadelige stoffer, tung trafik og negativ indflydelse på boligpriserne. Indehavere af mindre virksomheder frygter, at det i stigende grad vil være svært at få transportmuligheder, og arbejdstagere er urolige for, at faglige rettigheder udhules.

 

Beslutningstagerne havde forventet en hurtig produktionsstart for Tesla-fabrikken og var parate til at se bort fra borgerinddragelsen. Selve fremgangsmåden var uigennemsigtig – også selvom borgerne fremlagde solid dokumentation for fabrikkens miljøproblemer. De berørte naboer fik det indtryk, at deres klager blot skulle tjene til at give Tesla dispensationer for det, der blev klaget over. Atter fik man en bekræftelse på den brandenburgske tradition om, at det ikke tjener noget formål at sætte sig op mod “dem deroppe.”

 

Investorernes troværdighed

Tesla går for at være ét af verdens mest innovative firmaer. Tilliden til virksomhedens succes, afspejler sig i aktiekurserne, der uge for uge klatrer fra den ene rekord til den næste. Der er grund til at antage, at når et sådant firma bygger fabrikker, så er det også i stand til at tage hensyn til lokale områder for vandindvinding. Desværre nej. Genanvendelse af drikke- og spildevandet, beskyttelse af byggegrunden med membraner samt overvågning af grundvandet, mangler helt.

 

Naturbeskyttelsesforeningerne klager, fordi Tesla ikke har udarbejdet tilstrækkelige risiko- og sikkerhedshåndteringer, og ej heller forholder sig til, at fabriksanlægget ikke er dimensioneret til at kunne klare ekstreme nedbørsmængder, men blot de senere års 30 liter pr. m2.

 

Permanente overtrædelser af gældende regler for vandbeskyttelse under byggeriet, svigtende opsyn og mangelfulde ansøgninger rejser tvivl om, hvorvidt vores vand er i gode hænder hos Tesla.

 

Påvirkningen af politikerne

Fra begyndelsen af var politikernes “alternativløse” krav til embedsværket, at tilladelserne til Tesla om at gå i gang skulle udstedes hurtigst muligt.

 

Naturbeskyttelsen og de berørte naboers rettigheder blev skubbet i baggrunden. Med henvisning til coronaen blev borgerne afskåret fra at få indblik i vigtige afgørelser, borger- og diskussionsmøder blev aflyst og begrænsede sig til fremlæggelsen af vedtagne lokalplaner, der satte de berørte naboer udenfor indflydelse.

 

Politikerne, og især De Grønne, har ikke gjort sig nogen ulejlighed for at bevise, at Teslas produkter har en positiv effekt på nødvendigheden af en markant anderledes transport- og klima-politik. Den nye regeringskoalition vil sætte turbo på godkendelser og tilladelser som Teslas, samt begrænse naturbeskyttelsesforeningernes ret til indsigelser.

 

Valget af lokaliteten for Tesla-fabrikken i et beskyttet landskab og et vandindvindingsområde, såvel som beslutningstagernes fremfærd og metoder, ødelægger ikke alene den natur, der er livsnødvendig for mennesker. Den ødelægger også borgernes tillid til beslutningstagerne. For natur- og demokratielskende mennesker er begge dele lige slemt.

 

Heidemarie Schröder er medlem af Bürgerinitiative Grünheide samt Natur und Landschaft i Brandenburg.

 

Oversat og bearbejdet fra Sozialistische Zeitung, december 2021, af Arne Lund.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com