Billederne af nødlidende børn på gaden efter branden i Moria-flygtningelejren på Lesbos har givet stort momentum for Mellemfolkeligt Samvirkes (MS) kampagne for, at Danmark skal tage imod 500 børn fra lejren med deres familier til sagsbehandling og indkvartering. Det er en god og vigtig kampagne for at slå et første hul i regeringens inhumane, flygtningefjendske og ansvarsforflygtigende asylpolitik.

af SAPs Forretningsudvalg

Men det er også vigtigt at udbrede forståelsen for, at Moria-lejren kun er et lille hjørne af den katastrofe, som Danmarks og EU’s flygtningepolitik er. Og at Moria-bevægelsen udvikler sig til en offensiv mod regeringens udlændingepolitik.

 

Regeringen har siden sin tiltræden systematisk bekræftet, at udlændinge- og flygtningepolitikken fortsætter ad det DF-spor, som Inger Støjberg trampede: Danmark skal gøre alt for at unddrage sig et medansvar for verdens næsten 80 millioner flygtninge. Dels ved at prøve at holde dem langt væk fra Danmarks grænser, dels ved at Danmark skal være og gøre sig kendt for at være et land, hvor indvandrere og flygtninge med ikke-vestlig baggrund behandles så dårligt, at færre vil forsøge at komme hertil. At denne regering end ikke vil tage imod et begrænset antal nødlidende børn fra Moria-katastrofen (som en række andre europæiske lande gør det), er derfor ikke en overraskelse, men forudsigelig, kynisk signalpolitik.

 

Små og store krav
Der er al mulig grund til at bakke 100 procent op om MS-kampagnen, også selv om hovedkravet om de 500 børn med deres familier kan virke som en lille indsats i forhold til flygtningekatastrofen på verdensplan. Fordi det er vigtigt at bruge dette uhyrlige eksempel til at skabe en bred folkelig mobilisering om et angreb på regeringens kyniske politik. Og fordi denne mobilisering kan bruges til at vende stemningen og udbrede forståelsen for flygtningekatastrofen, så der også bliver bedre gennemslag for krav, der matcher problemets omfang lidt bedre.

 

Men det kan også blive for småt: Da støttepartierne (inkl. EL) skulle bakke op om kampagnen, nåede det ned på kun 300 ”uledsagede børn og særligt sårbare” flygtninge. Dette var åbenlyst kædet sammen med, at der allerede er sat midler af til 500 kvoteflygtninge – og at den vrangvillige regering foreløbig kun har åbnet for 200 af slagsen. Og voila: 500 minus 200 er 300, som der så netop må være plads og midler til!

 

Dette krav burde selvfølgelig være som at slå en åben dør ind. Men til gengæld er perspektivet i at skære i bevægelsens krav, for at det på den måde kan rummes inden for de alt for små rammer for modtagelse af flygtninge, regeringen trods alt allerede er gået med til at afsætte midler til, mildest talt skævt.

 

På den måde får man jo netop ikke brugt bevægelsen til at slå en revne i regeringens kyniske asylpolitik.

 

EU – problem eller løsning?
Og det er der brug for. Især fordi den katastrofale behandling af flygtninge foregår uhyggeligt mange andre steder end på Lesbos. 85 procent (!) af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande, hvor de mange steder lever under tilsvarende eller værre kummerlige og usikre forhold.

 

EU’s politik er desværre en del af problemet, frem for en del af løsningen. EU bruger enorme ressourcer på at ”styrke forsvaret af den ydre grænse” – dvs. på med alle midler at forhindre flygtninge i at komme til Europa og søge asyl. Beretninger, billeder og videoer af, hvad dette ”grænseforsvar” indebærer af inhumanitet og vold, er kendte, men ignoreres i praksis af Danmark såvel som de øvrige EU-lande. Både når det er EU-landenes egne kystvagter/grænsepoliti, det handler om, og ikke mindre når fokus rettes mod de overgreb, som flygtningene udsættes for, når diverse regimer og ”lokale autoriteter” (læs: militser/forbryderbander) mod klækkelig bestikkelse hjælper med at holde flygtningene på passende afstand af EU’s grænse.

 

Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, bebudede i denne uge et forslag til ny EU ”pagt om integration”. Men intet tyder på, at dette vil ændre EU’s fokus. ”Vi vil træffe foranstaltninger til at bekæmpe menneskesmuglere, styrke de ydre grænser, forbedre de eksterne partnerskaber og skabe lovlige adgangsveje,” lød det i talen om ’Unionens tilstand’. Tre ud af disse fire punkter handler om mere af netop den slags, der betyder kz-lignende lejre i Nordafrika og druknede i Middelhavet. Og selv om ”de lovlige adgangsveje” iflg. von der Leyen ikke skal være lejre i Nordafrika efter Frederiksen-modellen, er der intet, der tyder på, at det vil handle om andet end meget små flygtningekvoter og/eller import af f.eks. underbetalt afrikansk arbejdskraft til den sydeuropæiske grønsagsplukning.

 

Kampen er international – men skal vindes i hvert land
Det er indlysende, at kampen for, at det rige EU skal tage sin store del af ansvaret for at sikre verdens fordrevne et nyt liv i sikkerhed, er en grænseoverskridende, international kamp. Det er f.eks. vigtigt, at vi på tværs af EU’s grænser protesterer mod EU’s kyniske ”hold-asylsøgerne-væk”-politik. Det er også fint at stille krav om en retfærdig fordeling af flygtningene internt i EU – dvs. en afskaffelse af Dublin-konventionen, der på absurd vis vælter hele ansvaret for asylbehandling over på de (middelhavs-)lande, flygtningene har fysisk mulighed for at komme til.
Men kampen mod den flygtningefjendske politik skal vindes ved folkelig bevægelse i hvert enkelt land. Der er stort set intet vundet, hvis blot det på EU’s bonede gulve med trusler og bestikkelse lykkes at få Victor Orbáns Ungarn til at skrive under på modtagelse af et antal flygtninge fra Grækenland. Formentlig vil ingen flygtninge overhovedet have lyst til at tage imod tilbuddet, så længe Orbáns bander dominerer gaderne der. Både i Ungarn og Danmark skal kampen mod racistisk flygtningepolitik nødvendigvis vindes i befolkningen.

 

Derfor er Morian-bevægelsen vigtig. Og derfor er det godt, at MS i sin kampagne breder perspektivet ud og f.eks. følger kravet om modtagelse af de 500 børn+forældre op med et krav om, at Danmark fast skal modtage 2000 kvoteflygtninge hvert år. Det er krav, som selvklart også er Enhedslistens, og vi skal gøre vores for, at bevægelsen ikke stopper, hvis regeringen hårdt presset skulle driste sig til at modtage 300 (- eller 200, eller 50, helst garanteret familieløse…) flygtninge, men tvært imod bruger det som afsæt for en fortsat offensiv mod regeringens kyniske udlændingepolitik.

 

SAPs Forretningsudvalg, den 21.september 2020

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com