Der kan siges meget for og imod overhovedet at afholde et årsmøde under de givne omstændigheder. Og endnu mere om, hvilke problemer den valgte kombination af virtuelt og fysisk møde kan give. Men det burde være indlysende, at et årsmøde afholdt på denne måde ikke skal træffe beslutninger, der ændrer afgørende på helt grundlæggende ting i partiet.

af SAPs Forretningsudvalg

Derfor bør punktet ”Vedtægter” tages af dagsordenen. Især to forskellige forslag til vedtægtsændringer vil rokke ved Enhedslistens fundament:

 

Underminering af medlemsdemokratiet
Det ene – og absolut mest katastrofale – er forslaget om, at Hovedbestyrelsen (HB) fremover skal vælges ved en elektronisk urafstemning blandt alle medlemmer, der så danner udgangspunkt for, at et kandidatudvalg inden årsmødet kan sammensætte et forslag til samlet HB. Årsmødet kan selvfølgelig opstille andre lister – men i praksis jo ikke en liste, der afviger væsentligt fra urafstemningsresultatet.

 

Det lyder måske meget uskyldigt – men konsekvensen er en underminering af afdelingerne og årsmødet som grundstammen i partidemokratiet.

 

Et årsmøde, der reelt er bundet til at vælge en HB sammensat ud fra en urafstemning længe før årsmødet og uafhængigt af årsmødets politiske beslutninger, er et årsmøde, der har mistet sin magt. For årsmødet kan vedtage nok så mange politiske dokumenter og planer: Det er det nyvalgte HB, der reelt kommer til at afgøre, hvilken politik der skal føres, og om planerne skal blive til noget i det virkelige liv. Og på næste årsmøde står dette HB end ikke til ansvar for sine gerninger, når de i praksis allerede er (gen-?)valgt ved en urafstemning.

 

En urafstemning flytter magten fra partiets handlingsfællesskaber, afdelingerne og deres valgte delegerede, hjem i stuerne til medlemmer, der i nogle tilfælde måske kun kender partiet fra vores folkevalgtes optræden i medierne. Det vil næsten uundgåeligt medføre, at forhenværende MF’ere og kommunalbestyrelsesmedlemmer fra store byer (begge dele får vi flere og flere af) vil komme til at fylde en stor del af pladserne reserveret til ”ikke-ansatte”. Og hvad vil dette mon betyde for ”Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse”, der ellers skulle sikre, at politikken i vores parti (modsat de andre partier) ikke lægges bag Christiansborgs tykke mure, men i sidste instans er i hænderne på mennesker, der har deres erfaringsballast andre steder fra?

 

HB’s opgave er ikke kun at afgøre uenigheder og lægge den overordnede kurs for folketingsgruppen. Det er mindst lige så vigtigt at lede partiet som et handlende fællesskab – at lede afdelinger og netværk, der laver kampagner og er aktive i bevægelser. Det er tæt på en provokation, at afdelingernes arbejde ifølge forslaget fremover skal styres af en ledelse, som ikke er valgt af afdelingernes repræsentanter, men af medlemmer, som for en dels vedkommende måske aldrig har sat deres ben i en EL-afdeling. Som derfor ikke har nogen anelse om, hvilke erfaringer og diskussioner man har haft i lokalafdelingen.

 

Et HB valgt løsrevet fra partiorganisationen vil styrke tendensen til, at Enhedslisten forvandles til et ”Christiansborg-parti” som alle andre. Et parti, hvor afdelingerne og græsrodsarbejdet bliver kørt ud på sidelinjen – og ender som vælgerforeninger, hvor hele fokus ligger på de parlamentariske repræsentationer og valgkampene.

 

Underminering af rotationsreglen
Et andet ændringsforslag til vedtægterne handler om den såkaldte ”rotationsregel”. Reglen om, at Enhedslistens politikere kun kan sidde i en begrænset årrække i træk, har altid været en vigtig del af Enhedslistens fundament: Hos os er der ikke plads til levebrødspolitikere og taburetklæbere, der syltes ind i Christiansborg-logikken og glemmer det oprør, de blev valgt til at repræsentere.  Vi vil bryde tendensen til ”automatisk genvalg” – sikre friske, røde kræfter og give fuldtidspolitikerne en tiltrængt mulighed for at komme tilbage og genopfriske, hvordan virkeligheden udenfor ser ud.

 

Efter at forslag om helt at afskaffe rotationsreglen er blevet nedstemt på flere årsmøder, er der åbenbart ingen, der tør stille det igen. Men det forslag, der i år er stillet af en MF’er (og iflg. medierne har opbakning fra adskillige andre MF’ere), vil udhule reglen i en grad, så den bliver svær at tage alvorligt:

 

Hvis valgene falder nogenlunde normalt, vil man, hvis forslaget vedtages, kunne sidde i Folketinget i ikke mindre end 15 år i træk. Når man så har holdt de påbudte to års karantæne (og ja: hvis man ikke får eller søger andet arbejde, kan man få ”eftervederlag” fra Folketinget i netop to år), kan man så selvfølgelig stadig stille op igen – og tage de næste 15 år på Christiansborg fra det førstkommende valg…

 

Det bliver svært fortsat at prale af ”Enhedslistens rotationsregel” uden at rødme og slå blikket ned.

 

’Splittelses-listens’ ungdomsorganisationer
En tredje fatal ændring, der foreslås på det kommende årsmøde, er ikke en vedtægtsændring og er ikke stillet som et selvstændigt forslag, man kan pille af dagsordenen. Det er blot et lille afsnit i HB’s forslag til Arbejdsplan – der vil bemyndige det nyvalgte HB til at indgå en samarbejdsaftale med den nyoprettede ”Rød Grøn Ungdom” (RGU). Men heldigvis er der da stillet adskillige ændringsforslag til netop dette afsnit.

 

Forslaget vil muliggøre – og med stor sandsynlighed indebære -, at den kommende HB bare vælger at godkende den splittelse, som den i al hemmelighed nydannede RGU i foråret skabte i Enhedslistens ungdomsarbejde.

 

Det betyder ikke ”bare”, at RGU får en samarbejdsaftale med EL på linje med den, SUF nu har. For EL kan ikke ”bare” have to ungdomsorganisationer i stedet for en. Vi vil få uendelige problemer – ikke mindst i mindre byer: Skal vi være fødselshjælpere for en SUF- eller en RGU-afdeling? Hvem skal vi tilbyde opstilling på vores kandidatlister? Hvem skal vi dele lokaler med, hvem skal vi samarbejde med om hvad?

 

Og en ting er de praktiske problemer. Værre endnu er signalet: Hvis I ikke kan enes, og hvis I ikke kan få flertal for jeres synspunkter – så kan I da bare lave jeres egen organisation! Hvad gør vi, når det næste mindretal vælger at splitte ud af SUF – eller af RGU?  Skal vi så bare acceptere at lave (stadigt mere indholdsløse) samarbejdsaftaler med tre ungdomsorganisationer?

 

”Enhedslisten” – selve navnet afspejler, at partiet blev dannet ud fra de sørgelige erfaringer med, hvad unødvendig splittelse af venstrefløjen har for konsekvenser. RGU rummer sikkert mange udmærkede unge mennesker – heriblandt åbenbart mange, der aldrig har fået lov til at høre om SUF. Og det er naturligvis ærgerligt at måtte skuffe dem. Men vi bliver nødt til at fortælle dem, at de unge, der vil have en samarbejdsaftale med Enhedslisten bliver nødt til at samle sig i én ungdomsorganisation.

 

Det er åbenlyst, at SUF har været inde i en krise. Og allerede før nogen vidste, at der i al hemmelighed var ved at blive dannet en konkurrerende RGU, var SUF i gang med at ”genopfinde sig selv” i en åben proces, der stillede spørgsmålstegn ved alt, fra politisk program til organisering. Også efter RGU’s dannelse har SUF inviteret til samling.

 

Omvendt har initiativtagerne til og lederne af RGU været helt afvisende over for alle forsøg på at drøfte en samling. Ligesom de heller ikke vil gå i dialog om, hvad det er for uoverstigelige politiske uenigheder, der skulle begrunde, at RGU’ere og SUF’ere ikke kan være i organisation sammen. Et absolut lavpunkt er, at Enhedslistemedlemmer, der er medlemmer af SUF, udtrykkeligt er forment adgang til at melde sig ind i RGU.

 

At Enhedslisten på et coronaramt årsmøde skal give grønt lys for bare at anerkende splittelses-organisationen og dermed opgive at have én, selvstændig ungdomsorganisation, er helt uhørt. En så vidtgående beslutning kan kun tages på et normalt, fysisk årsmøde – hvor man f.eks. ikke allerede på forhånd accepterer, at op til 10 procent af de delegerede måske kan være forhindrede i at stemme af tekniske årsager!  Og det vil oven i købet være ideelt at give Enhedslistens unge medlemmer tiden frem til Enhedslistens næste ”normale” årsmøde til at finde sammen i én selvstændig ungdomsorganisation – med plads til forskellighed, debat og fælles handling.

 

Det virker måske ikke så konstruktivt i denne kommentar udelukkende at fokusere på, hvad det coronaramte årsmøde anstændigvis ikke bør behandle/vedtage. – Når der under punkterne Politisk situation/beretning og Enhedslistens vej ud af krisen f.eks. også er vigtige diskussioner om, hvordan EL her under Frederiksen-regeringen lever op til vores vedtagne perspektiv om at fremstå som et politisk alternativ i egen ret – og ikke bare et ”korrektiv til Socialdemokratiet”. En i høj grad påtrængt debat!

 

Men når man nu skal prioritere, er det denne gang nødvendigt at prioritere det, der kan forårsage uoprettelige katastrofer for partiets fremtidige udvikling. Og det kan de ovennævnte forslag.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 28.september 2020

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com