Og hvad angår briller, så er det mere korrekt at tænke i retning af sortsyn end blå briller, for hvad vi har set i denne sag, er helt væk fra vinduet.

Da TV2 i 1998 afslørede, hvordan Politiets Efterretningstjeneste (PET) i 1980’erne havde brugt en agent til at udspionere medlemmerne af Socialistisk Arbejderparti, var det ikke enestående, viste den efterfølgende PET-kommissions udredning. Det skete også i talrige andre sammenhænge, at PET dykkede ned i venstrefløjens og fagbevægelsens medlemskreds og overvågede, hvad der foregik. Det samme var sket i 1971, hvor det kom frem på forsiden af dagbladet Politiken i den flove sag om, at to PET-agenter var blevet drejet rundt ved næsen af et medlem af SAPs forgænger, Socialistisk Ungdoms Forum. De ville have ham til at levere oplysninger om den trotskistiske bevægelse, 4. Internationale. Det skete ikke, og PET blev hængt til tørre i pressen. Det er aldrig sjovt for en efterretningstjeneste, når det er musen, der fanger katten.

Dette og adskillige andre eksempler på, at efterretningstjenesterne har brugt undergravende metoder og selv tilskyndet til kriminelle aktiviteter, er ‘gammelt stof’. Når det er foregået, er det som oftest blevet kendt gennem afsløringer ‘udefra’, hvor journalister og andre har afdækket, hvad der var foregået. I SAP-sagen i 1998 dog godt hjulpet af en tidligere agent, der havde fået dårlig samvittighed over sin overvågning af fuldstændig lovlig politisk virksomhed – f.eks. registrering af mennesker, der bare havde skrevet under for SAP’s mulighed for at stille op til folketingsvalg i 1980’erne. (Læs mere om denne sag og det politiske efterspil her.

Kun takket være en whistleblower
I den aktuelle FE-sag er det imidlertid en eller flere medarbejdere inden for tjenesten, som er gået til kontrolmyndigheden med deres viden om, hvad de har måttet ligge inde med af information om forhold, der har været ud over regler og lovgivning. At det ikke er spekulationer eller ‘småligt personalefnidder’, der er tale om, tyder forsvarsministerens reaktion på: en ekspedit hjemsendelse af toppen af FE og igangsættelse af en undersøgelse af, hvad det er, nogen i tjenesten har haft gang i.

Da tilsynet blev oprettet i 2014, stemte Enhedslisten imod – som det eneste parti. Det skete netop i protest mod, at loven ikke gav tilsynet de beføjelser, som det burde have haft, hvis det reelt skulle kunne lade sig gøre at føre tilsyn.

Det forhold, at denne sag alene er kommet frem, fordi der har været kilder i medarbejderstaben, der har følt det nødvendigt at gå til tilsynet med deres viden, viser, at tilsynet har manglet de nødvendige ‘muskler’ for at kunne kontrollere FE.

Lige nu ved kun ganske få mennesker, hvad der er kernen i denne skandale. Om det nogen siden kommer til offentlighedens kendskab, hvad der har været ‘dråben’ for den/de medarbejdere, som har fået skandalen til at rulle, er ikke til at sige. Det har i pressen været antydet, at det har noget at gøre med ulovlig anvendelse og brug/misbrug af elektronisk dataindsamling, sandsynligvis i forbindelse med det tætte samarbejde med det amerikanske efterretningsvæsen NSA. Til gengæld fremgår det klart, at en del af anklagerne handler om, at FE ikke har hjulpet, men tvært imod vildledt tilsynet. Hvilket understreger, at et tilsyn der ikke har muskler til at overvåge, men er henvist til at spørge høfligt fra sidelinjen, kun giver falsk tryghed.

Overvågning af overvågningen
Alle erfaringer med ”de hemmelige tjenester” må få enhver frihedselskende socialist til at ønske dem nedlagt på stedet – og få overladt det nødvendige arbejde med f.eks. at foregribe terror til politimæssige efterforskningsenheder.

Men når nu FE og PET eksisterer, er det vigtigt at skabe mest muligt demokratisk tilsyn med, at de hemmelige tjenester overholder de rester af borgerrettigheder, der, trods de mange ”terrorpakker”, er tilbage. Og at der slås hårdt ned, når lovgivningen brydes.De ansvarlige for, at den aktuelle skandale har kunnet få lov at ske, må naturligvis sigtes efter paragraffer, der matcher sagens alvor – og har en strafferamme, der er mere end blot en kortere karrieremæssig omvej til en ny toppost i statsadministrationen…

Derudover må der en revision af loven om tilsynet til.Ikke bare skal der tilføres stærkere beføjelser til tilsynet, som må have uhindret adgang til alle dele af tjenesterne. Ydermere må der også tilføres flere ressourcer til tilsynet. At de 1,5 millioner kroner yderligere, som regeringen pludselig har kunnet finde på Finansloven, skulle være tilstrækkelige, lyder ikke videre sandsynligt. At tilsynet skal have den nødvendige kapacitet til selv at kunne føre en reel kontrol med, hvad FE og PET rent faktisk går og laver, og hvordan de udfører deres arbejde, ligger til gengæld uden for al tvivl.

Desuden bør tilsynet ikke være en del af de ministerier, der også har ansvaret for efterretningstjenesternes arbejde, men knyttes direkte til Folketinget (på linje med f.eks. statsrevisorerne). – For at fremme tilsynets uafhængighed.
Endelig skal der selvfølgelig laves en forbedret whistleblower-ordning, der sikrer, at en whistleblower ikke straffes for at blæse alarm – men tværtimod beskyttes.

For efterretningskontrol bør ikke være som i tidligere tider, hvor det daværende tilsyn, det såkaldte ‘Wamberg-udvalg’, kom til en frokost hos PET-chefen. Mens de førte interessante samtaler, øjede de forskellige sagsmapper igennem for at se, om alt nu gik korrekt for sig. Dog afslørede PET-undersøgelsen, at PET-chefen havde lavet et system med ‘røde sedler’, som var stukket ned i de sager, som Wambergudvalget ikke måtte kigge i.

Så lempeligt – og useriøst – kan det ikke nytte, at et tilsyn fungerer. Ikke dengang, og slet ikke i dag, hvor moderne teknologi åbenbart bruges til en Big-brother-overvågning, der næsten får en til at længes tilbage til PET-chefens sagsmapper, arkiver, mærkede kartotekskort – og agenter med skæg og blå briller.

SAP’s Forretningsudvalg, den 14.september 2020