Kommunernes og regionernes pressede økonomi har også i år ført til nye udliciteringer af offentlige opgaver, i en forventning om at spare penge og – påstås det – samtidig få bedre kvalitet som følge af skærpet konkurrence. Private virksomheder jubler over udsigten til nye markeder, men en ny europæisk rapport konkluderer, at udliciteringsbølgen er på retur.

af Per Leander

Mens privatiseringsbølgen fortsætter med at skylle ind over Sverige (artiklen er oversat fra svensk, o.a.) som en tsunami, har der vist sig tegn på, at den nyliberale bølge er begyndt at blive brudt ude i Europa. Det drejer sig om øer af genkommunaliserede virksomheder, det dukker op her og der i det ellers så brusende markedsøkonomiske hav.

Byer som London, Paris og München, der ellers var tidligt ude med at privatisere kommunale virksomheder som kollektiv trafik, renovation, vand- og elforsyning, har nu taget dette tilbage i offentlig drift.

Forklaringen er enkel. Det var nemlig meget dyrere for samfundet at lægge disse tjenester ud til private aktører, end selv at tage hånd om dem, og desuden førte privatiseringen til en langt dårligere service. Det viser en aktuel rapport udarbejdet af European Federation of Public Service (EPSU), det Europæiske Forbund for Offentligt Ansatte.

Under 1980’ernes neoliberale bølge blev der gennemført store privatiseringer med udsalg af det, der gennem generationer havde været i offentligt eje og offentlig drift. Ledende og drivende skikkelser i denne privatiseringsepoke var Margaret Thatcher i Storbritannien, Ronald Reagan i USA og Augusto Pinochet i Chile. Jernbaner, teleselskaber, vand og energi, kollektiv trafik, renovation og senere endog sygehusdrift, post og apoteker, blev børsintroduceret og solgt til private virksomheder, der ville tjene på det, der tidligere blev set som en selvfølgelig service, som samfundet skulle tilbyde sine medborgere.

Sverige (Danmark, o.a.) og andre lande hægtede sig også på den privatiseringsbølge, der fik fart gennem 1990’erne og i 00-erne, til der knap var noget tilbage i statsligt eller kommunalt eje.

Selv om privatiseringerne af den offentlige ejendom blev gennemført under et neoliberalt ideologisk banner (den slovenske filosof Slavoj Zizek hævder i sin bog ”Did somebody say totalitarianism”, at neoliberalismen kan sammenlignes med enhver form for totalitært regime), så var argumentet for udsalget, at det skulle blive meget billigere for samfundet, hvis private aktører tog over, og at servicen også skulle blive meget bedre, når den blev udsat for markedets konkurrence.

Men når vi står med facit i hånden, har det vist sig, at privat drift er blevet dyrere både for samfundet og for den enkelte, og desuden er servicen i mange tilfælde blevet betydelig dårligere, når markedskræfterne tog over.

Men mange af de steder i Europa, hvor privatiseringen begyndte, kan vi nu se stadig tydeligere tegn på, at man går tilbage til offentlig drift af de vigtigste samfundsfunktioner.

Et studie ved universitetet i Leipzig forrige år, hvor forskerne så på omkring 100 kommuner i Tyskland, slog fast, at udviklingen tyder på, at den offentlige sektor kommer til at stå for en stadig større del af servicen i fremtiden. Især ser man det i energisektoren, hvor kommunerne vælger ikke at forny sine kontrakter med private leverandører, men selv overtager driften af energiforsyningen, samtidig med, at mange tyske delstater køber kraftværker tilbage, de tidligere havde solgt. Hovedargumentet er, at det var blevet for dyrt.

I Frankrig, hvor man var først ude med at privatisere vandforsyningen, er kommunerne nu begyndt at tage kontrollen med vandforsyningen tilbage, fordi de private vandselskaber var blevet for dyre og for dårlige. I Paris skete det i 2010, da man dannede et nyt kommunalt vandforsyningsselskab. Det førte til, at byen sparede 35 millioner euro allerede det første år, samtidig med at man sænkede vandpriserne med 8 procent. 40 procent af kommunerne i Frankrig har valgt at følge eksemplet fra Paris. Der er også en tydelig tendens til at den kollektive trafik begynder at gå tilbage til kommunal drift rundt i Frankrig.

I Storbritannien, hvor regeringen på statsligt niveau stadig presser på med privatiseringer af blandt andet sundhedsvæsen og fængsler, har 80 af landets 140 kommuner (councils) valgt at standse udliciteringen af ejendomsadministrationen, renovation, vejvæsen og administration, når de private aktørers kontrakter løber ud. Og i London har kommunen allerede inden de er udløbet, brudt kontrakterne med et par private aktører og selv overtaget driften af en stor del af byens kollektive trafik.

I Finland er hver femte kommune holdt op med at bruge private firmaer, og tager sig selv blandt andet af socialforsorgen, varmeforsyning, rengøring og ambulancetjeneste, samtidig med at en opinionsundersøgelse viser, at 76 procent af befolkningen støtter en genkommunalisering.

De vigtigste grunde til genkommunalisering er mindre omkostninger, står der i rapporten fra EPSU. I modsætning til, hvad privatiseringsfortalerne påstår, har privatiseringerne ganske enkelt vist sig at være for dyre for samfundet.

En anden vigtig grund er, at de private selskaber driver deres virksomheder for dårligt. Det førte for eksempel til det kaos i den kollektive trafik i London, som fik byen til at bryde kontrakten med de private aktører og selv overtage driften.

Ellers er genkommunaliseringen lettest at gennemføre, samtidig med at de gældende kontrakter løber ud, sådan at kommunerne har valgt ikke at forny kontrakterne eller tillade nye forhandlinger.

I München tog byen et miljøpolitisk valg, da man brød med det private el-marked, for i stedet at satse på at blive helt selvforsynende med grøn energi i år 2025 – noget der kun er muligt, hvis man vælger en langsigtet holdbar udvikling, i stedet for kortsigtede profitmaksimeringer.

Det bliver en yderligere gevinst for samfundet, når man slipper for opkøb og overvågning af de private aktører, som på den anden side indebær en meromkostning på 10 procent for kommunerne.

Demokrati-aspektet er også en vigtig grund til at vælge offentlig i stedet for privat virksomhed, for indsigten i og muligheden for at få indflydelse i det offentlige er større end i private virksomheder.

Sidst, men ikke mindst, handler det også om de ansattes velbefindende. Private arbejdsgivere har større tendens til at sænke lønnen og afskedige folk for at øge firmaets gevinst. Offentligt ansatte har ofte bedre og mere trygge arbejdsvilkår end privatansatte. Især når det gælder servicejob.

Oversat fra den svenske ugeavis Internationalen af Martin Mørch.

Rapporten: Re-municipalising municipal service i Europa? A report commissioned by EPSU to Public Service International research Unit (PSIRU) 2012.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com