Forbundskongressen valgte også en ny hovedbestyrelse. Det er Zandra Michal yderst til højre i tredje række. Foto: Kommunal
Det vedtagne forslag indebærer, at Kommunal, Sveriges næststørste fagforbund med stærke bånd til Socialdemokratiet, nu kræver en kraftigt nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation. Det skal ske gennem både ændringer i overenskomsterne og pres på de politiske partier for at Rigsdagen ændrer arbejdstiden. Det sidste er kontroversielt i svensk fagbevægelse og indebærer en delvis ny strategisk tilgang.
– Kammerater, vi holder ikke frem til pensionen. Vi går i stykker. Der findes ingen verden, hvor jeg som personlig assistent kan holde indtil jeg fylder 65, 67, 70, 80 eller hvad det nu måtte ende med. Mange er de kolleger. som vi sammen gennem årene har set gå ind i pensionsalderen med sammenkrummede rygge, sagde den delegerede Robert Mjörnberg, da han argumenterede for forslaget på kongresgulvet sammen med en gruppe medlemmer fra Stockholm.
Forbundsledelsen gav sig delvist og gik med til, at Kommunal skal ”virke for nedsat fuldtidsbeskæftigelse”, men fortsatte med at argumentere imod et konkret mål om en 30-timers uge med fuld lønkompensation. Hovedbestyrelsesmedlemmet Barbro Andersson sagde også, at der en risiko ved at kræve dette ad politisk vej.
– Politiske flertal kan jo ændre sig. Vi kan huske ferieloven, hvor vi fik seks uger ferie, og senere var der en anden regering, som fjernede den. Da havde vi afstået fra øgede lønrammer og andre arbejdsvilkårsændringer for at opnå dette.
I resten af hovedbestyrelsens svar blev det blandt andet foreslået, at spørgsmålet om arbejdstid håndteres gennem såkaldte arbejdstidskonti, hvor lønstigninger kan byttet med nedsat arbejdstid, og at problemer med nedslidning på jobbet snarere skal løses gennem en større indsats i forhold til arbejdsmiljøet end ved at nedsætte arbejdstiden.
Men den argumentation bed altså ikke på de delegerede, som stemte forslaget om 30-timersugen igennem i sin fulde ordlyd.
Zandra Michal, som lige var blevet valgt ind i Kommunals hovedbestyrelse, havde skrevet forslaget. Hun siger til ”Flammen” at hun blev lidt overrasket over, at forslaget gik igennem.
– Men det er supergodt. Det stiller lidt krav til Kommunal i fremtiden, at der findes forskellige måder at drive spørgsmålet frem på.
Michal siger, at forslaget er blevet diskuteret og forbedret i hendes kongresdelegation, fra Stockholm, men at hun ikke har haft formøder med andre delegationer for at overbevise dem om at stemme ja.
– Jeg tror, at de argumenter som Stockholmsdelegationen fremlagde fra talerstolen, og måske svarene fra forbundsledelsens repræsentanter, gjorde, at hele kongressen støttede det, vi ville.
Har forbundsledelsen ikke en pointe i, at det er risikabelt at rejse spørgsmålet ad politisk vej, fordi en ny regering let kan trække en sådan reform tilbage?
– Jeg mener ikke, at det er et argument for at undlade at arbejde for det. Vi kan ikke altid tilpasse os den politiske situation. Det er klart, at det er politikere, der vedtager love, og ikke os. Vores opgave er at påvirke. Det er klart, at man kan få fremgang eller modgang i det, men vi er jo i alle tilfælde nødt til at forsøge.
Hvordan skal du nu forvalte beslutningen, nu hvor du er valgt ind i hovedbestyrelsen og dermed ansvarlig for at føre det videre?
– Det kommer selvfølgelig til at kræve, at jeg ser, at der sker ting i hovedbestyrelsen, at der træffes beslutninger, som kan bidrage til, at vi opfylder disse vedtagelser, siger Michal og forsætter: Hvordan? – det får vi se.
Oversat fra Flamman af Peter Kragelund