Den ellers på forhånd meget opreklamerede sundhedsreform, der både skulle ”løfte det nære sundhedsvæsen” og sikre ”robusthed”, blev – med Enhedslistens ordfører Peder Hvelplunds velvalgte og derfor meget citerede ord – til ”en lille prut”. Dermed tegner den et billede af den ”velfærds-skrump-dagsorden”, regeringen har sat, fordi den i stedet vil bruge pengene på oprustning. En dagsorden, som kalder på et oprør i forbindelse med statens økonomiaftaler med regioner og kommuner.

af SAPs Forretningsudvalg

Der er vist ikke noget som helst i den nye sundhedsaftale, der ikke kan betegnes som et lille fremskridt. Problemet er bare, at der heller ikke er noget som helst, man kan betegne som et stort fremskridt! Og det er et stort problem, når sundhedssystemet i flere henseender står på randen af et sammenbrud.

 

Det nære sundhedsvæsen

Den systematiske nedlæggelse af de lokale hospitaler i forbindelse med finansieringen af de nye supersygehuse har sammen med bl.a. en katastrofal mangel på praktiserende læger skabt en alvorlig krise i det nære sundhedsvæsen mange steder.

 

Regeringens flotte ord om etableringen af ”nærhospitaler” viste sig at dække over højst 25 ”hospitaler”, der end ikke skal rumme sengepladser(!), og snarere må betegnes som lokale sundhedshuse. Rammen på i alt 4 mia. frem til 2028 til etableringen af disse er ikke noget, der overhovedet fylder i de kæmpestore huller, der er skabt.

 

Og endnu mere ynkelig er det årlige beløb til driften af både ’det nære løft’ og den ønskede ’robusthed’: 387 mio. kr. pr. år fra 2026, og ca. det samme i gennemsnit indtil da (i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2022-25). Man kan jo i nærhedens navn prøve at dividere tallet med antallet af kommuner, som er 98. – Og så overveje, hvor meget løft og robusthed, man får for under 4 mio. kr.!

 

Opgøret med uligheden i sundheden

Enhedslisten har – blandt andet – rejst krav, der skulle rette lidt op på den kæmpemæssige ulighed, der efterhånden er veldokumenteret, ikke bare i sundhedstilstanden, men også i hjælpen fra sundhedsvæsenet til forskellige grupper.

 

Så meget større var skuffelsen, da ”reformen” kun resulterede i ganske få millioner (først og fremmest gratis medicin til skizofrene) til denne indsats. Bl.a. udtrykt således af 3F’s næstformand, Tina Christensen: ”Det handler om mennesker, og jeg havde håbet, at man havde gjort mere for at mindske uligheden.”

 

Det helt store svigt

Det helt store, iøjnespringende hul i aftalen er det, der handler om faktisk at kunne rekruttere og fastholde personale i sundhedssektoren. Det, der i sundhedsreformens nysprog omtales som ”robusthed”.

 

Det er det, der mere direkte udtrykt handler om ligeløn og arbejdsforhold – eller rettere: om personaleflugt og umenneskeligt arbejdspres. Om den kamp, som ikke mindst sygeplejerskerne har ført i deres langvarige strejke, og som regeringen valgte at affærdige med et regeringsindgreb og en syltekrukke af en ”lønkommission”.

 

Hvad dette angår, er sundhedsreformen bare et nyt svigt. Der skal nedsættes en ny ”kommission for robusthed” – der i de kommende to år skal bruge 11 mio. på at undersøge, hvad der kan gøres. Og det bedste, der kan siges om det, er nok, at Enhedsliosten fik tydeliggjort, at dette nye kommissionsarbejde ikke må bruges som en ny erstatnings-syltekrukke, når den tidligere omtalte lønkommission barsler med sin rapport sidst på året… Sagt på en anden måde: At det ikke ligefrem må gøre skade!

 

Men de mange milliarder, som det reelt vil kræve at skabe ordentlige løn- og arbejdsforhold – og dermed sikre personale – til et ”robust” sundhedsvæsen, dem indeholder reformen absolut intet om.

 

Ja til velfærd og sundhed – Nej til oprustning!

Og dette har jo den forklaring, at regeringen – og det meste af Folketinget – med åbne øjne har valgt at prioritere krudt og kugler i stedet for velfærd. Både i NATO og nu desværre også i EU’s forsvarssamarbejde har vi lovet stadig mere oprustning.

 

18 mia. om året (!) vil regeringen, V, K, R og SF op på at bruge, for at sikre rustningsindustriens og krigstruslernes opblomstring. Så er det jo klart, at sundhed, velfærd og klima må sættes på skrump?

 

Nej, tværtimod: Fagbevægelsen og en ”velfærdsbevægelse” af brugere må gøre oprør og kræve en helt anden dagsorden.

 

NATO-landenes oprustning er allerede helt vild. Pengene skal bruges til noget fornuftigt i stedet.

 

Og noget fornuftigt, det er bl.a. en sundhedsreform, der fortjener betegnelsen reform. Som leverer ægte nærhospitaler og løft i kommunerne, omfattende tiltag mod uligheden i sundhed – og ikke mindst den ligeløn, der skal til, for at sikre personale til at realisere nogen som helst reelle fremskridt i det virkelige liv.

 

Lige nu forhandles statens økonomiaftaler med regioner og kommuner. Så det er nu, der skal gang i et oprør. En mobilisering af brugere og ansatte (og lokalpolitikere!) i alle kommuner og regioner for fælles krav om økonomiske rammer, der kan rette op på velfærds- og sundhedsefterslæbet.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 1.juni 2022

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com