Kapitalisterne satser massivt på kunstig intelligens, og der er stort set ingen regulering, selv om en lang række problemer tårner sig op. Et af de helt store problemer er, at ressourcepresset og især energiforbruget fra AI allerede nu vokser alarmerende. Der må her og nu rejses en politisk kamp for et midlertidigt stop og en benhård regulering.

 

Kunstig intelligens er blevet vor tids teknologiske guldfeber. Men bag de hjælpsomme chatbots gemmer sig en eksplosiv vækst i datacentre, der lægger et stadig tungere pres på klodens ressourcer.

 

Globalt findes der nu over 12.000 datacentre, koncentreret især i USA og Europa. I de nordiske lande – herunder Danmark – skyder nye centre op i hastigt tempo, tiltrukket af køligt klima og relativt billig og i et vist omfang grøn elforsyning.

 

Et energiforbrug ude af kontrol
I 2024 stod datacentre for omkring 1,5 procent af verdens samlede elforbrug. Ifølge Det Internationale Energiagentur forventes dette tal at blive fordoblet inden 2030 – primært drevet af AI.

 

Problemet er ikke kun væksten i sig selv, men tempoet. Selvom teknologien løbende bliver mere energieffektiv, stiger det samlede forbrug endnu hurtigere. Den klassiske rebound-effekt betyder, at når noget bliver billigere og mere effektivt, så bruges det blot endnu mere.
I Danmark er udviklingen særlig markant. Omkring 76 datacentre er allerede i drift, og sektoren forudsiges at komme til at stå for op mod 40 procent af stigningen i elforbruget frem mod 2035. Energinet advarer om, at elnettet allerede er under pres – og at politikerne snart må prioritere, hvilke projekter der overhovedet kan få adgang til grøn strøm.

 

Ressourcerne bag skærmen
Datacentrene er ikke kun en udfordring for energisystemet. De kræver også enorme mængder materialer. Produktionen og den løbende opgradering af servere trækker på sjældne råstoffer som gallium, silicium og indium.

 

Disse materialer udvindes og forarbejdes ofte under miljøbelastende forhold, særligt i Asien, hvor energien i høj grad stadig er kulbaseret. Samtidig vokser mængden af elektronikaffald. Ifølge miljøorganisationer kan AI-udbygningen alene føre til op mod fem millioner ton ekstra e-affald inden 2030.

 

Effektiviseringer er ikke nok. Tværtimod risikerer de at accelerere problemet, fordi lavere omkostninger skaber endnu større efterspørgsel.

 

Politisk medvind til væksten
På trods af disse udfordringer er den politiske kurs klar. EU satser på en massiv udbygning af datacenterkapaciteten – blandt andet gennem den kommende lovgivning, der skal gøre Europa til en global AI-stormagt og reducere afhængigheden af USA og Kina.

 

Planen indebærer en tredobling af kapaciteten inden for få år og en “fast track”-proces, hvor hensynet til hastighed vejer tungt. Det sker på bekostning af miljøhensyn og regulering, blandt andet i forhold til data og privatliv. Corporate Europe Observatory peger på, at der har været et massivt lobby‑pres fra tech‑giganter.

 

Den nuværende kurs i EU og Danmark er tydelig: Vækst, digitalisering og konkurrenceevne prioriteres højest, også over ressourceforbrug og klima. Man lukker øjnene for, at især den voldsomme udbredelse af sprogmodeller som f.eks. ChatGPT, der gennem Google proppes ned i halsen på forbrugerne - med flere skadelige end nyttige konsekvenser - især er det, der giver det enorme ressourcepres.

 

I Danmark bakker regeringen og erhvervslivet foreløbig kritikløst op om ambitionerne, og visionen er flere såkaldte AI-gigafabrikker på dansk jord. Men eksperter advarer om, at planerne hviler på et spinkelt fundament: Der er ganske enkelt ikke nok grøn strøm til at understøtte ambitionerne.

 

Politisk kamp for opbremsning
Internationalt vokser modstanden. Flere europæiske storbyer som Dublin og Amsterdam og en lang række store byer i USA har allerede indført midlertidige stop for nye datacentre.  230 organisationer i USA har underskrevet et krav om et nationalt datacenter-moratorium. Politikere som Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortez har ligeledes foreslået en national pause i udbygningen, indtil der er styr på konsekvenserne, både klima- og miljøforhold, men også ressourceforbrug af bl.a. vand, arbejdsmiljø m.m.

 

Der er også debat om de enorme politiske, etiske og demokratiske konsekvenser af chatbots m.v., der er under kontrol af fascistoide tech-oligarker. Lige fra disse chatbots’  i bedste fald konservative politiske bias - til deres hjælpsomme medvirken til en voldsom stigning i antallet af gennemførte selvmord. Ligesom der er modstand mod AI-brugen i andre sammenhænge, f.eks. militærets brug af AI i mere eller mindre autonome dræber-robotter/-droner.

 

Som Bernie Sanders har formuleret det:

”Vi kan ikke læne os tilbage og lade en håndfuld Big Tech-milliardær-oligarker tage beslutninger, der forandrer vores økonomi, vores demokrati og menneskehedens fremtid.”
Der er påtrængende brug for at kræve regulering, begrænsning og demokratisk kontrol med AI-udviklingen. Og her og nu simpelthen også for at sætte hælene i og sige stop. Dvs. at støtte op om og udvikle den modstand, der lige nu er i gang, også i Danmark. Aktuelt i Holbæk, hvor borgere prøver at stoppe det planlagte gigantiske datacenter, der vil bruge seks gange så meget strøm, som hele kommunen til sammen bruger i øjeblikket.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 26. april 2026

 

Kommentaren bygger på denne artikel, som beskriver klima- og miljø-problemerne ved AI mere udførligt.