Google data center i Oregon, USA. Foto: Lambtron - CC BY-SA 4.0, Wikimedia
Der er nu over 12.000 datacentre i verden, heraf ca. 45 procent i USA og ca. 28 procent i Europa.
Amazon, Google og Microsoft fører an i et globalt ræs for at blive dem, der kontrollerer og høster gevinsterne af den mest avancerede kunstige intelligens (AI). EU prøver at tage konkurrencen op og mindske afhængigheden. Dette kapløb indebærer gigantiske investeringer i datacentre og alt, hvad deraf følger.
Datacentrene stod i 2024 for 1,5 procent af verdens elforbrug, og det Internationale Energiagentur (IEA) forudser, at det fordobles inden 2030 – i vidt omfang som følge af væksten inden for AI.
CO2-udledningerne fra datacentre stiger med 9 procent om året. I 2024 fik verdens datacentre over halvdelen af deres strøm fra fossile brændsler, og IEA forventer, at naturgas og kul vil levere over 40 procent af den ekstra strøm til datacentre frem til 2030.
Systemerne bliver ganske vist mere energieffektive med tiden, men disse gevinster overgås af den eksplosive stigning i efterspørgslen på regnekraft.
AI gør Norden til mål for datacentre
Det, der driver datacenter-væksten, er i høj grad it-giganternes satsning på generativ AI. AI-boomet kommer oven i det, der hidtil har krævet mest kapacitet såsom cloud computing, video-streaming og kryptovaluta.
Når de store sprogmodeller som f.eks. OpenAI’s GPT-serie kan spytte tekst, billeder og videoer ud på din skærm, er det kun, fordi de har fortæret fysiske ressourcer i form af elektricitet og materialer. Ufattelige mængder data er indlæst og behandlet i en maskinlæringsmodel, som løbende er blevet trænet med nye data, inden den beregner output som svar på din forespørgsel. Det foregår i servere, der er samlet i datacentre, og data transporteres gennem et globalt fysisk netværk med alt fra søkabler til routere.
Sprogmodellerne er blevet spredt hæmningsløst til forbrugerne, siden OpenAI lancerede ChatGPT i november 2022, og de presses i stigende grad ned i halsen på os, som når AI indlejres i Googles søgninger og Microsofts Office-pakke.
Sigende for hæmningsløsheden – eller hensynsløsheden – har OpenAI’s administrerende direktør, Sam Altman, i et interview juli 2025 luftet en forestilling om, at ”store dele af verden nok med tiden bliver tildækket af datacentre”.
Lige nu jagter it-koncernerne egnede lokationer til deres AI-servere, og her er særligt Norden blevet udset som byggeplads. Her finder de ledige arealer, køligt klima og billig energi. F.eks. meddelte OpenAI sidste år, at de ville installere 500 MW-datacenter i Narvik i det nordlige Norge. Over 50 datacentre er ved at blive opført i Norden eller er på vej til det – ingen andre steder i Europa udbygges datacenter-kapaciteten så hurtigt.
Eksplosivt voksende elforbrug
I Danmark findes der aktuelt 76 privatejede datacentre ifølge en opgørelse fra Altinget. Heraf ejes 21 af et amerikansk selskab, 19 af et dansk selskab, og 34 af et europæisk selskab. Både Facebook, Google, Apple og Microsoft har store datacentre i drift.
Datacentrenes voksende elforbrug konkurrerer med voksende efterspørgsel fra andre områder. Behovet for el vil ifølge Klimaministeriet mere end fordobles frem mod 2050.
”Rundt om i landet er der planer om nye datacentre, brintproduktion og fabrikker med storforbrug, som vil medføre mangedobling af det danske elforbrug,” skriver Energinet.
”Omtrent 40 pct. af stigningen i elforbruget frem mod 2035 forventes at bestå af stigende strømforbrug til datacentre,” skriver Klimarådet i sin Statusrapport 2026 og tilføjer:
”Elforbruget fra blot ét stort datacenter kan være op mod eller over 1 TWh pr. år. Udviklingen i datacentrenes elforbrug er derfor behæftet med stor usikkerhed, da flere eller færre datacentre kan ændre elforbruget betydeligt.”
Projekterne lanceres som jobskabende, men giver også anledning til bekymring, fx i Holbæk:
“Forestil dig det samlede el-forbrug i hele Holbæk Kommune. Gang det så med seks. Det er så meget strøm, et planlagt datacenter vil bruge. Så store mængder grøn energi har vi slet ikke adgang til. Derfor vil et datacenter enten skulle køre på sort energi fra fossile brændstoffer, eller der skal bygges solcelleanlæg og vindmølleparker i et helt enormt omfang rundt omkring Holbæk,” lyder det fra foreningen Et Grønt Holbæk.
Energinet efterlyser prioritering
Tech-giganter og andre private koncerner har førertrøjen på, mens elselskaberne halter bagefter. Og nu er markedskræfterne ved at kollidere med de fysiske realiteter.
”Uden en massiv udbygning af elnettet vil store dele af Danmark ’gå i rødt’,” advarede Energinet allerede i december 2023. Energinet er en statsejet virksomhed, som ejer og driver de danske transmissionsnet.
Alene i området omkring Esbjerg vil en stribe planlagte datacentre sammen med andre nye store virksomheder kræve mere el end det nuværende samlede danske elforbrug, og derfor vil elnettet skulle udbygges markant op gennem Jylland og på tværs af Jylland.
”Elnettet er fyldt op – der er behov for prioritering,” advarede Energinet 25. marts og fortsætter:
”Udbuddet kommer ikke til at kunne følge med efterspørgslen. Som samfund bliver vi nødt til at have en samtale om, hvilken strøm og grøn strøm der haster mest […].”
Det er med andre ord svært at se en bæredygtig løsning uden at gribe ind med en demokratisk planlægning af ressourceforbruget.
Ressource-slugere
I nogle tilfælde får it-selskaber selv opført vindmøller eller solceller til at generere strøm til deres datacentre, men det afleder ikke desto mindre ressourcer – materialer, energi og arbejdskraft, som kunne være brugt på grøn omstilling. Datacentrenes elforbrug er nyt forbrug – til forskel fra elektrificering af transport og boligopvarmning, der erstatter et andet, mere klimabelastende forbrug.
Datacentrene forbruger ikke alene strøm, men også en mængde andre materielle ressourcer. Driften kræver også vand til køling af serverne. Datacentrene lægger beslag på arealer, der dækkes af beton og asfalt. Byggeriet forbruger beton, stål og maskiner.
Og så er der selve serverne med deres komponenter. Amerikanske AI-giganter køber så stort ind, at der er opstået mangel på grafikprocessorer og hukommelseskort såsom DRAM. Disse såkaldte hyperscalere ”har opkøbt størstedelen af det tilgængelige lager, især når det gælder acceleratorer som Nvidias GPU’er”, skriver Data Center Knowledge 19. marts 2026, og ”analytikere rapporterer, at hukommelse reelt er udsolgt frem til 2028.”
Fra råstoffer til affald
”Forbruget af kritiske materialer gennem hele AI-livscyklussen medfører både miljømæssige og strategiske risici,” skriver det britiske National Engineering Policy Centre (NEPC) i en rapport om bæredygtig AI, Foundations for environmentally sustainable AI.
Hardwarekomponenterne i datacentre, netværk og brugerterminaler kræver for det første udvinding af en række kritiske materialer, herunder antimon, gallium, indium, silicium og tellur, påpeger NEPC.
”Minedrift forårsager miljøskader såsom tab af land (herunder kulstoflagre), tab af levesteder og biodiversitet gennem direkte fortrængning og kemisk forurening samt tørke og pres på ferskvandsressourcerne.”
Også selve fremstillingen af AI-processorer er ekstremt ressourcekrævende. Greenpeace-rapporten ”Chipping Point” dokumenterer, hvordan de højtydende chips fremstilles i Østasien med store miljøomkostninger og et højt forbrug af kulkraft.
Og ressourcerne trækkes ikke alene, når der bygges nye datacentre. Man opgraderer med få års mellemrum de eksisterende datacentre med nye processorer, og også det kræver naturligvis råvarer og udstyr.
”Udvidelsen af datacentre og AI-kapaciteter kan medføre op til 5 millioner ton ekstra elektronikaffald frem til 2030,” fremgår det af en rapport udarbejdet af det tyske Öko-Institut.
Effektivisering er ikke nok
Mere energieffektive algoritmer og mindre AI-modeller kan ganske vist bidrage til at sænke forbruget – dog kun, hvis de ikke fører til endnu større brug. Men det er netop, hvad der sker: ”Beregningsarbejdet ved træning af AI-modeller fordobles hver femte måned. Antallet af ChatGPT-brugere er mere end fordoblet på et år,” påpeger Greenpeace i Tyskland.
Dette fænomen kaldes rebound- eller rekyleffekten: Mere effektiv udnyttelse af en råvare gør den billigere og fører dermed til øget forbrug af denne råvare i stedet for at reducere det – altså hvis det overlades til markedskræfterne.
”Teknologiske fremskridt alene er derfor ikke nok,” fastslår Greenpeace. ”Der er brug for politiske rammer, der ikke kun fremmer effektivitet, men også begrænser overflødige og klimaskadelige anvendelser. AI til brug for olieudvinding? Et absolut no-go.”
EU retter ind efter Big Tech
Med datacentervæksten følger altså massive udfordringer for både el- og ressourceforbrug. Men begrænsning og prioritering af el- og ressourceforbrug er ikke det, der ser ud til at optage de økonomiske og politiske beslutningstagere mest.
EU er langt bag efter USA og Kina, men forfølger en målsætning om at blive ”globalt førende inden for kunstig intelligens”. I løbet af foråret 2026 vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag til lov om cloud- og AI-udvikling, ”Cloud and AI Development Act” (CADA). Målet er “mindst en tredobling af datacenterkapaciteten i løbet af de næste fem til syv år”. En voldsom udbygningstakt, som ikke synes forenelig med hensigtserklæringer om “bæredygtige datacentre”.
Man vil bl.a. skrue tempoet op gennem en harmoniseret og hurtig (”fast-track”) godkendelsesprocedure på tværs af medlemsstaterne. Men hvis man f.eks. vil sikre, at datacentrene drives af ny vedvarende energi, og at spildvarme udnyttes, vil det trække tempoet ned.
EU-Kommissionen ser ud til at bøje sig for lobbypres fra it-giganterne, som ser databeskyttelse og anden regulering som en hindring for økonomisk vækst og innovation. Det dokumenterer Corporate Europe Observatory i en gennemgang af en stribe forslag fra Kommissionen.
”Europa står åbent for kunstig intelligens og for erhvervslivet!” tweetede Ursula von der Leyen under AI Action Summit i Paris i februar 2025.
I sin såkaldte Digitale Omnibus fra november 2025 har EU-Kommissionen bl.a. foreslået at afskaffe krav om registrering af AI-systemer og lukke op for træning af AI-modeller på personoplysninger og automatisering af afgørelser. Den Digitale Omnibus er for tiden til forhandling i EU-systemet.
”I sin snæversynede satsning på at ’vinde det globale AI-kapløb’ er Kommissionen i fuld gang med at afskaffe regler og beskyttelsesforanstaltninger mod risikable AI-systemer. Det seneste års lobbykampagne fra Trump-regeringen og de store tech-virksomheder for at forsinke gennemførelsen af AI-loven har tydeligvis båret frugt,” vurderer Corporate Europe Observatory.
Villige danske politikere
Herhjemme bakkede SVM-regeringen op om EU-Kommissionens udspil om øget tempo i udbredelsen af AI og datacentre, herunder CADA-forordningen. Det var også helt på linje med kravene fra toppen af dansk erhvervsliv.
”Vi har ikke et valg: Danmark skal investere i sin digitale fremtid,” lød det fra Dansk Industri (DI) op til folketingsvalget.
I øjeblikket lægger DI pres på regeringsforhandlingerne for at få en regering, der satser mere på AI-infrastruktur. DI kræver bl.a. ”enklere regulering, der understøtter innovation frem for at bremse den”.
Både Datacenterbranchen og SVM-politikerne har talt med store bogstaver om, hvor vigtigt det er, at Danmark bliver vært for en af de ”AI-gigafabrikker” – knudepunkter for udvikling af nye AI-modeller, som EU sidste år besluttede at satse på.
Men ligesom i forhold til datacentervæksten i øvrigt, har det mødt advarende kommentarer fra energieksperter. Ifølge professor i elektrisk energiteknik ved Aalborg Universitet, Claus Leth Bak er det urealistisk at finde grøn strøm til en gigafabrik i Danmark:
”Den grønne omstilling kommer i sig selv til at bruge kolossale mængder af strøm, fordi vi både skal erstatte fossile brændstoffer, der bruges til at lave strøm i dag, og brændstof til køretøjer, flytrafik og skibstrafik. Skal vi så have en AI-gigafabrik oveni, skal vi skaffe en voldsom mængde yderligere grøn strøm. Sådan en fabrik bruger måske lige så meget strøm som en til to millioner husstande,” sagde Claus Leth Bak til DR 28. maj 2025.
Krav om et moratorium
Mens de regerende i Danmark og EU vil sætte turbo på datacentervæksten, vokser modstanden rundt omkring i verden.
I USA har krav om at bremse datacentervæksten bredt sig lokalt og i delstaterne. Siden august 2025 har en stribe byer og amter vedtaget moratorier, dvs. midlertidige forbud mod datacenterbyggeri. I mindst 12 stater er der stillet lovforslag om moratorium, ifølge Good Jobs First. Samtidig har Trump-styret forsøgt at få vedtaget et ti års føderalt forbud mod enhver regulering af AI.
I december 2025 tilsluttede 230 organisationer i USA sig en appel om et nationalt datacenter-moratorium nu. 1200 Amazon-arbejdere har underskrevet et åbent brev vendt mod tech-bossernes aggressive udrulning af AI, fordi deres ”forhastede udvikling af kunstig intelligens for enhver pris vil forvolde enorme skader på demokratiet, vores arbejdspladser og vores planet”.
Protesterne blev i marts 2026 fulgt op af Bernie Sanders i Senatet og Alexandria Ocasio-Cortez i Repræsentanternes Hus. De har foreslået et moratorium for datacenterbyggeri til AI – et stop, som skal vare, indtil der er indført lovgivning, der begrænser datacentrenes skadevirkninger, herunder klima- og miljøbelastning, prisstigninger på vand og el samt tab af arbejdspladser. Lovgivningen skal også ”sikre, at den velstand, der skabes af [AI-]selskaberne, deles med befolkningen”.
Forslaget retter sig mod opførelse og opgradering af datacentre, der specifikt anvendes til kunstig intelligens, defineret ud fra en række fysiske parametre såsom energiforbrug over 20 megawatt. Der skal desuden indføres et forbud mod eksport af computer-hardware såsom AI-processorer til lande, der ikke har tilsvarende beskyttelse, hvilket indbefatter Kina.
”Vi kan ikke læne os tilbage og lade en håndfuld Big Tech-milliardær-oligarker tage beslutninger, der forandrer vores økonomi, vores demokrati og menneskehedens fremtid,” sagde Bernie Sanders.
Dublin og Amsterdam har indført et moratorium for opførelsen af nye datacentre, fordi de lokale elnet er udnyttet til det yderste. Krav om moratorium breder sig også i Frankrig og i Spanien.
I Spanien opstod initiativet ”Tu Nube Seca Mi Río” (Din sky udtørrer min flod) som svar på Metas (Facebooks) plan om datacentre, der ville sluge 511 millioner liter drikkevand om året i et land, der er ramt af ørkendannelse. Den unge initiativtager Aurora Gómez sagde i et interview med det franske tidsskrift Socialter, at man kan gå en anden vej:
”Vi må tage os tid til at overveje, hvilken slags datacentre vi ønsker, hvor vi vil have dem, hvem der skal bygge dem, hvem de skal tilhøre, og hvilke formål de skal tjene. Infrastrukturerne bør være kooperative, kommunale eller statslige i stedet for at være i hænderne på nogle almægtige giganter.”
Grønt salgstrick
Fra industrien høres det ofte, at AI-væksten vil gavne klimaet, men 74 procent af industriens påstande om AI’s klimafordele er ikke underbyggede, ifølge en rapport udgivet af Friends of the Earth i februar 2026.
Rapporten sætter fingeren på en hyppigt anvendt metode i industriens argumentation: ”Ved at slå traditionel og generativ AI sammen, pakkes mulige klimaløsninger sammen med ekstrem forurening og præsenteres som en samlet pakke,” siger Michael Khoo fra Friends of the Earth U.S.
Generativ AI kræver nemlig langt mere energi og råstofudvinding end den ”traditionelle” AI, der f.eks. bruges til oversættelsesprogrammer. Det er bl.a. pointeret af forskeren David Rolnick, forfatter til ”Tackling Climate Change with Machine Learning” (2019) og medstifter af non-profitorganisationen Climate change AI:
”Jeg er så træt af dette salgstrick: ’AI bruger meget energi, men den hjælper også klimaet’. Den AI, der hjælper klimaet, er generelt meget anderledes end den AI, der bruger meget energi (f.eks. store sprogmodeller som ChatGPT). Vi kan godt have det første uden det sidste.”
Vælg det rigtige værktøj
Flere stemmer efterlyser en kritisk tilgang, hvor brugen af AI tilpasses til, hvad der er nødvendigt og relevant.
”Er brugen af AI hensigtsmæssig i forhold til det pågældende formål?” Dette spørgsmål anbefaler det tyske Öko-Institut, at man stiller sig som det første.
”Det er meget fristende at undlade at strukturere bestemte opgaver klart og udvikle regelbaserede algoritmer og i stedet bruge maskinlæring til at udføre opgaven. I mange tilfælde findes der imidlertid allerede meget gode konventionelle løsninger til specifikke opgaver, ofte endda analoge eller menneskelige løsninger. Derfor bør man, inden man udvikler en AI-løsning, altid kontrollere, om kunstig intelligens er det rigtige værktøj til den aktuelle opgave.”
Og hvis AI er relevant, bør man først kigge efter skræddersyede løsninger: ”Der findes et enormt udvalg af AI-modeller af varierende kompleksitet og omfang, som kan bruges til at løse specifikke opgaver. Af hensyn til bæredygtigheden bør man vælge modeller, der kræver særligt få data, kort beregningstid til træning og inferens samt kun få hardwarekrav. Dette kriterium omfatter også udvælgelsen af egnede, kvalitetssikrede og ikke-diskriminerende træningsdata til maskinlæring.”
I Storbritannien opfordrer NEPC i sin rapport om bæredygtig kunstig intelligens til, at man øger kendskabet til AI-systemers miljøbelastning og tilskynder udviklerne til at benytte tilpassede AI-værktøjer og mindre datasæt:
”En reduktion af kravene til dataindsamling, -overførsel og -lagring vil mindske behovet for energi, vand og kritiske materialer. Dette kan medføre en begrænsning af datatilgængeligheden, men det kan også føre til en mere intelligent og målrettet dataindsamling fra modeludbydere, producenter og partnere samt virksomhederne.”
12. april 2026
Artiklen har tidligere været bragt i Solidaritet
