content-picture.php

Den såkaldte "parallelsamfundspakke" er et angreb på arbejderbefolkningens levevilkår og rettigheder. Nogle af de mest udsatte grupper bliver hårdest ramt. Men "pakken" vil i sidste ende ramme bredt og placerer sig fint i en byudvikling, hvor spekulanterne er vinderne. Det er vigtigt at opbygge en stærk bevægelse mod denne udvikling - første skridt er at deltage i demonstrationerne lørdag den 28.9.

af SAPs Forretningsudvalg

Der er på nuværende tidspunkt lavet såkaldte “udviklingsplaner” for “de 15 mest udsatte boligområder”, som det nu hedder på boligministeriets hjemmeside. Den nye regeringen har skruet ned for den aggressive retorik. Men det politiske indhold er uændret: I de områder, som den tidligere regering har udpeget, skal antallet af almene familieboliger reduceres med 60 procent.

 

Kommuner og boligselskaber har lavet de konkrete planer for, hvordan det skal ske: 3.745 boliger skal rives ned, 888 boliger skal “ommærkes” til ældre- eller ungdomsboliger, 730 boliger skal sælges til private. Og så skal der bygges 10.131 private boliger.

 

Hvis planerne gennemføres, forsvinder der altså over 5.000 almene familieboliger. Det kan ikke undgås, at en del af de nuværende beboere skal tvinges til at fraflytte deres boliger.

 

Nogle steder bliver der tæt bebygget med private boliger på de grønne arealer. Billige boliger erstattes af dyre. Nogle arealer skal også bruges til veje, parkeringspladser og erhverv.

 

Racistisk byplanlægning
Det hele bygger bl.a. på nogle totalt usaglige og skadelige principper. Nogle af dem er åbenlyst racistiske, når listerne arbejder med en kategori af beboere som hedder: “indvandrere og efterkommere”. Beboere, hvis forældre er født og opvokset i et land med udbredt fattigdom og en lav BNP, får at vide, at de af den grund er en belastning.

 

Det er for mange år siden slået fast, at det er ulovligt at indrette udlejningsregler, der bygger på den slags forskelsbehandling. Nu vil et folketingsflertal, der også tæller S og SF, lave byplanlægning og store fysiske forandringer, som skal holde årtier frem, på grundlag af en sådan racistisk lovgivning.

 

Byudvikling på kapitalens betingelser
Konsekvenserne af “udviklingsplanerne” er store for de familier, der rammes direkte. Solidariteten og modstanden er vigtig. Og aktivisterne i Almen Modstand er klar. De planlægger nye aktiviteter. Og lørdag den 28. september er der demonstrationer i Århus, Odense og København.

 

Men der er også nogle store perspektiver i at skabe bevægelse på området.

 

Udviklingsplanerne” er en del af et større fænomen, som truer vores byer og boligområder med ødelæggende konsekvenser: spekulation i jord og ejendomme. Kapitalejerne søger efter investeringsobjekter. Her er jord en oplagt mulighed. De store byer er fuld af jordejendom. Det gælder ikke mindst København. Her er der nogle jordstykker med enorm værdi. Men også noget jord, som har mindre værdi, men som vil kunne øge deres værdi, hvis de bliver “udviklet”. Det er de steder, hvor arbejderklassen bor. Almene boliger kan være interessante for spekulanterne. For her bor folk med jævne indkomster og lave huslejer på attraktive matrikler. Derfor er der et pres for at privatisere Tingbjerg, Mjølnerparken m.m.

 

Almene boliger bliver udsat for det samme som private boliger, der rammes af opkøb af Blackstone eller lokale boligspekulanter. Det er samme kamp for selvbestemmelse og økonomiske vilkår.

 

Og når beboere i Københavns Sydhavn protesterer mod affredning af nogle af deres få grønne pletter og arrangerer folkemøder, er det en del af samme kamp.

 

Borgmestrene i København, omegnskommunerne og de øvrige større byer fører en bolig- og bypolitik på spekulanternes præmisser. Så når staten beder dem rive almene boliger ned, klapper de hælene sammen og udarbejder “udviklingsplaner”.

 

Taberne er arbejderbefolkningen, der må opleve stigende boligudgifter og ødelagte bymiljøer. Klimaet bliver også taber, når velfungerende bygninger rives ned, og byerne plastres til med betonbygninger uden hensyn til menneskers behov.

 

Til kamp for en byudvikling på beboernes præmisser!
Almen modstand fører en kamp, som er en del af større kampe om byernes udvikling. I disse kampe er der basis for en bred alliance med andre grupper.

 

Der er masser af positive historiske erfaringer at trække på:

 

Den nye venstrefløj opbyggede i perioden fra slut-60’ernes ’slumstormere’ til (især) 70-80’ernes ’beboeraktioner’ en stærk og aktivistisk græsrodsbevægelse for byudvikling på beboernes præmisser. Boligbevægelserne gav – bl.a. i samarbejde med bygningsarbejdernes fagforeninger – imponerende modstand til boligspekulanternes forsøg på at score kassen på beboernes bekostning (dengang ved ejerlejlighedsudstykning) og især socialdemokraternes bevidstløse nedrivninger til fordel for betonbyggeri. I København brillerede den daværende venstresocialistiske byplans-borgmester for øvrigt ved et forbilledligt samarbejde med bevægelsen! Og dengang som nu kunne netop en aktiv bevægelse flytte noget: Der blev vundet afgørende sejre på begge fronter (stop for ejerlejlighedsudstykninger, beboerindflydelse på byfornyelsen).

 

Lighederne med situationen i dag er oplagte, både hvad angår boligspekulanter (nu især kapitalfonde) og bevidstløs socialdemokratisk byudvikling (dyre ejerlejligheder på bekostning af billige boliger).

 

Der er hårdt brug for en ny, aktivistisk boligbevægelse – og Almen Modstand viser vejen.  Venstrefløjens fokus på det boligpolitiske græsrodsarbejde har i en alt for lang periode ikke været noget at prale af. Der er plads til forbedring.

 

Mød op til demonstrationerne lørdag den 28. september:

 

Århus: 13-15, på Rådhuspladsen, Aarhus C.
Odense:   14-15.30, taler og protest, på det grønne areal mellem Fyrreparken og Vollsmose Torv.
København: 13-16.30, Start i Mimersparken, efter taler her går menneskekæde til de salgstruede boliger i Mjølnerparken gård 2 og 3, 2200 Nørrebro.
14.30 Afgang med cykelkaravane og bus til Tingbjerg.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 22.september 2019

 

single.php