Sådan lød det i Det kommunistiske manifest for 171 år siden. Og dette er stadig den helt grundlæggende dynamik i, hvad kapitalistisk globalisering betyder.
Når Enhedslisten på sit årsmøde i weekenden skal diskutere et program om globalisering, ville det selvfølgelig være enkelt blot at vedtage denne ene sætning (måske en anelse mere moderne formuleret), men det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt.
Et globaliseringsprogram i dag er nødt til at til at beskrive lidt mere detaljeret, hvordan globaliseringen konkret udspiller sig netop i vor tid. Hvilke konflikter og problemer, globaliseringen afføder i dag, og hvordan Enhedslisten må stille sig i forhold til disse udfordringer.
Nyliberal globalisering
Enhedslistens hovedbestyrelse har foreslået et program, der har fat i disse store udfordringer. Et program der beskriver, hvordan nyliberalistisk politik, frihandelsesaftaler og internationale institutioner, som WTO, IMF og Verdensbanken, har forstærket globaliseringen og øget uligheden både lokalt og globalt. En udvikling der igennem årtier har øget koncentrationen af rigdomme i hænderne på ekstremt få mennesker og samtidig har forstærket virksomhedernes magt over for staterne, bl.a. ved at øge muligheden for at gemme penge i skattely.
Dette er et væsentligt aspekt af, hvordan globaliseringen udspiller sig i dag. Og denne analyse af nyliberalismens betydning for globaliseringen fremgår også af det alternative forslag til program om globalisering, som en række medlemmer har stillet.
Ny verdenssituation og ”min fjendes fjende”
Men dette aspekt af, hvordan globaliseringen udspiller sig, er ikke længere nok. Det ville måske have været tilstrækkeligt at fokusere på for 15 år siden, men det er det ikke længere.
I dag ser vi nemlig en mere kompleks situation udspille sig, hvor kapitalinteresser fra bl.a. Kina og Rusland i stigende grad gør deres indflydelse gældende over for andre dele af verden, både økonomisk og militært. Samtidig ser vi reaktionære og autoritære bevægelser vokse sig store eller ligefrem komme til magten i en række lande. Bevægelser der, selvom de på ingen måde repræsenterer noget fremskridt, går imod de nyliberale institutioner og den frihandelspolitik, som de gennemtvinger.
Som der står i hovedbestyrelsens program: “I dag udfordres USA’s økonomiske og politiske dominans mere og mere af andre imperialistiske magter. Det gælder især Kina, som ikke blot er verdens næststørste økonomiske magt, men som også udvider sin politiske og militære indflydelse, specielt i Sydøstasien og Afrika.”
Det er nødvendigt for Enhedslisten at have denne forståelse med i, hvordan vi opfatter globaliseringen i dag. Det er ikke tilstrækkeligt at analysere og rejse en kritik af den traditionelle “blok” af vestlige lande – anført af USA – som fortsætter deres nyliberale globaliseringsprojekt. Vores mål er ikke at erstatte den nyliberale globalisering med en kinesisk eller russisk variant af kapitalistisk globalisering.
Dette er så meget desto mere relevant at slå fast, fordi det faktisk har været (og er) en af de værste traditioner på venstrefløjen, både i Danmark og i andre dele af verden, at forfalde til en forestilling om, at “min fjendes fjende er min ven”, når det gælder internationale konflikter – hvad enten de er handelsmæssige eller militære.
En sådan indstilling er (og har altid været) katastrofal for venstrefløjen. Vores opgave er at kæmpe imod alle undertrykkere og udbyttere – ikke at udskifte en imperialistisk magt med en anden, eller at udskifte en variant af kapitalistisk globalisering med en anden.
Flygtningespørgsmålet
Et andet (og relateret) spørgsmål er det stigende antal krige og konflikter i verden, som har sendt millioner af mennesker på flugt, således at der i dag er det største antal flygtninge i verden siden anden verdenskrig. En situation, der netop er et udtryk for konflikter mellem modstridende økonomiske interesser, og ligeledes for den kamp om ressourcer og de ødelæggelser af naturgrundlaget, som klimaforandringerne og den øvrige rovdrift på naturen medfører.
Også her er det centralt, at et parti som Enhedslisten forholder sig til dette aspekt af, hvordan globaliseringen udspiller sig i dag, og hvilke konsekvenser det medfører. Også her er vores opgave at stille os solidarisk med de mennesker, der tvinges på flugt, herunder at forsvare og udvide deres rettigheder.
At udskyde diskussionen om flygtninge, for at den ikke “pakkes ind i en debat om globalisering” (som forslagsstillerne til det alternative program skriver i deres begrundelse for forslaget), er reelt at afkoble de to diskussioner fra hinanden. – Som om den alarmerende flygtningesituation i verden er et fænomen, der er løsrevet fra, hvordan den kapitalistiske globalisering udspiller sig dag?
Der er mange andre diskussioner på spil, både mellem de to forslag og hvad angår en række af ændringsforslagene, herunder helt centralt diskussionen om migration. Men ovenstående to emner udgør eksempler på væsentlige forskelle mellem hovedbestyrelsens program og det alternative forslag. Her er det hovedbestyrelsens forslag, der bedst beskriver og forholder sig til, hvordan den kapitalistiske globalisering udspiller sig i dag.
SAP’s forretningsudvalg, den 1. oktober 2019